Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 4. februar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 81
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 81:
Finder ministeren det kritisabelt, hvis en kommunal forvaltning på gentagne tele-
foniske forespørgsler ikke kan oplyse om og hvornår, der er planlagt en grundlovs-
ceremoni, jf. svar på IFU alm. del - spørgsmål 74 og 75?
Svar:
1.
Det fremgår af § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 1767 af 27. december 2018 om
kommunalbestyrelsernes afholdelse af grundlovsceremonier bl.a., at det ved
kommunalbestyrelsernes offentlige opslag på kommunens hjemmeside, i lokale
medier mv., skal fremgå, hvornår og hvor ceremonien afholdes, og at opslaget
senest skal ske i forlængelse af ikrafttrædelsen af den pågældende lov om ind-
fødsrets meddelelse og mindst en måned før afholdelse af ceremonien.
På denne baggrund bør kommunen ved henvendelser fra borgere senest i forlæn-
gelse af ikrafttrædelsen af en lov om indfødsrets meddelelse kunne oplyse, hvor-
når og hvor ceremonien afholdes.
2.
Afholdelse af grundlovsceremonierne er en helt ny opgave for kommunerne, og
der har derfor helt naturligt været rejst nogle praktiske spørgsmål i forbindelse
med afholdelse af grundlovsceremonierne rundt om i de enkelte kommuner.
Som det også fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr. 74 (alm. del) fra Folketin-
gets Indfødsretsudvalg, vil Udlændinge- og Integrationsministeriet i løbet af den
kommende tid sørge for at sende yderligere vejledning til kommunerne i form af
besvarelser af de mest stillede spørgsmål, således at grundlovsceremonierne bli-
ver afholdt på den mest hensigtsmæssige måde.
20. februar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 2191
1160002
Side
1/2