Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 9. december 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 51
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 51:
Vil i istere redegøre ær ere for de ”faste praksis” for orie teri g af rele-
vante læger, der omtales i svar på IFU alm. del - spørgsmål nr. 34, punkt 4 og
oversende de standardformuleringer, der indgår i de skriftlige henvendelser til de
pågældende læger?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det følger af databeskyt-
telsesforordningen (GDPR) artikel 14, at dataansvarlige myndigheder som ud-
gangspunkt har pligt til at orientere en registreret om behandling af personoplys-
ninger, der ikke er indsamlet hos vedkommende.
2.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har på baggrund af det generelle arbej-
de med implementeringen af databeskyttelsesforordningen vurderet, at der skal
ske orientering af bl.a. læger, om hvem ministeriet indhenter oplysninger i autori-
sationsregisteret og fra Styrelsen for Patientsikkerhed med henblik på videregivel-
se til Folketingets Indfødsretsudvalg.
Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis er endvidere begrundet i hensy-
net til, at læger, som af en patient bliver anmodet om at udarbejde lægelig doku-
mentation til brug for behandlingen af vedkommendes ansøgningssag om dansk
indfødsret, skal have mulighed for at oplyse om, at Folketingets Indfødsretsudvalg
har vurderet, at lægelig dokumentation udarbejdet af den pågældende ikke kan
danne grundlag for forelæggelse for udvalget. Dette skal ses i relation til, at mini-
steriet ikke har hjemmel til at lave en offentliggørelsesordning, som tillader, at
potentielle ansøgere om dansk indfødsret i offentlig tilgængelig form kan oriente-
re sig om, hvorvidt lægelig dokumentation udarbejdet af en specifik læge kan
danne grundlag for forelæggelse for udvalget (der henvises til ministeriets svar på
spørgsmål nr. 34 (alm. del) fra Folketingets Indfødsretsudvalg).
16. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 18416
1111020
Side
1/2