KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om en opgørelse over alle de initiativer på finanslovsaftalen for 2020, der har effekter på udledningen af drivhusgasser, til finansministeren

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt

Folketingets Klima,- Energi- og Forsyningsudvalg

Christiansborg

29. maj 2020

Svar på Klima-, Energi- og Forsyningsudvalgets spørgsmål nr.

182 (Alm. del) af 20. december 2019 stillet efter ønske fra Thomas

Danielsen (V)

Spørgsmål

Vil ministeren opgøre, hvordan regeringen når frem til, at finansloven ”samlet for-

ventes at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med mindst 0,5 mio. ton CO2-

ækvivalenter

på nationalt plan”? Ministeren bedes opgøre det konkrete regnskab

bag denne forventede klimareduktion.

Svar

Med aftalen om finansloven for 2020 er der enighed om at gennemføre en række

initiativer, der samlet skønnes at nedbringe drivhusgasudledningen i 2030 med

mindst 0,5 mio. ton CO2-ækvivalenter på

nationalt

plan,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Drivhusgasreduktioner i 2030 (nationale)

Initiativ

Danmarks Grønne Investeringsfond (DGIF)

Udtagning af landbrugsjord mv.

Etablering af en skovfond

Pulje til grønne busser, videreført afgiftsfritagelse for elbiler

samt fradrag i beskatningsgrundlag for grønne firmabiler

I alt

Mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030

Ca. 0,175

Ca. 0,270

Ca. 0,05

Ca. 0,002-0,022

Ca. 0,5

Note: Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed og afhænger bl.a. af den konkrete udmøntning af initiativerne,

tilstrækkelig efterspørgsel efter projektfinansiering mv.

Det bemærkes, at der endnu ikke er taget stilling til den konkrete model for ud-

møntning af de enkelte initiativer. Der er en fælles ambition mellem regeringen og

de øvrige aftalepartier om, at søge at maksimere klimaeffekten i forbindelse med

den konkrete udmøntning af de enkelte initiativer, herunder ved at afsøge tiltag og

modeller, der kan øge klimaeffekten ud over de skøn, som indgår i beregningerne.

Dette er baggrunden for, at skønnet for initiativernes samlede klimaeffekt er angi-

vet som

mindst

0,5 mio. ton CO2-ækvivalenter i FL-aftalen.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om en opgørelse over alle de initiativer på finanslovsaftalen for 2020, der har effekter på udledningen af drivhusgasser, til finansministeren

Side 2 af 3

Danmarks Grønne Investeringsfond

Med aftalen om finansloven for 2020 styrkes Danmarks Grønne Investeringsfond

(DGIF). DGIF yder lån til projekter inden for energibesparelser, vedvarende

energianlæg og ressourceeffektivitet mv. Det er med aftalen besluttet at øge garan-

tirammen med 6 mia. kr. og yde et kapitalindskud på 240 mio. kr.

En udvidelse af garantirammen samt et yderligere kapitalindskud vil kunne udvide

fondens investeringsportefølje. Effekten afhænger af den fremtidige sammensæt-

ning af porteføljen, herunder hvilke tiltag der i øvrigt iværksættes, som fonden kan

understøtte. I beregningerne er der taget udgangspunkt i en videreførsel af fon-

dens aktuelle porteføljesammensætning samt det skøn for additionalitet ved yderli-

gere finansiering, som der blev lagt til grund forud for etableringen af fonden i

2014. Initiativet skønnes på den baggrund at medføre en drivhusgasreduktion på

0,175 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030 i forhold til Basisfremskrivningen 2019.

Skønnet skal ses i lyset af, at DGIF’s portefølje aktuelt bl.a. består af store

dele af

sol- og vindprojekter, der kun i begrænset omfang bidrager til additionel CO2-re-

duktion, idet der i den seneste basisfremskrivning skønnes en VE-elproduktion på

mere end 100 pct. i 2030 Den additionelle effekt kan i udgangspunktet være større

i det omfang DGIF identificerer projekter inden for omstilling fx i erhvervslivets

fossile energiforbrug.

Udtagning af landbrugsjord mv.

Der afsættes 2 mia. kr. frem mod 2030 til at understøtte natur-, vandmiljø- og kli-

maformål bl.a. gennem udtag af kulstofrig landbrugsjord med henblik på at sikre

en reduktion af landbrugets drivhusgasudledning. Midlerne kan fx anvendes til at

finansiere de udgiftsposter, der er forbundet med at udtage kulstofholdig lav-

bundsjord af landbrugsmæssig drift, herunder afbrydning af dræn og vådgøring af

arealerne samt tilskud og kompensation i forbindelse med værditab ved videresalg

af jorden. Midlerne kan også anvendes til andre indsatser, der har til formål at un-

derstøtte natur-, vandmiljø- og klimaformål, eksempelvis skovrejsning.

Der er i beregningerne af initiativets klimaeffekter lagt til grund, at midlerne i

overvejende grad anvendes til udtagning af lavbundsjorder, mens en mindre andel

af midlerne anvendes til at yde tilskud til privat skovrejsning. Det skønnes i fi-

nansloven for 2020 på den baggrund, at initiativet vil bidrage med en reduktion af

drivhusgasudledningen på ca. 0,27 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030. Den kon-

krete udmøntning af puljen drøftes mellem aftaleparterne i 2020.

Etablering af en skovfond

Der etableres en skovfond, som skal udgøre en legitim og troværdig modtager af

frivillig finansiering til grønne aktiviteter. Fondens aktiviteter kan bl.a. bestå i

skovrejsning og udtagning af kulstofrig landbrugsjord. Der afsættes 100 mio. kr. i

2020 til fondens aktiviteter. Der er i beregningerne af initiativets effekter lagt til

grund, at midlerne anvendes til at rejse skov, fx gennem tilskud til lodsejere. Det

skønnes, at fonden kan bidrage med en reduktion i udledningen af drivhusgasser

på 0,05 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Side 3 af 3

Skønnet baserer sig på en antagelse om, at fondens beholdning øges fra de 100

mio. kr., som er afsat i startkapital, til ca. 200 mio. kr. gennem medfinansiering fra

private og virksomheder. Såfremt der kan tilvejebringes en større grad af privat

medfinansiering til fondens projekter, vil klimaeffekten være tilsvarende større.

Den konkrete model for skovfonden drøftes mellem aftaleparterne i 2020.

Pulje til grønne busser, videreført afgiftsfritagelse for elbiler samt fradrag i beskatningsgrundlag

for grønne firmabiler

Der etableres en pulje på 75 mio. kr. i 2020 til grønne busser. Desuden sikres det,

at afgifterne på elbiler ikke stiger fra 2019 til 2020, og der indføres et fradrag i be-

skatningsgrundlaget for grønne firmabiler, der samlet set medfører et mindrepro-

venu på 125 mio. kr. i 2020. Det er lagt til grund i forbindelse med forhandlin-

gerne om finansloven for 2020, at initiativerne vil medføre en reduktion i udled-

ningen af drivhusgasser på 0,002-0,022 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030.

Det er lagt til grund i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2020,

at en pulje til grønne busser kan medføre en reduktion i udledningen af drivhus-

gasser på 0,002-0,022 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030. Grøn omstilling af én

dieselbus vurderes at kunne give en årlig CO2-reduktion på ca. 70 ton. Spændet

dækker over forskellige modeller for udmøntning af puljen til grøn omstilling af

busser. Afhængigt af den valgte model ventes der omstillet mellem 30-300 busser

svarende til en reduktion på mellem på 0,002-0,022 mio. ton CO2-ækvivalenter i

2030. Den konkrete model for udmøntning af puljen til grønne busser er under

afklaring.

Skønnene er behæftet med usikkerhed og afhænger bl.a. af den konkrete udmønt-

ning af initiativerne, tilstrækkelig efterspørgsel efter projektfinansiering mv.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at man i samarbejde med Aar-

hus Universitet har igangsat et arbejde for at konsolidere effektskøn af udtagning

af lavbundsjorder.

Med venlig hilsen

Nicolai Wammen

Finansminister