Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2121461_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 41
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 41:
Mi istere bedes ko
e tere de ide skabelige artikel Why Birthright Citi-
zenship Matters for Immigrant Children: Short- and Long-Run Impacts on Educati-
onal
I tegratio
https://www.journals.uchicago.edu/doi/full/10.1086/704570,
hvori det påvises, at tidlig erhvervelse af statsborgerskab i bopælslandet har mar-
kant betydning for skolegang og skolepræstationer hos børn med migrationsbag-
grund. På baggrund af artiklen ønskes det oplyst, om de i artiklen beskrevne
forskningsresultater giver regeringen anledning til overvejelser om at lette adgan-
gen til erhvervelse af dansk statsborgerskab for børn, der er født her i landet i
flygtninge- og indvandrerfamilier.
Svar:
1.
Der gælder som udgangspunkt ikke særlige regler for opnåelse af dansk ind-
fødsret for personer, der er født og opvokset i Danmark. En person, der er født og
opvokset i Danmark, vil således skulle søge om indfødsret ved naturalisation, og
de skal som udgangspunkt opfylde de almindelige betingelser. Børn vil efter om-
stændighederne have mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab som biper-
soner til en forælder, der naturaliseres. Personer med for eksempel en bestået 9.
eller 10. klasse fra folkeskolen vil dog opfylde kravet om danskkundskaber. Der er
også et lempet opholdskrav for personer, der er indrejst i Danmark inden det fyld-
te 15. år, herunder også dem, der er født i Danmark.
2.
Den pågældende forskningsartikel handler om effekten af en ændring af regler-
ne for statsborgerskab i Tyskland i 2000, hvor børn født i Tyskland efter den 1.
januar 2000 automatisk erhverver tysk statsborgerskab, hvis en af forældrene har
haft opholdsgrundlag i mindst 8 år.
Studiet finder, at automatisk erhvervelse af statsborgskab ved fødslen har haft
positive effekter på børnenes uddannelse. Det gælder øget brug af den valgfrie
førskoleuddannelse (3-5 år), bedre sproglige færdigheder mv. (5 år), hurtigere
10. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17257
1091456
Side
1/2
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 41: Spm. om kommentere den videnskabelige artikel “Why Birthright Citizenship Matters for Immigrant Children: Short- and Long-Run Impacts on Educational Integration m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
fremdrift i primærskolen (6-10 år) og bedre adgang til det særlige boglige spor i
den sekundære skole (11-19 år).
Resultaterne fortolkes som et resultat af, at barnets tyske statsborgerskab øger
forældrenes incitament til at forbedre deres børns uddannelsesmuligheder. Det
øgede incitament kan ifølge forfatterne skyldes to mekanismer. Den første er et
skulderklap sig of good ill fra ærtsla det, so
oti erer til i tegratio , og
den anden er bedre arbejdsmæssige muligheder senere i livet som følge af stats-
borgerskab.
Det skal bemærkes, at resultaterne ikke med sikkerhed kan overføres til en dansk
sammenhæng. Eksempelvis er udgangspunktet forskelligt i Danmark og Tyskland. I
Danmark har 34 pct. af de 0-årige ikke-vestlige efterkommere allerede dansk ind-
fødsret, og mange ikke-vestlige efterkommere erhverver dansk indfødsret i løbet
af deres tidlige barndom, f.eks. som biperson til en forælder, der opnår indføds-
ret. Således stiger andelen af ikke-vestlige efterkommere med dansk indfødsret
fra 34 pct. af de 0-årige til 73 pct. af de 10-årige.
Det må umiddelbart forventes, at de efterkommere, som opnår indfødsret i Dan-
mark i løbet af deres tidlige barndom, er de særligt integrationsparate, og at de
dermed udgør en væsentlig del af den gruppe, som eventuelt ville kunne opnå en
positiv effekt af automatisk erhvervelse af statsborgerskab som i Tyskland. Det er
dermed ikke sikkert, at en ordning med automatisk statsborgerskab ved fødslen,
vil have samme effekt i Danmark, som i Tyskland. Det skal også bemærkes, at
forskerne finder, at de positive effekter i de tre første faser af det tyske uddannel-
sessystem er drevet af forældrenes engagement. I det tyske uddannelsessystem
skal forældrene allerede ved afslutning af primærskolen, dvs. når barnet er cirka
10 år, beslutte, hvilket spor barnet skal følge i den sekundære skole. I Danmark
har forældrene ikke samme rolle så tidligt i grundskolen, hvilket igen kan have
betydning for eventuelle effekter af indfødsret fra fødslen.
3.
Jeg finder ikke, at artiklen gør, at der er grundlag for at ændre reglerne om er-
hvervelse af dansk indfødsret for børn, der er født her i landet.
Jeg synes, at de gældende regler, er tilstrækkeligt afbalancerede, også i forhold til
børn, der er født her i landet.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2