TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
14. januar 2020
2020 - 246
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 17. december 2019 stillet
følgende spørgsmål (KEF alm. del) til klima-, energi- og forsyningsministeren,
som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk
Olesen (LA).
Spørgsmål nr. 164:
Deler regeringen den tidligere VLAK-regerings ambition om, at der skal indgås
en aftale med kommunerne, der sikrer et tilstrækkeligt antal parkeringspladser
med opladning til lavemissionsbiler?
I bekræftende fald bedes ministeren oplyse, hvad regeringen har gjort for at
indfri denne ambition?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at regeringen deler den tidligere regerings ambition om, at
der skal sikres et tilstrækkeligt antal parkeringspladser med ladefaciliteter til
rådighed på både kommunale veje og langs statsvejnettet til, at brugere af la-
vemissionsbiler kan oplade deres køretøjer.
Der pågår aktuelt et arbejde med afdække, hvordan denne ambition kan indfri-
es mest hensigtsmæssigt, herunder så det sikres, at fx ejere og brugere af lave-
missionsbiler uden adgang til opladningsfaciliteter i tilknytning til deres bopæl
får mulighed for at oplade deres køretøjer. I det arbejde vil kommunerne blive
inddraget.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht