Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 13. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 63
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63:
Vil ministeren give et skøn over timeforbruget i den sagsgennemgang af mere end
21.000 sager, der beskrives i IFU alm. del - bilag 68, og over timeforbruget ved den
gennemgang, der systematisk skal finde sted to år efter vedtagelsen af en lov om
indfødsrets meddelelse? Det ønskes oplyst, om de nævnte gennemgange har på-
virket og vil påvirke sagsbehandlingstiden i sager om naturalisation.
Svar:
1.
I forbindelse med forhandlingerne om indfødsretsaftalen i 2018 blev det vurde-
ret, at gennemgangen af de seneste 4 års love om indfødsrets meddelelse ville
medføre et øget ressourcetræk svarende til ca. tre årsværk.
Udlændinge- og Integrationsministeriets indfødsretskontor har igangsat en gen-
nemgang af de seneste 4 års love om indfødsrets meddelelse, dvs. de ca. 21.000
sager. Sagsbehandlingen er som nævnt ikke afsluttet, og der kan derfor ikke på
nuværende tidspunkt siges noget om, hvor mange ressourcer der samlet set vil
blive brugt i kontoret på den konkrete gennemgang. Det bemærkes i den forbin-
delse, at det ikke vil være muligt at opgøre det endelige antal forbrugte timer på
den konkrete opgave, da den enkelte medarbejder ikke registrerer tidsforbrug
ned på konkrete sager. Det bemærkes dog, at det umiddelbart er vurderingen, at
ressourcetrækket ved gennemgangen kan holdes inden for de ca. tre årsværk,
som var afsat hertil.
Ministeriet er i gang med en nærmere afklaring af, om der i de nævnte 83 sager er
grundlag for at gå videre med en politianmeldelse. Som opfølgning på screeningen
vil der derfor i kontoret blive brugt ressourcer på konkret sagsbehandling af de 83
sager, hvor der er konstateret uoverensstemmelser i forhold til det, som ansøge-
ren har oplyst i forbindelse med sin ansøgning om dansk statsborgerskab, og de
oplysninger, som på nuværende tidspunkt fremgår i Kriminalregisteret.
7. januar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 18946
1117641
Side
1/2