Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2157683_0001.png
Talepapir
Arrangement:
Besvarelse af samrådsspørgsmål B
(alm. del.) IFU
Hvornår:
27. februar kl. 11
5. februar 2020
Sags nr.
Akt-id
2020 - 2335
1162093
DET TALTE ORD GÆLDER
Tekst:
Vil ministeren redegøre for, hvad regeringen har gjort og
påtænker at gøre for at ændre de konventioner, der ifølge
statsministeren har et forkert indhold, jf. statsministerens
udtalelse
den
12.
november
2019
vedrørende
statsløsekonventionen, hvor statsministeren udtaler: ”jeg
vil altid gerne arbejde på at ændre konventioner, der har
et forkert indhold”?
[Indledning]
Mange tak for spørgsmålet. Statsministerens udtalelse
faldt i forbindelse med en drøftelse om fremmedkrigere
og naturligvis skal ses i det lys.
Regeringen
arbejder
målrettet
for
at
bekæmpe
fremmedkrigere.
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
2157683_0002.png
2
Regeringen har således senest den 16. januar i år lanceret
en række initiativer, der har til formål at skærpe kursen
med blandt andet markante skærpelser af straffelovens
terrorbestemmelser.
Og den 1. februar i år trådte den seneste lovændring
rettet mod fremmedkrigere i kraft, så børn, der fremover
fødes i områder, hvor det er ulovligt at indrejse eller
opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab
ved fødslen, medmindre barnet derved bliver statsløst,
ligesom
der
blev
indført
kan
en
mulighed
eller
for,
at
Udenrigsministeriet
afskære
begrænse
fremmedkrigeres adgang til konsulær bistand.
Og jeg har
–
sammen med justitsministeren
–
senest
redegjort for regeringens indsats mod fremmedkrigere på
et lukket samråd den 4. februar i år.
[Overordnet
om
regeringens
tilgang
til
det
internationale samarbejde]
Det er vigtigt at slå fast, at Danmark efter regeringens
opfattelse som et lille land har en klar interesse i at bakke
op om den internationale retsorden, der er grundlaget for
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
3
det internationale samarbejde. Derfor opsiger Danmark
ikke nogen konventioner, som vi er en del af. Det sagde
statsministeren også i forbindelse med den udtalelse, som
er centrum for samrådet i dag.
Men vi skal samtidig være fokuserede og opmærksomme
på, hvordan konventionerne fortolkes og anvendes.
For det første:
Vi overholder grundloven og de
internationale konventioner, men vi vil inden for denne
ramme gøre alt, hvad der er muligt, for at forhindre, at
der opstår situationer, som hverken kan forklares eller
forsvares.
Det gjorde sig eksempelvis gældende i forhold til loven
om administrativ fratagelse af statsborgerskab. Her
besluttede vi at inddrage handlinger, som er foretaget
forud for lovens ikrafttræden, i vurderingen af, om der
kan ske administrativ fratagelse.
For det andet,
så handler det jo ofte heller ikke kun om
den enkelte konvention
–
men i ligeså høj grad om
hvordan domstolene fortolker dem. Det kender vi jo fx
fra debatten om de kriminelle udlændinge. Derfor skal vi
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
2157683_0004.png
4
hele tiden være opmærksom på praksis ved fx
Menneskerettigheds-domstolen og påvirke den, hvor vi
kan.
Og
for det tredje,
skal vi sige det højt, når vi mener, at
der er grund til at diskutere konventionerne og deres
anvendelse. Det handler om at have en åben dialog. Også
med vores internationale samarbejdspartnere.
Under den tidligere regering blev der lavet et godt stykke
arbejde i forhold til menneskerettighedskonventionen,
der bl.a. mundede ud i ”København-erklæringen”. Det er
oplagt, at vi fortsætter ad den vej, når det er muligt.
Og den dialogbaserede fremgangsmåde lykkedes også i
forbindelse
med
statsløsekonventionen,
hvor
den
tidligere regering endte med at opnå en fælles forståelse
med UNHCR om anvendelsen af statsløsekonventionen i
visse situationer.
Efter den fælles forståelse kan vi nu berostille
ansøgninger om dansk statsborgerskab fra en ansøger
omfattet af statsløsekonventionen i de tilfælde, hvor PET
vurderer, at den pågældende ansøger kan være til fare for
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
2157683_0005.png
5
landets sikkerhed, eller hvor ansøgeren aktuelt er sigtet
eller tiltalt for forbrydelser mod landets sikkerhed eller
en forbrydelse, der kan medføre en fængselstraf på 5 år
eller derover.
Den tidligere regering igangsatte også et arbejde med at
udvide ordningen, så behandlingen af en ansøgning, hvor
en person er under efterforskning for en forbrydelse, der
kan medføre en fængselstraf på 5 år eller derover, eller
under efterforskning for forbrydelser mod landets
sikkerhed, kan udsættes.
Dette skete efter, at Astrid Krag havde spurgt ind til den
norske ordning på området.
Den tidligere regering tog de første skridt i den sag, og
den nuværende regering fortsætter det arbejde og den
dialog, og forhåbentlig når vi snart til en fælles forståelse
med UNHCR om anvendelsen af statsløsekonventionen i
forhold til ansøgninger om statsborgerskab.
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
6
[Ændring af konventioner]
Når det ikke alene handler om at opnå en fælles
forståelse med andre om anvendelsen eller fortolkningen
af en konvention, men når det er nødvendigt ligefrem at
ændre en konvention
–
så ser det straks lidt sværere ud.
Men det betyder jo ikke, at vi ikke skal tage debatten.
Det måtte den tidligere regering erkende tilbage i 2017,
hvor der blandt 8 ud af 9 af Danmarks nærmeste
samarbejdspartnere ikke var opbakning til at ændre i
statsløsekonventionen.
Dengang drejede det sig om at få opbakning til at ændre
konventionen således, at man ikke længere var forpligtet
til at tildele statsborgerskab til personer omfattet af
konventionen, hvis de pågældende var blevet idømt 2,5
års fængsel i stedet for de 5 år i dag, eller hvis de var til
fare for statens sikkerhed.
Det følger direkte af statsløsekonventionen, som 75
lande har ratificeret, at man ikke kan frakende til
statsløshed.
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
7
Forpligtelsen til ikke at frakende til statsløshed følger
også af Europarådets statsborgerretskonvention.
Retten til statsborgerskab er ikke udtrykkeligt omtalt i
EMRK. Men EMRK artikel 8 beskytter bl.a. retten til
respekt for privatlivet, og Menneskerettighedsdomstolen
har i flere sager fundet, at artikel 8 yder en vis
beskyttelse både i forhold til tildeling og fratagelse af
statsborgerskab.
Det er vurderingen, at EMRK artikel 8 beskytter mod
fratagelse af statsborgerskab i tilfælde, hvor en person
ikke har statsborgerskab i et andet land eller er berettiget
hertil. Vurderingen beror på en fortolkning af EMRK
artikel 8 og praksis fra Menneskerettighedsdomstolen.
En ændring af statsløsekonventionen vil derfor ikke i sig
selv give mulighed for at gøre fremmedkrigere statsløse
inden
for
rammerne
af
Danmarks
internationale
forpligtelser.
[Afslutning]
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
8
Som sagt, er det regeringens holdning, at vi skal være
fokuserede
og
opmærksomme
på,
hvordan
konventionerne fortolkes og anvendes.
En decideret ændring af ordlyden i en eller flere
konventioner er ikke noget, der bliver klaret med et
fingerknips
Men det betyder ikke, at vi ikke skal turde sige det højt,
når vi mener, at konventionerne fører til resultater, som
ikke kan forklares eller forsvares.
Det mener regeringen, er den rigtige tilgang, og det går
jeg ud fra, at mange af de tilstedeværende er enige i.
Som jeg husker det, var det f.eks. en del af det borgerlige
[V, DF, KF og LA] fælles udspil i 2014 til bekæmpelse
af radikalisering, at personer som begår terror, skal
fratages deres danske statsborgerskab, også selvom de
pågældende derved blev statsløse.
Dengang sagde både ordføreren for V og ordføreren fra
K, at baggrunden for denne del af udspillet var, at man
gerne ville tage debatten og undersøge mulighederne
nærmere.
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om talepapir fra samrådet den 27/2-20 om statsløsekonventionen, til udlændinge- og integrationsministeren
2157683_0009.png
9
Men man skal sætte ressourcerne ind der, hvor der
umiddelbart er den bedste chance for at vinde mest. Det
mener jeg er sund fornuft.
Og der må man jo bare rose den tidligere regering for at
være nået langt i dialogen med UNHCR inden for
rammerne af statsløsekonventionen. Vi fortsætter der,
hvor den tidligere regering slap denne dialog, og
forhåbentlig når vi snart til en fælles forståelse med
UNHCR om anvendelsen af statsløsekonventionen i
forhold til ansøgninger om statsborgerskab.
Tak for ordet.