IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvad regeringen agter at gøre for at ændre statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt

Ministeren

Udlændinge- og Integrationsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 206 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og in-

tegrationsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 206:

Under besvarelsen af IFU alm. del - samrådsspørgsmål B i Folketingets Indføds-

retsudvalg torsdag den 27. februar 2020 sagde ministere

: ”U der de tidligere

regering blev der lavet et godt stykke arbejde i forhold til menneskerettigheds-

konventionen, der bl.a. mundede ud i det, der blev kaldt Københavnererklærin-

ge . Det er oplagt, at vi fortsætter ad de vej, år det er uligt”. Vil

ministeren

redegøre ær ere for regeri ge s pla er o og uligheder for at ”fortsætte ad

de vej”

Svar:

På nuværende tidspunkt har jeg besluttet at indlede en dialog med relevante

organisationer og ligesindede lande om at styrke mulighederne for at frakende

statsborgerskab i forhold til f.eks. fremmedkrigere, og det har vi varslet relevante

partnere om.

Dialogen skal tage udgangspunkt i, at konventionernes beskyttelse mod statsløs-

hed, herunder statsløsekonventionens, i visse tilfælde er for vidtrækkende

–

dette

har helt konkret været tilfældet i sager om fremmedkrigere.

Regeringen er helt opmærksom på, at det er meget svært at ændre i de internati-

onale spilleregler. Min forgænger forsøgte som bekendt uden held at søge opbak-

ning til at ændre statsløsekonventionen. Så det er ikke en nem og hurtig proces.

Men vi skal altid turde tage diskussionen. Det er i sidste ende også med til at sikre

menneskerettighedernes politiske forankring.

I forbindelse med vedtagelsen af København-erklæringen i april 2018 under

Danmarks formandskab for Europarådet blev der sat fokus på Menneskeret-

tighedsdomstolens fortolkning af Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-

on (EMRK).

9. juni 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2020 - 4036

1191595

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvad regeringen agter at gøre for at ændre statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren

Hovedfokus fra dansk side var bl.a. at rejse en debat om behovet for at skabe et

mere effektivt, fokuseret og balanceret europæisk menneskeretssystem. Køben-

havn-erklæringen gør det klart, at ansvaret for at overholde menneskerettighe-

derne først og fremmest ligger hos de enkelte lande og deres regeringer, parla-

menter og domstole.

København-erklæringens pkt. 28 understøtter, at hvor nationale domstole i en

konkret sag har foretaget en rimelig afvejning af de relevante hensyn

–

i overens-

stemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis

–

så skal Menneskeret-

tighedsdomstolen som udgangspunkt ikke tilsidesætte denne vurdering. Der hen-

vises til dette princip i flere senere afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen,

som går i retning af at give mere råderum til landene.

Med København-erklæringen kom der endvidere fokus på, at medlemsstaterne i

højere grad kan benytte sig af tredjepartsindlæg som led i en styrket dialog med

Menneskerettighedsdomstolen. Tredjepartsindlæg er en mulighed for at kom-

mentere og søge at påvirke fortolkningen af EMRK ved at intervenere i sager mod

andre lande. Regeringen arbejder løbende for at forsøge at påvirke Menneskeret-

tigheds-domstolens fortolkning gennem tredjepartsindlæg og for, at andre med-

lemslande afgiver tredjepartsindlæg i verserende danske sager ved Menneskeret-

tighedsdomstolens Storkammer. Siden 2018 har Danmark afgivet syv tredjeparts-

indlæg.

Som jeg nævnte under min besvarelse af samrådsspørgsmål B i Indfødsretsud-

valget den 27. februar 2020, lykkedes den dialogbaserede fremgangsmåde også i

forbindelse med statsløsekonventionen, hvor den tidligere regering endte med at

opnå en fælles forståelse med UNHCR om anvendelsen af statsløsekonventionen i

visse situationer.

Efter den fælles forståelse kan vi nu berostille ansøgninger om dansk statsborger-

skab fra en ansøger omfattet af statsløsekonventionen i de tilfælde, hvor PET vur-

derer, at den pågældende ansøger kan være til fare for landets sikkerhed, eller

hvor ansøgeren aktuelt er sigtet eller tiltalt for forbrydelser mod landets sikkerhed

eller en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf på 5 år eller derover.

Den tidligere regering igangsatte også efter forespørgsel fra Socialdemokratiet et

arbejde med at udvide ordningen, så behandlingen af en ansøgning, hvor en per-

son er under efterforskning for en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf

på 5 år eller derover, eller under efterforskning for forbrydelser mod landets sik-

kerhed, kan udsættes.

Vi fortsætter det arbejde og den dialog, og forhåbentlig når vi snart til en fælles

forståelse med UNHCR om anvendelsen af statsløsekonventionen i forhold til an-

søgninger om statsborgerskab fra personer omfattet af statsløsekonventionen,

som er under efterforskning for en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf

på 5 år eller derover, eller under efterforskning for forbrydelser mod landets sik-

kerhed.

Side

2/3

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 93: Spm. om, hvad regeringen agter at gøre for at ændre statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren

Regeringen mener, at Danmark skal fortsætte med at påvirke fortolkningen af

konventionerne, hvor vi kan, og turde sige det højt og tydeligt, når vi mener, at

konventionerne fører til resultater, som ikke kan forklares eller forsvares.

Regeringen har derfor fokus på løbende at gribe de muligheder, der viser sig, her-

under f.eks. ved afgivelsen af tredjepartsindlæg i sager ved Den Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol, udnyttelse af fortolkningsrum i konventionerne ved ved-

tagelsen af national lovgivning (f.eks. på fremmedkrigerområdet) og opnåelse af

fælles internationale forståelser om anvendelsen af konventionerne.

Danmark har en interesse i en stærk international retsorden. Men konventionerne

er ikke hævet over debat. De er udtryk for politiske forhandlinger og kompromi-

ser. Og regeringen ønsker, at der er en åben dialog om konventionerne, herunder

i lyset af nutidens samfundsudfordringer mv.

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

3/3