Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
28. oktober 2019
J nr.
2019-3648
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 2. oktober stillet mig følgende
spørgsmål 1 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 1
Vil ministeren kommentere artiklen i Altinget den 11. september 2019: ”Dan Jør-
gensen bør se på innovation i vandsektoren” og herunder oplyse, hvad ministeren
agter at foretage sig for at sikre den fulde anvendelse af lattergaspuljen, så vand-
sektorens bestræbelser på at blive klimaneutral kan understøttes og fremmes?
Svar
Innovation er vigtig for vandsektoren. Der har de seneste år været innoveret i for-
hold til at effektivisere sektoren, samtidig med at sektoren leverer stadig bedre per-
formance i forhold til miljø, forsyningssikkerhed og energi.
Vandsektorforligets partier har besluttet, at der skal stilles krav om effektiviseringer
i vandselskaberne. Det giver vandselskaberne incitamenter til at indgå i innovati-
onsprojekter, der også bidrager til effektiviseringer. Dertil kommer, at forligskredsen
med den politiske aftale om justeret økonomisk regulering af vandsektoren fra no-
vember 2018 aftalte, at der skal laves en undersøgelse af reguleringens effekt på
innovation i vandsektoren.
I det omfang, at vandselskaberne ønsker at indgå i innovationsprojekter, der ikke
har en sikker effekt i forhold til effektivisering, kan de søge om midler i MUDP
og/eller EUDP-programmet. Her gives der midler til projekter, der primært har sigte
på at forbedre energi- eller miljøperformance. Regler herom ligger i Miljø- og Føde-
vareministeriet.
For så vidt angår lattergaspuljen, som er en del af MUDP-programmet, har jeg
oversendt spørgsmålet til Miljø- og Fødevareministeriet, som oplyser følgende,
hvortil jeg kan henholde mig:
”Med
hensyn til lattergasemissioner, så har selskaberne i dag ikke et selskabsøko-
nomisk incitament til at indgå i innovationsprojekter, da vandselskaberne i dag ikke
betaler for emission af lattergas. Lattergasudledninger er heller ikke en del af den
årlige performance benchmarking af de danske vandselskaber.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2811
www.kefm.dk
Side 1/2