IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke begrænsninger grundloven sætter for at fratage indfødsret m.v., til justitsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Indfødsretsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

24. februar 2020

Stats- og Menneskerets-

kontoret

Henrik Overgaard Mor-

sing

2020-0032/10-0008

1382145

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 80 (Alm. del), som Folketingets

Indfødsretsudvalg har stillet til justitsministeren den 30. januar 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten Messerschmidt (DF).

Nick Hækkerup

Henrik Skovgaard-Petersen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke begrænsninger grundloven sætter for at fratage indfødsret m.v., til justitsministeren

Spørgsmål nr. 80 (Alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg:

”Hvilke begrænsninger sætter grundloven for at fratage indføds-

ret og er der i den forbindelse forskel på, om indfødsret er med-

ført eller modtaget gennem naturalisation?”

Svar:

Grundloven indeholder ikke bestemmelser, der udtrykkeligt omhandler fra-

tagelse af dansk statsborgerskab. Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen

udlænding få indfødsret uden ved lov. Bestemmelsen omfatter imidlertid

ikke fortabelse, fratagelse eller frakendelse af dansk statsborgerskab.

Lovgivningsmagten kan således i overensstemmelse med grundloven ved-

tage lovgivning om fratagelse af dansk statsborgerskab og i øvrigt overlade

kompetencen til at træffe afgørelse herom til domstolene eller administra-

tive myndigheder.

Grundloven indeholder imidlertid i § 70 en bestemmelse, som må antages

at sætte visse grænser for lovgivningsmagtens adgang til at fastsætte regler

om fratagelse eller frakendelse af dansk statsborgerskab.

Det følger af grundlovens § 70, at ingen på grund af sin trosbekendelse el-

ler afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og po-

litiske rettigheder eller unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig bor-

gerpligt.

Bestemmelsen indebærer en lighedsgrundsætning, hvorefter det er forbudt

at diskriminere med trosbekendelse eller afstamning som kriterium for så

vidt angår adgangen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Be-

stemmelsen finder anvendelse på både direkte og indirekte diskrimination.

Udtrykket ”rettigheder” i grundlovens § 70 skal ikke forstås snævert, men

må betegne enhver fordelagtig retsposition, jf. f.eks. Jens Peter Christensen

m.fl., Grundloven med kommentarer (2015), side 416, og Henrik Zahle,

Menneskerettigheder, Dansk Forfatningsret 3, 3. udgave (2003), side 158.

Det må på den baggrund antages, at lighedsgrundsætningen i grundlovens §

70 finder anvendelse i forbindelse med fratagelse eller frakendelse af dansk

statsborgerskab.

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 80: Spm. om, hvilke begrænsninger grundloven sætter for at fratage indfødsret m.v., til justitsministeren

Lovgivers adgang til at vedtage lovgivning om fratagelse af konkrete perso-

ners statsborgerskab må herudover antages at være begrænset af grund-

lovens § 3, 3. pkt., hvorefter den dømmende magt er hos domstolene.

Højesteret har således ved dom af 19. februar 1999 (den såkaldte Tvind-

dom, optrykt i Ugeskrift for Retsvæsen 1999, side 841) udtalt, at det i over-

ensstemmelse med den almindelige opfattelse i den forfatningsretlige litte-

ratur må antages, at grundlovens § 3, 3. pkt., sætter visse grænser for, i hvil-

ket omfang lovgivningsmagten kan træffe bestemmelse om enkelte perso-

ners retsforhold.

Det bemærkes, at de ovennævnte grundlovsmæssige rammer er de samme,

uanset om der er tale om fratagelse af statsborgerskab fra borgere, der har

opnået dansk statsborgerskab ved fødslen eller ved naturalisation.

For fuldstændighedens skyld bemærkes det i øvrigt, at Danmark har tiltrådt

en række internationale konventioner, der kan have betydning i forbindelse

med fratagelse og frakendelse af dansk statsborgerskab, herunder FN’s kon-

vention af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonven-

tionen), Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret

(statsborgerretskonventionen) og Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention.