Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
29. maj 2020
Svar på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr.
189 (Alm. del) af 20. december 2019 stillet efter ønske fra Thomas
Danielsen
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre, hvor meget ekstra der bruges på grønne tiltag i 2020 ift.
2019? Ministeren bedes opgøre, hvor stor en andel de ekstra penge, der bruges på
grønne tiltag i 2020, udgør af det samlede statsbudget for 2020.
Svar
Der findes ikke en entydig måde at opgøre udgifter til grønne tiltag på. Med afsæt
i den valgte tilgang er der på finansloven for 2020 afsat i alt ca. 14,0 mia. kr. på til-
tag på det grønne område inkl. udgifter til PSO-systemet. På finansloven for 2019
var der afsat i alt ca. 11,9 mia. kr. til grønne tiltag inkl. udgifter til PSO-systemet.
Udgifterne til grønne tiltag er således steget med ca. 2,1 mia. kr. fra 2019 til 2020
og udgør ca. 1,9 pct. af de samlede udgifter på finansloven for 2020. Hertil kom-
mer grønne tiltag, der medfører ændringer i de statslige indtægter og som ikke ind-
går som en del af de statslige udgifter på finansloven.
Det bemærkes, at udgifterne på det grønne område var ekstraordinært højt i 2019
som følge af den tekniske budgettering af bevillinger til økologisk arealtilskud.
Den ekstraordinære høje udgift til økologisk arealtilskud i 2019 på 832,8 mio. kr.
skyldes, at ordningen har en femårig tilsagnsperiode, hvor den nuværende tilsagns-
periode begyndte i 2019. Idet tilskudsmodtagere skal gentegne deres ansøgning
om tilskud i begyndelse af hver tilsagnsperiode, var bevillingen til økologisk areal-
tilskud 747,1 mio. kr. højere i 2019 sammenlignet med 2020.
Det bemærkes endvidere, at skønnet for PSO-udgifter er behæftet med betydelig
usikkerhed. Årsagen er, at PSO-udgifterne er tæt forbundet med markedsprisen på
el, da flere ordninger i systemet støttes via fast afregningspris på el.
Ovenstående opgørelse medtager udgifter til klimabistand og forskning knyttet til
grønne formål under Danmarks Frie Forskningsfond og Innovationsfonden.
Disse aktiviteter har ikke været medtaget i tidligere opgørelser af grønne udgifter
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk