Klima-, Energi og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. november 2019
J nr.
2019-4053
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 22. oktober 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 19 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 19
Hvad er ministerens vurdering af, om EU-Kommissionen vil tillade Danmark at noti-
ficere eksisterende afgifter som led i at opfylde energispareforpligtelsen på 0,8 pct.
i energieffektivitetsdirektivets artikel 7?
Svar
Så vel det oprindelige energieffektiviseringsdirektiv fra 2012 som det reviderede
direktiv fra 2018 giver mulighed for at medregne nye energibesparelser fra afgifter,
herunder også effekter af eksisterende afgifter. For perioden 2014-2020 har en
række lande, fx Sverige og Tyskland, notificeret effekter af energiafgifter ud over
EU's minimumsniveau som bidrag til opfyldelse af deres energispareforpligtelse.
EU-Kommissionen har accepteret denne tilgang.
I det reviderede direktiv er det imidlertid præciseret, at der kun kan medregnes
energibesparelser, som stammer fra nye individuelle foranstaltninger, som gen-
nemføres i perioden 2021-2030. I forhold til en baseline med aktuelle afgifter (som
f.eks. Basisfremskrivning 2019) vil de eksisterende afgifter kun medføre begræn-
sede nye foranstaltninger, men set i forhold til en kontrafaktisk baseline, hvor afgif-
terne fra 2021 antages reduceret til EU’s minimumsniveau, vil der være betydelige
besparelser.
Kommissionens guidance-notat om energispareforpligtelsen i artikel 7 i energieffek-
tiviseringsdirektivet indeholder ikke en afklaring af, om effekter af eksisterende
afgifter kan opgøres i forhold til en kontrafaktisk baseline selv om Danmark i flere
omgange, både skriftligt og mundtligt, har anmodet om, at det blev tydeliggjort.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1