Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
19. december 2019
J nr.
2019-5055
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 5. december 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 148 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Thomas Danielsen (V).
Spørgsmål 149
Vil ministeren redegøre for, om det er lovmedholdeligt efter miljøoplysningsloven at
nægte Folketinget og befolkningen indsigt i 1) om der er foretaget beregninger for
opfyldelse af 70 pct. reduktionsmålet af drivhusgasser i 2030 og 2) selve beregnin-
gerne?
Svar
Som det fremgår af mit svar på KEF udvalgsspørgsmål nr. 148 (alm. del), er det
ministeriets vurdering, at en anmodning om indsigt i beregninger af omkostninger
for opfyldelse af 70 pct. reduktionsmålet af drivhusgasser i 2030 vil være at opfatte
som miljøoplysninger, og at anmodningen herom derfor vil blive behandlet efter
miljøoplysningslovens regler.
Det følger af miljøoplysningsloven, at enhver under de betingelser og med de und-
tagelser, der følger af lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven, har
ret til at blive gjort bekendt med miljøoplysninger.
Spørgsmålet om, hvorvidt ministeriet kan afvise indsigt i oplysninger om, hvorvidt
der er lavet beregninger for opfyldelse af 70 pct. reduktionsmålet af drivhusgasser i
2030 og i selve beregningerne, beror dermed på en konkret vurdering af de beskyt-
telsesinteresser, der ligger bag offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser. I
vurderingen indgår hensynet til, at disse undtagelsesbestemmelsers bagvedliggen-
de hensyn er så tungtvejende i den konkrete sag, at de interesser, som offentlighe-
den måtte have i en udlevering, må vige herfor.
Denne vurdering vil kunne efterprøves af ombudsmanden og i sidste ende domsto-
lene.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Med venlig hilsen
Holmens Kanal 20
1060 København K
Dan Jørgensen
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/1