Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2117669_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 20. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 43
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 43:
Vil ministeren i offentligt tilgængelig form redegøre for procedurer og betingelser
for den
”hastebehandling”
i forhold til en særlig persongruppe, der refereres til i
IFU alm. del - bilag 39?
Svar:
1.
Som det også fremgår af det samtidige svar på spm. 42 (alm. del) til udvalget,
har ministeriet orienteret om særordningen på ministeriets hjemmeside, og mini-
steriet har også ved individuelle breve orienteret otte potentielt berørte personer,
som på grund af alder og bortfald af det i april 2019 fremsatte lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse ikke forventes at ville erhverve dansk indfødsret som biper-
son sammen med deres forældre.
Jeg kan oplyse, at der er lagt op til, at de berørte personer får mulighed for at få
forlodsbehandlet en ansøgning om indfødsret som voksen, og at de vil få adgang
til at få forelagt deres sag for Indfødsretsudvalget med henblik på udvalgets stil-
lingtagen til, om der kan meddeles dispensation fra de betingelser, som de even-
tuelt ikke opfylder.
De berørte personer skal altså på samme måde som andre ansøgere indsende en
ansøgning om dansk indfødsret til Udlændinge- og Integrationsministeriet via den
digitale ansøgningsløsning. De pågældende skal som alle andre førstegangsansø-
gere også betale gebyr for at få behandlet sagen. Deres sager vil dog blive be-
handlet med det samme.
Jeg vil gerne understrege, at det forhold, at sagen kan forelægges for Indfødsrets-
udvalget efter denne særordning, ikke er ensbetydende med, at der bliver med-
delt dispensation fra de betingelser, der ikke opfyldes. De berørte personer bør
derfor i videst muligt omfang sikre sig, at de sammen med ansøgningen får ind-
sendt den nødvendige dokumentation for de betingelser, som de opfylder.
4. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17439
1093721
Side
1/3
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren i offentligt tilgængelig form vil redegøre for procedurer og betingelser for den hastebehandling i forhold til en særlig persongruppe, der refereres til i IFU alm. del - bilag 39, til udlændinge- og integrationsministeren
2.
Der er en række betingelser, som skal være opfyldt, for at en person kan være
omfattet af særordningen.
Først og fremmest retter ordningen sig kun mod de af ansøgers børn, som er fyldt
eller fylder 18 år i en given periode.
For ansøgere, der har fået ansøgningen behandlet efter 2015-cirkulæreskrivelsen,
vil ordningen kun være relevant for de af deres børn, som er fyldt eller fylder 18 år
i perioden 15. juni 2019 (det tidspunkt, hvor april-loven ville være trådt i kraft,
hvis loven var blevet vedtaget) til tidspunktet for oktober-lovens ikrafttræden.
Dette tidspunkt kendes endnu ikke.
For ansøgere, der har fået ansøgningen behandlet efter 2018-cirkulæreskrivelsen,
vil ordningen kun være relevant for de af deres børn, som er fyldt eller fylder 18 år
i perioden 15. juli 2019 (det tidligst mulige tidspunkt for afholdelse af grundlovs-
ceremoni, hvis april-loven var vedtaget) til ultimo april 2020, som bliver det senest
mulige tidspunkt for afholdelse af den første grundlovsceremoni efter vedtagelse
af den kommende oktober-lov. Det er således en betingelse, at forælderen, i det
omfang forælderens erhvervelse af dansk indfødsret er betinget af deltagelse i en
grundlovsceremoni, deltager i den førstkommende ceremoni i den pågældendes
bopælskommune.
Muligheden for at få en ansøgning behandlet under særordningen er også gjort
betinget af, at personen senest en måned efter udstedelsen af statsborgerretsbe-
vis til forælderen indsender en ansøgning til ministeriet med angivelse af, at de er
omfattet af denne særlige ordning.
Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager ansøgningen, vil ansøgnin-
gen som nævnt blive behandlet med det samme. Er der en eller flere betingelser,
som ansøgeren ikke opfylder, vil ministeriet forelægge sagen for Folketingets Ind-
fødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til dispensation fra de be-
tingelser, som den pågældende ikke opfylder.
3.
Det er vigtigt for mig afslutningsvis at gøre opmærksom på, at den nævnte sær-
ordning kun kan finde anvendelse i det omfang, at forælderen også var optaget på
den bortfaldne april-lov, at forælderen er optaget på oktober-loven og erhverver
dansk indfødsret med denne lov eller ved en efterfølgende grundlovsceremoni, og
at det netop er på grund af alder og bortfald af april-loven, at personen ikke bliver
dansk sammen med forælderen.
Side
2/3
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 43: Spm. om ministeren i offentligt tilgængelig form vil redegøre for procedurer og betingelser for den hastebehandling i forhold til en særlig persongruppe, der refereres til i IFU alm. del - bilag 39, til udlændinge- og integrationsministeren
En person, der ville være fyldt 18 år, inden forælderen havde mulighed for at er-
hverve dansk indfødsret i forbindelse med vedtagelsen af april-loven, hvis denne
ikke var bortfaldet, vil derfor ikke være omfattet af særordningen.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
3/3