Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2132429_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 13. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 61
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 61:
I hvilket omfang er der vedrørende de 83 sager, der omtales i IFU alm. del - bilag
68 tale om forhold, som ministeriets Indfødsretskontor via sine normale procedu-
rer burde være underrettet om fra andre myndigheder?
Svar:
Udlændinge- og Integrationsministeriets Indfødsretskontor undersøger løbende i
sagsbehandlingen af en ansøgning om dansk indfødsret, på baggrund af oplysnin-
ger i Kriminalregisteret og ansøgerens egne oplysninger om kriminelle forhold, om
en ansøger har begået kriminalitet, der vil være til hinder for optagelse på et lov-
forslag om indfødsrets meddelelse.
Indfødsretskontoret tjekker, om en ansøger opfylder vandelskravet i cirkulære-
skrivelsens § 19, når en ansøgning modtages i Indfødsretskontoret, og igen forud
for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Endvidere foretages
yderligere tjek forud for fremsættelse af en lov om indfødsrets meddelelse, her-
under også hos Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET foretager en vurdering
af, om de pågældende personer kan være en fare for landets sikkerhed. Der vil
endelig under Folketingets behandling af lovforslaget forud for 2. behandlingen
være et fornyet tjek i Kriminalregisteret.
Endvidere vil ansøgere omfattet af betingelsen om deltagelse i en grundlovscere-
moni skulle opfylde vandelskravet helt frem til tidspunktet for ceremonien. Derfor
vil Indfødsretskontoret i disse sager umiddelbart forud herfortjekke oplysninger i
Kriminalregisteret og ansøgerens eventuelle egne oplysninger om kriminelle for-
hold.
Ikke desto mindre kan der af forskellige årsager være situationer, hvor et begået
forhold ikke bliver fanget i de forskellige tjek. Det kan f.eks. være, at forholdet
først er begået efter det seneste tjek, eller at forholdet først efter, at en ansøger
7. januar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 18913
1117247
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 61: Spm. om, i hvilket omfang der vedrørende de 83 sager, der omtales i IFU alm. del - bilag 68 er tale om forhold, som ministeriets Indfødsretskontor via sine normale procedurer burde være underrettet om fra andre myndigheder, til udlændinge- og integrationsministeren
har erhvervet dansk indfødsret, bliver registreret i Kriminalregisteret. Der kan
derfor godt være kriminelle forhold, som Indfødsretskontoret ikke bliver opmærk-
som på via de normale procedurer, og som Indfødsretskontoret heller ikke har
mulighed for at få kendskab til, medmindre ansøger selv oplyser om forholdet.
Jeg vil også gerne gøre opmærksom på, at det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 3,
at kravene i cirkulæreskrivelsen skal være opfyldt helt frem til tidspunktet for
vedtagelsen af det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som den pågældende er
omfattet af. Det fremgår således af ministeriets hjemmeside og af det brev, som
ansøger modtager om optagelse på en lov om indfødsrets meddelelse, at hvis ens
forhold ændrer sig fra ansøgningstidspunktet og frem mod lovens vedtagelse,
således at man ikke længere opfylder betingelserne for at få dansk statsborger-
skab, skal man straks oplyse Udlændinge- og Integrationsministeriet om det. En
ansøger har altså også pligt til at oplyse Udlændinge- og Integrationsministeriet
om et eventuelt kriminelt forhold, der ligger efter ansøgningstidspunktet.
I de 28 sager, der allerede er sendt videre til politiet, ses der ikke nogen oplysnin-
ger om, at ansøgeren overfor ministeriet har oplyst om de kriminelle forhold på
trods af, at disse har været til stede på tidspunktet for den pågældendes optagel-
se på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. På tidspunktet for det seneste tjek
i Kriminalregisteret forud for lovens vedtagelse har der heller ikke i Kriminalregi-
steret været oplysninger om de kriminelle forhold. I en enkelt sag fremgik dog
oplysninger på sagen om det kriminelle forhold. I den konkrete sag er der dog
skrevet en note om påtaleopgivelse vedrørende det kriminelle forhold.
Ved vurderingen af, om en sag skulle sendes til politiet, er det ikke tillagt afgøren-
de vægt, om der har været registreret oplysninger om kriminelle forhold i Krimi-
nalregisteret på tidspunktet for erhvervelse af indfødsret, da det afgørende for,
om der er udvist svig efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, er,
om den pågældende har fortiet relevante kriminelle handlinger, og det udviste
forhold har været bestemmende for erhvervelsen af indfødsret.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2