Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2129534_0001.png
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2011-12
KEB alm. del , endeligt svar på spørgsmål 169
Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget har i brev af 8. juni 2012 stillet mig følgende
spørgsmål 169 alm. del, stillet efter ønske fra Steen Gade (SF), som jeg hermed skal
besvare.
Ministeren
27. juni 2012
J nr.2012-3589
Spørgsmål 169:
Vil ministeren redegøre detaljeret for de hændelser med udslip af naturgas i Nigeria
(Obite) og i Nordsøen (Elgin), som Total er ansvarlig for?
Svar:
Energistyrelsen kan ud fra offentlige tilgængelige kilder oplyse følgende om hændel-
sesforløbet i forbindelse med udslip af naturgas i Nigeria (Obite) og i den engelske
del af Nordsøen (Elgin):
Nigeria (Obite)
I forbindelse med udførelsen af en ny boring den 20. marts 2012 blev der boret ind i
en eksisterende gasproducerende brønd, hvilket resulterede i en gasudstrømning til
de omliggende geologiske lag.
Produktionen fra anlægget blev stoppet, og et eksperthold skulle vurdere situationen
og planlægge standsning af lækagen.
Den 3. april blev der observeret opsivende vand og gas i et ubeboet område i nær-
heden af Obite gasanlægget. Der blev gennemført daglige analyser af grundvandet
fra ca. 20 udvalgte vandforsyningsboringer i området, hvoraf en var blevet forurenet.
Total iværksatte flere tiltag for at overvåge området herunder visuel overvågning,
etablering af 20 meter dybe boringer til kontrol af grundvandet og mobilisering af en
borerig til udførelse af en aflastningsboring. Sidstnævnte tiltag blev ikke aktuel, da
nedenstående operation lykkedes.
Et inderrør blev den 9.-13. maj monteret i boringen, hvor der var observeret udstrøm-
ning af gas. Herefter blev udsivningen stoppet ved nedpumpning af tungt boremud-
der. Den 18. maj kunne Total rapportere, at brønden blev lukket med cement.
Den miljømæssige monitering fortsætter. Den viser, at udsivningen i det ramte områ-
de er aftagende.
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 137: Spm. om en detaljeret redegørelse for gasudslipsulykken på Totals Elgin-platform i 2012, til klima-, energi- og forsyningsministeren
KLIMA- OG
ENERGIMINISTERIET
Side 2
Der har ikke været tilskadekomne i forbindelse med episoden.
Nordsøen (Elgin)
Elgin feltet er et gasfelt beliggende i den engelske del af Nordsøen. Tryk og tempera-
tur er betydeligt højere i Elgin feltet end i de fleste andre gasfelter i Nordsøen. Pro-
duktion af gas fra feltet blev igangsat i 2001. Som følge af produktionen af gas er
sandstenslagene, hvorfra gassen produceres, sunket noget sammen. Denne sam-
mensynkning af lagene har medført at forkastninger (geologisk set gamle forskydnin-
ger mellem lagene) igen har kunnet bevæge sig. Det kan betyde, at de stålrør, som
er installeret i boringerne (foringsrør), kan deformeres og eventuelt kan foringsrørene
også klippes over som følge af bevægelser i lagene. Allerede i 2006 kunne det kon-
stateres, at der i flere af produktionsboringerne var deformerede foringsrør som følge
af sammensynkningen af lagene, hvorfra naturgassen produceres.
Den 25. marts 2012 blev der observeret et gasudslip fra gasbrønden G4 på Elgin
brøndhovedplatformen. Mandskab fra produktionsplatformen og en borerig blev in-
den for 13 timer evakueret uden uheld.
Inden gasudslippet blev der konstateret unormal opbygning af tryk i G4 gasbrønden.
Der blev arbejdet på en permanent lukning af G4 brønden. Under nedpumpning af
boremudder for at kontrollere det unormale tryk startede udslippet af naturgas. Na-
turgas strømmede ukontrolleret ud fra anlæg på overfladen.
Der foreligger ikke officielle rapporter om uheldet endnu, og årsagen til udslippet er
ikke klarlagt. Det er derfor uvist, hvordan gassen har kunnet finde vej til det yderste
foringsrør og op til overfladeinstallationerne. Det formodes dog, at et af foringsrørene
i G4 gasbrønden var blevet utæt i et overliggende reservoirlag (bestående af porøs
kalksten) pga. den tidligere omtalte sammensynkning af lagene, og at gasudslippet
kom fra det overliggende reservoirlag.
Umiddelbart efter uheldet mobiliserede Total to borerigge til at udføre aflastningsbo-
ringer, samtidig med nedpumpning af tungt boremudder i gasbrønden blev igangsat.
Den 15. maj 2012 lykkedes det at stoppe det ukontrollerede udslip af naturgas ved at
pumpe tungt boremudder ned i G4 boringen.
Efterfølgende er brønden blevet lukket permanent med cement og aflastningsborin-
gerne er indstillet.
De engelske myndigheder har iværksat en undersøgelse af hændelsen.
Med venlig hilsen
Martin Lidegaard