Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
12. december 2019
J nr.
2019-4748
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 26. november 2019 stillet mig
følgende spørgsmål 142 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Rasmus Nordqvist (ALT).
Spørgsmål 142
Hvad er ministerens holdning til, at verdens lande, ifølge den nye rapport ”The Pro-
duction Gap: The discrepancy between countries’ planned
fossil fuel production
and global production levels consistent with limiting warming to 1.5°C or 2°C”,
2019, fra SEI, IISD, ODI, Climate Analytics, CICERO og UNEP, har planer om at
producere 50 pct. mere olie, kul og gas end hvad der er i overensstemmelse med
at nå 2-graders målet og 120 pct. flere fossile brændsler end hvad der er muligt,
hvis vi skal stoppe den globale opvarmning inden 1,5 grader? Er ministeren enig i
rapportens konklusion om, at den fortsatte udvidelse af den fossile produktion i alle
verdens lande underminerer muligheden for at nå Parisaftalens klimamål?
Svar
Alle input er naturligvis velkomne i debatten om produktionen af fossile brændsler,
herunder i relation til olie- og gasaktiviteterne i Nordsøen. Det gør sig også gæl-
dende for den omtalte rapport. Rapporten rejser en problemstilling, som også ligger
til grund for Socialdemokratiets vision om, at Danmark skal være fri af fossile
brændsler allerede i 2045. Det er derfor, at regeringen har bedt om at få Nordsø-
området belyst.
Regeringen arbejder for en ambitiøs implementering af Parisaftalen og noterer sig
naturligvis rapportens konklusioner herom. Vi skal se bredt på de tiltag, der kan
være med til at begrænse temperaturstigningerne og det globale forbrug af fossile
brændsler.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2803
www.kefm.dk
Side 1/1