Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
13. januar 2020
J nr.
2019-5227
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 16. december 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 157 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Ida Auken (RV).
Spørgsmål 157
Vil ministeren redegøre for, hvorvidt et elnetselskab lovligt kan levere el med en
spænding ned til 207 V, når de fleste elektriske husholdningsapparater kræver en
spænding på 220-240 V?
Svar
Jeg har forelagt spørgsmålet for Energistyrelsen. De har oplyst følgende, hvortil jeg
kan henholde mig:
”Betingelserne
for netvirksomhedernes opretholdelse af spændingskvaliteten hos
forbrugerne er fastsat i netvirksomhedernes bestemmelser om tilslutning til og brug
af distributionsnettet (tilslutningsbestemmelserne). Tilslutningsbestemmelserne er
en branchestandard udarbejdet af Dansk Energi i medfør af elforsyningslovens §
73 b, som er anmeldt til og taget til efterretning af Forsyningstilsynet.
Det fremgår af tilslutningsbestemmelserne, at netvirksomheden skal opretholde en
tilfredsstillende spændingskvalitet i tilslutningspunktet, og at det må forventes, at
spændingen i distributionsnettet varierer. Det fremgår af tilslutningsbestemmelser-
ne, at spændingens kvalitet generelt er i overensstemmelse med Europæisk Stan-
dard EN 50160. Dette indebærer bl.a., at spændingens kvalitet anses for tilfredsstil-
lende, når spændingen ligger inden for intervallet +/- 10 % af den nominelle spæn-
ding, f.eks. når spændingen i lavspændingsnettet mellem fase og nul i normal drift
ligger inden for intervallet +/- 10 % af den nominelle spænding på 230 V; dvs. mel-
lem 207 og 253 V.
Det vil således være i overensstemmelse med lovgivningen og ovennævnte bran-
chestandard, hvis netvirksomheden leverer el med en spænding ned til 207 V.”
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen