Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg
Christiansborg
29. maj 2020
Svar på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr.
188 (Alm. del) af 20. december 2019 stillet efter ønske fra Thomas
Danielsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, om de initiativer, der er taget med finansloven for
henholdsvis klima og miljø, er de tiltag, som er mest omkostningseffektive for at
nedbringe drivhusgasudledningen og sikre mere natur og biodiversitet?
Svar
Regeringen har den grønne omstilling som en af sine absolutte hovedprioriteter.
Derfor har vi stillet os i spidsen for en bred politisk aftale om en bindende klima-
lov og vil i løbet af 2020 fremlægge en klimahandlingsplan, som skal sikre at det
fastsatte reduktionsmål nås. Også naturen og miljøet står over for udfordringer,
som kræver handling. Derfor er det afgørende, at der sikres størst mulig synergi
mellem klima-, miljø- og naturindsatser. Det er godt for klimaet og naturen, men
også for statens finanser.
Med finanslovsaftalen for 2020 har regeringen og de øvrige aftaleparter taget før-
ste skridt i retningen af at indfri regeringens ambitioner på klima-, natur- og miljø-
området. Med aftalen har vi eksempelvis oprettet Danmarks Grønne Fremtids-
fond, afsat 2 mia. kr. til at understøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål bl.a. gen-
nem udtag af kulstofrig landbrugsjord, aftalt at oprette en skovfond og afsat mid-
ler til at udlægge urørt skov på statslige arealer.
Jeg mener, at initiativerne til sammen er et udtryk for en omkostningseffektiv vej
til at tilgodese den grønne dagsorden bredt og dermed både nedbringe drivhusgas-
udledningen samt sikre mere natur og biodiversitet.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk