Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2130665_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 11. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 53
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 53:
Er ministeren enig med seniorforsker Eva Ersbøll i, at ministeriets Indfødsretskon-
tor i Tut Gatwechs sag burde have foretaget en partshøring af Tut Gatwech mht.
hans gæld til det offentlige, og vil ministeren i givet fald sikre, at der i lignende
sager fremover foretages parthøring i stedet for, at sagen afgøres på det forelig-
ge de gru dlag ude partshøri g, jf. artikle ”Tut Gatwe h fik afslag på stats or-
gerska
på gru d af y dighedsfejl” fra I for atio de
. de e er
9?
Svar:
1.
Jeg kan ikke i en åben besvarelse gå nærmere ind i den konkrete sag, der henvi-
ses til i spørgsmålet. Jeg må derfor for så vidt angår den konkrete sag henvise til
min samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 52 (alm. del) fra Folketingets Indføds-
retsudvalg.
Jeg vil dog gerne benytte lejligheden til at komme med nogle generelle bemærk-
ninger om, hvordan Udlændinge- og Integrationsministeriet behandler ansøgnin-
ger om dansk indfødsret og om den partshøring, som ministeriet foretager i for-
bindelse med konstateringen af en ansøgers gæld til det offentlige.
2.
Det fremgår af indledningen til cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september
2018 om naturalisation, at der ved Udlændinge- og Integrationsministeriets be-
handling af ansøgninger om indfødsret principielt ikke er tale om afgørelser i hen-
hold til lov, men om forberedelse af lovforslag. Det fremgår endvidere, at den
sagsbehandling, som Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager med hen-
blik på at konstatere, om en person opfylder kravene i retningslinjerne, dog min-
der meget om den form for sagsbehandling, der almindeligvis udøves af den of-
fentlige forvaltning, hvorfor der er grund til generelt at iagttage forvaltningslovens
regler og andre forvaltningsretlige principper ved behandlingen af naturalisations-
sager.
21. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 18633
1114232
Side
1/3
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm., om ministeren er enig med seniorforsker Eva Ersbøll i, at ministeriets Indfødsretskontor i Tut Gatwechs sag burde have foretaget en partshøring af Tut Gatwech mht. hans gæld til det offentlige m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
Det følger af forvaltningslovens § 19, stk. 1, at såfremt en part ikke kan antages at
være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger om
en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger, må der ikke træffes
afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne eller
vurderingerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne eller vurderingerne er til ugunst for den på-
gældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
3.
I forbindelse med behandlingen af ansøgninger om dansk indfødsret anmodes
ansøgeren blandt andet om at oplyse, hvorvidt vedkommende har gæld til det
offentlige. Udlændinge- og Integrationsministeriet indhenter herudover oplysnin-
ger fra Gældsstyrelsen, Udbetaling Danmark samt nuværende og tidligere bo-
pælskommuner vedrørende gæld til det offentlige. Hvis en myndighed oplyser, at
en ansøger har gæld til det offentlige, foretager ministeriet en partshøring af an-
søger.
Når partshøringsfristen er udløbet, eller hvis ansøger inden da oplyser, at gælden
er betalt, indhenter Udlændinge- og Integrationsministeriet på ny oplysninger fra
den relevante myndighed med henblik på at konstatere, om gælden er betalt,
eller om der fortsat er gæld til det offentlige.
Hvis myndigheden oplyser, at ansøgeren fortsat ses registreret med de samme
gældsposter, som ansøgeren allerede er partshørt over, vil ministeriet som ud-
gangspunkt meddele ansøger afslag på optagelse på et lovforslag om dansk ind-
fødsret uden at foretage yderligere partshøring. Det gælder også i de tilfælde,
hvor ansøger oplyser, at gælden er betalt, men hvor ministeriet alligevel konstate-
rer, at dette ikke er tilfældet. Jeg synes, at det af hensyn til at sikre en smidig
sagsgang og for at undgå unødvendig forlængelse af sagsbehandlingstiden er for-
nuftigt ikke igen at høre over oplysninger, som der allerede er hørt over en gang.
Det må som udgangspunkt være op til ansøger selv at sikre sig, at ansøger ikke på
noget tidspunkt har gæld, som efter reglerne er til hinder for optagelse. Og ansø-
ger har jo allerede en gang fået oplyst, at det er konstateret, at vedkommende har
gæld, som er til hinder for optagelse på lov om indfødsrets meddelelse.
Hvis den hørte myndighed oplyser om nye gældsforhold, som ansøgeren ikke alle-
rede er partshørt over, vil ministeriet omvendt foretage en yderligere partshøring
af ansøgeren, idet ansøgeren i disse tilfælde ikke kan antages at være bekendt
med oplysningen om de pågældende gældsforhold.
4.
Som udgangspunkt er det ansøgerens eget ansvar at sikre, at betingelserne i
cirkulæreskrivelsen er opfyldt, herunder at vedkommende ikke har gæld til det
offentlige. Dette fremgår af ministeriets hjemmeside. I forbindelse med indgivel-
sen af den digitale ansøgning bliver ansøgeren herudover bedt om at oplyse om
eventuel forfalden gæld til det offentlige. Ministeriet oplyser også i det brev, hvor
en ansøger meddeles forventet optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, at hvis ansøgerens forhold ændrer sig fra ansøgningstidspunktet og frem
mod lovens vedtagelse, således at ansøger ikke længere opfylder betingelserne
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 53: Spm., om ministeren er enig med seniorforsker Eva Ersbøll i, at ministeriets Indfødsretskontor i Tut Gatwechs sag burde have foretaget en partshøring af Tut Gatwech mht. hans gæld til det offentlige m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
for at få dansk statsborgerskab, skal ansøgeren straks oplyse Udlændinge- og In-
tegrationsministeriet om det.
5.
Det er selvfølgelig uheldigt, hvis en offentlig myndigheds fejlvejledning er årsag
til, at en ansøger på et givent tidspunkt ikke opfylder betingelserne i cirkulære-
skrivelsen om naturalisation.
Det kan i den forbindelse oplyses, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i
henhold til forvaltningsretlige principper kan genoptage en sag til fornyet behand-
ling, hvis der i forbindelse med sagsbehandlingen er sket ikke uvæsentlige sagsbe-
handlingsfejl, eller hvis afgørelsen er truffet på et forkert faktisk eller retligt
grundlag. Genoptagelse af sagen vil dog ikke ske, hvis de nævnte betingelser for
genoptagelse ikke er opfyldt. I stedet henvises ansøger til at indgive en ny ansøg-
ning, hvilket i øvrigt kan ske uden betaling af nyt gebyr.
Der kan være tilfælde, hvor det i en konkret sag vurderes, at der på baggrund af
særlige omstændigheder i sagen er grundlag for at forlodsbehandle en ny ansøg-
ning. Det kan i forlængelse heraf oplyses, at der i tilfælde, hvor en ansøger på
baggrund af en anden myndigheds fejlvejledning befinder sig i en vildfarelse, efter
en konkret vurdering kan være grundlag for at få en ny ansøgning om dansk ind-
fødsret forlodsbehandlet.
6.
Afslutningsvis kan jeg oplyse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet på bag-
grund af den konkrete sag, der henvises til i spørgsmålet, vil gå i dialog med
Gældsstyrelsen om, hvordan det bedst kan undgås, at tilsvarende sager med fejl-
vejledning opstår fremadrettet.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3