Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del
Offentligt
2100377_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. november 2019
J nr.
2019-3753
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 9. oktober 2019 stillet mig føl-
gende spørgsmål nr. 10 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål 10
Vil ministeren redegøre for årsagen til, at regeringen har valgt at nedlægge bred-
båndspuljen, og herunder oplyse, hvilke konsekvenser det vil få for arbejdet med at
sikre internetadgang i f.eks. tyndt befolkede områder på Fyn?
Svar
Bredbåndspuljen var et initiativ i Aftalen om vækst i hele Danmark, indgået i 2016
mellem V, DF, LA og K. Der var tale om en forsøgsordning, som skulle løbe i perio-
den 2016-2019.
I finansloven for 2019, vedtaget af den tidligere VLAK-regering og DF, var der såle-
des ikke afsat midler til bredbåndspuljen i 2020 og frem. Det var der heller ikke i det
finanslovforslag, regeringen fremsatte den 2. oktober 2019.
Det er regeringens opfattelse, at hvis der afsættes midler til at fremme bredbånds-
dækningen, skal der være en solid, faglig begrundelse for det. Derfor besluttede
regeringen at fremskynde den evaluering af bredbåndspuljen, som blev aftalt i tele-
forliget fra 2018. Såfremt evalueringen er positiv, er regeringen indstillet på at prio-
ritere en forlængelse af puljen.
Danmark har en rigtig god bredbåndsdækning med hastigheder på mindst 100
download og 30 Mbit/s upload, som er hastighederne, der indgår i den nationale
bredbåndsmålsætning. Energistyrelsen har oplyst, at aktuelt har 93 pct. af alle boli-
1
ger og virksomheder på landsplan adgang til sådanne hastigheder. Fyn følger
landsgennemsnittet, hvor 93 pct. af områdets boliger og virksomheder således har
adgang til minimum 100/30 Mbit/s.
Udrulning af bredbånd i Danmark er altovervejende markedsbaseret og gennemfø-
res af både store og små bredbåndsudbydere på kommercielle vilkår.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
1
Med Fyn menes de nuværende kommuner i det tidligere Fyns Amt, dvs. Assens, Faaborg-Midtfyn,
Kerteminde, Langeland, Middelbart, Nordfyns, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø.
KEF, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: MFU spm. om årsagen til, at regeringen har valgt at nedlægge bredbåndspuljen, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2100377_0002.png
For at være berettiget til at søge om tilskud fra bredbåndspuljen må en adresse
ikke have adgang til mere end 10 Mbit/s download eller 2 Mbit/s upload. Energisty-
2
relsen har opgjort udviklingen i antallet af adresser , som er berettigede til at søge
om tilskud fra puljen.
Udvikling i antallet af tilskudsberettige-
de adresser på Fyn
Tilskudsberettede adresser
Antal adresser, som har modtaget tilskud
fra bredbåndspuljen
2016
34.647
264
2017
21.895
699
2018
15.562
790
2019
12.128
(ikke ud-
møntet)
Tabel 1. Udvikling af tilskudsberettigede adresser og uddeling af tilskud på Fyn.
Antallet af tilskudsberettigede adresser er faldet fra 34.647 adresser i 2016 til
3
12.128 i 2019
dvs. med i alt ca. 22.500 adresser. I samme periode har alene
1.753 adresser fået tilskud fra bredbåndspuljen.
Faldet i antallet af tilskudsberettigede adresser
og deraf den forbedrede dækning
på Fyn
skyldes altså altovervejende den markedsbaserede udrulning.
I antallet af tilskudsberettigede adresser indgår sommerhuse. Det skal bemærkes,
at sommerhuse ikke indgår i bredbåndsmålsætningen, som alene gælder for boli-
ger og virksomheder.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Adresser med en bolig, virksomhed eller et sommerhus.
En mindre del af faldet skyldes en justering af ansøgningskriterierne til bredbåndspuljen i 2018, som
har betydet, at det ikke længere er muligt for byzoneadresser beliggende i bykommuner at søge om
tilskud. Odense Kommune er den eneste bykommune på Fyn.
3
2
Side
2/2