Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
17. januar 2020
J nr.
2020-29
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 20. december 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 177 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 177
Vil ministeren oplyse, hvor mange steder Evida har klaget til Energiklagenævnet
over ansøgninger om etablering af fjernvarme, og hvor længe disse klager har for-
sinket projekterne? Vil ministeren i forlængelse heraf levere et estimat over CO
2
-
udledningerne fra gasfyrene i de påvirkede områder i den periode projekterne indtil
videre er blevet forsinket? Og endelig vil ministeren tage initiativ til at revurdere
reglerne og de samfundsøkonomiske beregningsmodeller, så det bliver nemmere
at etablere fjernvarme?
Svar
Gasdistributionsnettet har tidligere været under delvist kommunalt og statsligt ejer-
skab, men blev i 2019 samlet under det statslige selskab Evida. Evida oplyser, at
de tre selskaber, der i dag er samlet i Evida, i perioden 2015-2019 har påklaget 20
sager til Energiklagenævnet, hvoraf 15 af disse sager vedrører konvertering af
husholdningers varmeforsyning fra gasfyr til fjernvarme. Sagsbehandlingstiden for
Evidas klager har været mellem 4 og 26 måneder. Evida oplyser endvidere, at sel-
skabet i perioden 2015-2019 har været høringspart i 535 varmeplansager.
Nedenstående tabel 1 opsummerer antal klagesager fra Evida vedr. konvertering
fra gasfyr til fjernvarme i perioden 2015-2019. Til dette har Energistyrelsen udreg-
net den estimerede CO
2
-udledning fra gasfyrene i de påvirkede områder under
Energiklagenævnets sagsbehandlingstid. Beregningerne skal tages med betydeligt
forbehold og kan ikke anvendes i vurderingen af det konkrete projekt.
Fjernvarmens CO
2
-aftryk afhænger af den type brændsel, der anvendes i det kon-
krete fjernvarmeområde. VE-andelen i den danske fjernvarmesektor er i dag ca. 60
pct. og forventes at stige til 75 pct. i 2025 og 80 pct. i 2030. I 2030 forventes 5 pct.
af fjernvarmen herudover at komme fra overskudsvarme, mens de resterende 15
pct. udgøres af den fossile fraktion fra affald samt kul og naturgas. Andelen af bio-
masse i den danske fjernvarmesektor er i dag ca. 55 pct. og forventes i henhold til
basisfremskrivningen at være uændret i 2030.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/3