IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. november 2019 om at lempe kravene til oplysninger om udlandsophold, når udlændinge søger om dansk statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt

Talepapir

Arrangement:

Samrådsspørgsmål A (alm. del) fra Fol-

ketingets Indfødsretsudvalg stillet efter

ønske fra Morten Dahlin (V)

14. november 2019 kl. 11-12

Hvornår:

14. november 2019

Sags nr.

Akt-id

2019 - 14475

1037274

DET TALTE ORD GÆLDER

Spørgsmål:

Hvorfor lemper regeringen den danske udlændingepoli-

tik ved at lempe kravene til oplysninger om udlandsop-

hold, når udlændinge søger om dansk statsborgerskab?

[Indledning]

Indledningsvis vil jeg gerne sige, at jeg har set frem til

dette samråd. Det giver mig nemlig en lejlighed til at gø-

re det helt klart og slå fast, at der ikke er tale om en lem-

pelse, sådan som spørgeren lægger op til. Hverken i for-

hold til reglerne i cirkulæreskrivelsen eller i forhold til

den praksis, som Udlændinge- og Integrationsministeriet

har, når Indfødsretskontoret behandler en ansøgning om

indfødsret.

Den ændring, som vi nu foretager i ansøgningsløsningen,

handler alene om at målrette den indsamling af oplysnin-

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 37: Spm. om talepapir fra åbent samråd den 14. november 2019 om at lempe kravene til oplysninger om udlandsophold, når udlændinge søger om dansk statsborgerskab, til udlændinge- og integrationsministeren

ger, som ministeriet har brug for i sin behandling af sa-

gerne.

Jeg må sige, at når der er borgere, som giver udtryk for,

at de undlader at søge om statsborgerskab, fordi de er

bange for at glemme at skrive et besøg hos Tante Anna i

Nordtyskland på, så synes jeg, at vi er gået for langt. Så

er administrationen af nogle ellers fornuftige og retfær-

dige regler simpelthen blevet for skør.

[Eksisterende praksis og gældende retningslinjer]

Efter reglerne er det sådan, at man som udgangspunkt

skal have opholdt sig uafbrudt her i landet i 9 år for at

blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Hvis man under sit ophold i Danmark har været ude at

rejse

–

hvad enten dette skyldes arbejde eller ferie

–

så

kan det have betydning for, om man kan opfylde op-

holdskravet.

Efter fast praksis har kortere udlandsophold, herunder

weekendture og almindelige ferieophold i udlandet, som

udgangspunkt dog ikke betydning. Denne praksis er der

ikke ændret på. Hverken nu eller da man i 2017 beslutte-

de, at ansøgerne skulle indsende oplysninger om alle ud-

landsophold de seneste 12 år.

Hvis man så alligevel har opholdsafbrydelser, der ligger

ud over disse kortere udlandsophold, så kan man efter

cirkulæreskrivelsen

−

uden at skulle begrunde det

−

sammenlagt have opholdsafbrydelser på op til 1 år, og i

særlige situationer op til 2 år, hvis det er begrundet i ud-

dannelse, værnepligt og sygdom hos nærtstående fami-

liemedlem. Derudover er der i bilaget til cirkulæreskri-

velsen regler om, at man i visse tilfælde alligevel bliver

optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, selv-

om man har været ude i længere tid end dét, men dog

mindre end 5 år.

Det er alt sammen meget fornuftige regler, som bygger

på, at man skal have en tilknytning til Danmark

–

man

skal have opholdt sig i Danmark

–

for at få dansk stats-

borgerskab.

[Eksempler på opholdsafbrydelse]

Jeg har bedt Indfødsretskontoret om nogle eksempler på,

hvad ansøgerne, som i ansøgningsløsningen er blevet

bedt om at oplyse om alt, sender ind.

Kontoret har oplyst, at der modtages rigtig mange oplys-

ninger om ansøgere, der lige har været ovre på den anden

side af grænsen på familiebesøg eller indkøbsture, og an-

søgere, der har fået sat nuværende og tidligere arbejdsgi-

vere i gang med at lave opgørelser over samtlige tjene-

sterejser, som pågældende måtte have været på.

Selvfølgelig er der ind i mellem nogen, hvor rejsemøn-

stret giver anledning til, at sagsbehandleren går nærmere

ind i baggrunden for de enkelte rejser, og hvor der er be-

hov for at overveje nærmere, om ansøger har tilstrække-

lig tilknytning til Danmark.

Men som oftest er der tale om udlandsophold, som efter

fast praksis ikke vil tælle med som opholdsafbrydelser.

Og så synes jeg, at det begynder at blive skørt. Den

Mærsk-ansatte, der et par gange om måneden mødes med

forretningsforbindelser i andre dele af verden. Embeds-

manden, der som repræsentant for Danmark rejser til

Bruxelles og forhandler direktiver, og borgeren, der el-

sker sit job på Bornholm, og derfor hver eneste arbejds-

dag

–

året rundt

–

rejser over Ystad i Sverige.

[Den etablerede ordning]

For mig handler det om, at vi finder den rette balance i

forhold til, hvad en ansøger skal oplyse om. Den balance

har vi forsøgt at finde med den iværksatte ordning. Men

jeg er selvfølgelig lydhør, hvis nogen mener, at der med

den ordning, som jeg har iværksat, skal spørges til mere

eller mindre.

De rejser, som vi beder ansøgerne oplyse om nu, er selv-

følgelig ikke grebet ud af den blå luft. Ministeriet har

skelet til, hvad der må anses at være normalt, når man

lever i en moderne verden

–

når afstandene føles kortere,

og rejseri ud over den sædvanlige årlige sommerferie ik-

ke længere kun er forbeholdt de få.

Ministeriet har også forsøgt at tage højde for, at der kan

være mange, som i kraft af deres job også har mange rej-

sedage, uden at det betyder mindre tilknytning til Dan-

mark.

Med det mere målrettede oplysningskrav, hvor der både

tages hensyn til, at nogle rejser meget, mens andre kun

har et enkeltstående weekendophold, som ligger år tilba-

ge, og som det derfor ikke vil være relevant at oplyse

om, er det min klare opfattelse, at vi har fundet en god

balance.

Og som jeg ikke kan sige nok gange

–

det skal være

stramt, men ikke skørt.

[Manglende inddragelse af aftalekredsen/IFU]

Jeg kan forstå, at spørgeren undrer sig over, at jeg ikke

har drøftet ændringen eller indholdet af ændringen med

partierne bag indfødsretsaftalen, inden den blev sat i

værk. Til det er kun at sige, at der jo netop ikke er ændret

så meget som et komma i reglerne eller i den måde, sa-

gerne behandles på.

Når jeg imidlertid har valgt at orientere udvalget, så er

det fordi, udvalget tidligere

–

tilbage i januar 2018

–

har

vist interesse for formuleringerne i ansøgningsløsningen.

Den daværende udlændinge- og integrationsminister fra

spørgerens eget parti orienterede i et svar til Folketinget i

januar 2018 om en ændring af ansøgningsløsningen, som

var foretaget i efteråret 2017. Jeg mindes i øvrigt ikke, at

aftalekredsen forud for ændringen i 2017 blev orienteret

herom.

[Dem, der snyder]

Jeg kan selvfølgelig ikke fuldstændig garantere, at der

ikke vil være ansøgere, der kommer gennem nåleøjet, og

som har et rejsemønster, som kunne give anledning til

tvivl, hvis alle oplysninger om udlandsophold var indgi-

vet.

Jeg mener dog ikke, at det skal gå ud over flertallet, at

der kan være en enkelt eller to ansøgere, der spekulerer i

at gå lige til grænsen.

Jeg skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at hvis en

ansøger i forbindelse med sin erhvervelse af dansk ind-

fødsret har udvist svigagtigt forhold, herunder ved for-

sætligt at afgive urigtige eller vildledende oplysninger

eller fortie relevante oplysninger, så kan indfødsretten

frakendes ved dom. Det er i den forbindelse en betingel-

se, at det udviste forhold har været bestemmende for er-

hvervelsen af indfødsret.

[Min holdning til emnet]

Jeg synes, at vi gør det helt rigtige, når vi nu holder op

med stille krav om, at ansøgere skal kunne huske, at de

tilbage i 2011 har været på et enkeltstående weekendop-

hold i London

–

eller i Islamabad for den sags skyld.

Det vigtige for mig er, at man som ansøger viser, at man

har tilknytning til Danmark.

Jeg vil i øvrigt opfordre Venstre og andre partier til at

samarbejde om at bekæmpe unødigt bureaukrati. Vi har

et fælles ansvar for at sikre enkle og gennemskuelige

regler, som borgerne kan gennemskue, og som myndig-

hederne let kan administrere. Udlændingelovgivningen

kan sagtens være stram, uden at være skør.

Der er altså ikke tale om en lempelse af den danske ud-

lændingepolitik. Der er tale om sund fornuft.

Tak for ordet.