Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2201445_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
02. juni 2020
Besvarelse af spørgsmål 185 alm. del stillet af udvalget den 20. decem-
ber 2019 efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om der kan gives en garanti for, at ”Danmarks
Grønne Fremtidsfond” vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhus-
gasser mere end hvis fonden ikke oprettes? Ministeren bedes i sit svar også
kommentere på miljøvismand i De Økonomiske Råd og økonomiprofessor
på Københavns Universitet Lars Gårn Hansens kritik heraf i artiklen ”Vis-
mænd sår tvivl om klimaeffekt af regeringens grønne fond til 25 mia. kr.”
bragt i Information den 5. december 2019.
Svar:
Danmarks Grønne Fremtidsfond skal bidrage til en national og global grøn
omstilling, herunder udvikling og udbredelse af nye teknologier, omlæg-
ning af energisystemer til vedvarende energi, lagring og effektiv anven-
delse af energi mv. og fremme af global eksport af grøn teknologi, særligt
inden for vind. Samtidig skal fonden bidrage til at løse de udfordringer,
som klimaforandringerne og en voksende verdensbefolkning skaber i form
af fødevaremangel og vandknaphed. Det indebærer, at fondens investerin-
ger i høj grad vil blive prioriteret mod projekter med klimaeffekter og driv-
husgasreduktioner, således at fonden aktivt bidrager til opfyldelse af Paris-
aftalens temperaturmål.
I den omtalte artikel fremgår det, at miljøvismand i De Økonomiske Råd
og økonomiprofessor på Københavns Universitet Lars Gårn Hansen for-
venter, at Danmarks Grønne Fremtidsfond vil have begrænsede effekter på
udledningen af drivhusgasser, da der ikke kan dokumenteres markedsfejl.
I samme artikel fremlægger tidligere overvismand og formand for Klima-
rådet Peter Birch Sørensen, at erfaringerne med Vækstfonden sandsynlig-
gør, at den nye grønne indsats vil kunne sætte gang i innovative aktiviteter,
som ikke ville kunne komme i stand på almindelige markedsvilkår, og at
der derfor også kan forventes en positiv klimaeffekt. De to udlægninger
illustrerer, at det er vanskeligt at kortlægge de præcise markedsfejl og for-
udsige de nøjagtige effekter af fondsindsatserne.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om, hvorvidt der kan gives en garanti for, at Danmarks Grønne Fremtidsfond vil bidrage til at nedbringe udledningen af drivhusgasser mere end hvis fonden ikke oprettes, til erhvervsministeren
2/2
Jeg er enig i, at fondens klimaeffekt afhænger af, om der eksisterer mar-
kedsfejl. Derfor er det også en forudsætning for Danmarks Grønne Frem-
tidsfonds virke, at den udøver sine aktiviteter i den udstrækning, det private
marked normalt ikke vil påtage sig den fulde finansiering af den pågæl-
dende aktivitet henset til arten, omfanget eller risikoen forbundet hermed.
I forbindelse med udarbejdelsen af det konkrete oplæg til etableringen af
Danmarks Grønne Fremtidsfond, som regeringen vil præsentere i 2020, vil
der således blive lagt vægt på at supplere det private marked og agere bro-
bygger, hvor der eksisterer markedsfejl. Samtidig vil der også blive fastlagt
nogle fælles rammer for monitorering og afrapportering af investeringernes
klimamæssige effekter.
Med venlig hilsen
Simon Kollerup