IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm., om den faste praksis for orientering af relevante læger, der omtales i svar på IFU alm. del - spørgsmål nr. 34, punkt 4 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt

Indfødsretsudvalget 2019-20

IFU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 34

Offentligt

Ministeren

Indfødsretsudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Indfødsretsudvalget har den 11. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 34

(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-

nisteren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 34:

Vil ministeren i offentligt tilgængelig form redegøre for, hvordan ministeriets Ind-

fødsretskontor vil forholde sig til en læge, der udfærdiger lægeerklæringer til brug

for behandlingen af dispensationssager i Folketingets Indfødsretsudvalg, og som

er genstand for et igangværende tilsynsforløb i Styrelsen for Patientsikkerhed,

men hvor styrelsen skriftligt har tilkendegivet, at der aktuelt ikke er belæg for

andet end at vurdere, at den pågældende læge, ligesom alle landets øvrige læger

generelt, har udvist tilstrækkelig omhu og uhildethed i udarbejdelse af sine speci-

allægeerklæringer? Der ønskes en redegørelse for, hvilke oplysninger der i en

sådan sag gives til Folketingets Indfødsretsudvalg om lægen og kvaliteten af læ-

gens speciallægeerklæringer, hvilken oplysning der gives til lægen selv om mini-

steriets og udvalgets praksis mht. lægens speciallægeerklæringer, og hvilken sik-

kerhed indfødsretsansøgere, der opsøger den pågældende læge for at få udarbej-

det en speciallægeerklæring til brug i en indfødsretssag, har for at blive informe-

ret om forhold, der kan være relevante for deres overvejelser om eventuelt at

søge at få en speciallægeerklæring fra en anden læge end den pågældende.

Svar:

Det følger af grundlovens § 44, stk. 1, at ingen udlænding kan få dansk indføds-

ret uden ved lov. Ministeriet har på den baggrund ikke mulighed for at meddele

en ansøger om dansk indfødsret dispensation fra én eller flere naturalisationsbe-

tingelser, idet denne kompetence tilkommer Folketinget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forelægger bl.a. ansøgninger om dansk

indfødsret, hvor ansøgeren lægeligt er diagnosticeret med en langvarig fysisk,

psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke

er i stand til

–

eller har rimelig udsigt til

–

at kunne opfylde kravene i cirkulære-

skrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation, for Folketingets Ind-

fødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der kan meddeleles

dispensation fra én eller flere af naturalisationsbetingelserne.

4. december 2019

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

Sags nr.

Akt-id

6198 4000

[email protected]

www.uim.dk

36977191

2019 - 16759

1084128

Side

1/3

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 51: Spm., om den faste praksis for orientering af relevante læger, der omtales i svar på IFU alm. del - spørgsmål nr. 34, punkt 4 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Udlændinge- og Integrationsministeriet foretager som led i behandlingen af an-

søgningssager om dansk indfødsret, hvori der indgår lægelig dokumentation, op-

slag i autorisationsregisteret med henblik på at afdække, om den udstedende

læge er genstand for et skærpet tilsyn eller i øvrigt har en indskrænkning i sin

autorisation.

Hvis oplysningerne i autorisationsregisteret giver anledning til at indhente yderli-

gere oplysninger om den pågældende læges faglige vurderinger, anmodes Styrel-

sen for Patientsikkerhed om at fremkomme med en udtalelse. Styrelsen forholder

sig i den forbindelse ikke til udfærdigelsen af den konkrete lægeerklæring, men

redegør for lægens skærpede tilsyn eller den øvrige indskrænkning i lægens auto-

risation, herunder om lægens autorisation er gyldig, og om styrelsen i øvrigt er i

besiddelse af oplysninger om lægens faglige virke, som kan have betydning ved

ministeriets behandling af sagen.

Hvis udtalelsen efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering indehol-

der oplysninger, som kan have betydning for troværdigheden af den indsendte

lægeerklæring, oversendes udtalelsen til Folketingets Indfødsretsudvalg vedhæf-

tet ministeriets indstilling til, hvorvidt den lægelige dokumentation fra den på-

gældende læge efter ministeriets opfattelse kan lægges til grund ved udvalgets

behandling af ansøgninger om dansk indfødsret.

Det er herefter op til Folketingets Indfødsretsudvalg at vurdere, om lægelig do-

kumentation udarbejdet af den pågældende læge fremover kan danne grundlag

for forelæggelse for udvalget.

Det bemærkes, at Folketingets Indfødsretsudvalg i naturalisationssager, der er

behandlet efter cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisa-

tion, og som forelægges for udvalget med henblik på udvalgets stillingtagen til

dispensation, vil have mulighed for at anmode en enhed i Styrelsen for Patientkla-

ger om en vurdering af den lægelige dokumentation i sagerne. Jeg kan i den for-

bindelse henvise til orienteringen af 25. februar 2019 til Indfødsretsudvalget (IFU

Alm. del Bilag 83, FT 2018-19, 1. samling) om den lægefaglige enhed.

Hvis Folketingets Indfødsretsudvalg beslutter, at lægelig dokumentation udar-

bejdet af den pågældende læge ikke kan danne grundlag for forelæggelse for ud-

valget, orienterer Udlændinge- og Integrationsministeriet de berørte ansøgere om

udvalgets beslutning og anmoder, i det omfang ansøgerens helbredstilstand ikke

allerede må anses for tilstrækkelig belyst ved andre lægeerklæringer i sagen, om

ny lægelig dokumentation.

Udlændinge- og Integrationsministeriet orienterer også den pågældende læge,

om udvalgets beslutning. På baggrund af ministeriets generelle arbejde med im-

plementeringen af databeskyttelsesforordningen (GDPR) er ministeriet blevet

opmærksom på, at orienteringspligten efter forordningens artikel 14, hvorefter

den dataansvarlige myndighed har pligt til at oplyse den registrerede om behand-

ling af personoplysninger, som ikke er indsamlet hos vedkommende, indebærer,

Side

2/3

at ministeriet også skal orientere de berørte læger om, at ministeriet har indhen-

tet oplysninger om dem hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Ministeriet har heref-

ter i efteråret 2019 indført fast praksis for at orientere relevante læger om be-

handlingen af deres personoplysninger i ministeriet, herunder om eventuelle be-

slutninger truffet i Folketingets Indfødsretsudvalg, som afskærer lægelig doku-

mentation udarbejdet af den pågældende læge fra at kunne danne grundlag for

forelæggelse for udvalget.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke hjemmel til at lave en offent-

liggørelsesordning, som vil tillade, at potentielle ansøgere om dansk indfødsret i

offentlig tilgængelig form kan orientere sig om, hvorvidt lægelig dokumentation

udarbejdet af en specifik læge kan danne grundlag for forelæggelse Folketingets

Indfødsretsudvalg.

Jeg mener i øvrigt heller ikke, at hensynet til borgernes indsigt i anmærkninger fra

Indfødsretsudvalget til de enkelte læger sammenholdt med det begrænsede antal

lægeerklæringer til brug for en ansøgning om indfødsret, som en læge i sit ar-

bejdsliv må formodes at udarbejde, står mål med de konsekvenser, det kan have

for den enkelte læge at få sit navn offentliggjort i en sådan ordning.

Mattias Tesfaye

Louise Hauberg Wilhelmsen

Side

3/3