Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2114120_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 13. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 36
(alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Michael Aastrup Jensen
(V) til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 36:
Ministeren bedes redegøre for, hvad der er en acceptabel sagsbehandlingstid i
sager angående dansk indfødsret og forklare hvordan en kort ledighedsperiode på
tre måneder, når en ansøger er godkendt til fleksjob, kan være begrænsende for
at opnå dansk indfødsret.
Svar:
1.
Indfødsretskontoret behandler mange sager om dansk indfødsret. Jeg kan såle-
des oplyse, at Indfødsretskontoret i 2018 modtog 6.374 ansøgninger om dansk
indfødsret. Den aktuelle gennemsnitlige sagsbehandlingstid er 19 måneder. Jeg
kan godt forstå, hvis nogen synes, at det er lang tid at vente.
Jeg er derfor glad for, at kontoret bestræber sig på at gøre sagsbehandlingstiden
kortere, og at det også går den rigtige vej. Jeg kan i den forbindelse henvise til den
orientering om indfødsretssager i 3. kvartal 2019, som blev sendt over til Indføds-
retsudvalget den 20. november 2019 (IFU Alm. del
Bilag 38, FT 2019-20).
2.
For så vidt angår spørgsmålet om ansøgere godkendt til fleksjob, kan jeg oplyse,
at det ifølge § 23 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturali-
sation er en betingelse for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse,
at man er selvforsørgende. Det indebærer efter bestemmelsen, at en ansøger ikke
må have modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven
inden for de seneste 2 år forud for fremsættelse af et lovforslag om indfødsrets
meddelelse. Det er endvidere en betingelse, at ansøgeren i de seneste 5 år ikke
28. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 16932
1087146
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 36: MFU spm. om, hvad der er en acceptabel sagsbehandlingstid i sager angående dansk indfødsret, til udlændinge- og integrationsministeren
har modtaget samme hjælp i en periode på sammenlagt mere end 4 måneder.
Disse to perioder forlænges, hvis ansøgeren i samme perioder har modtaget dag-
penge i mere end 4 måneder.
En ansøger, der er visiteret til fleksjob, men som er ledig, modtager ledigheds-
ydelse, som gives efter lov om aktiv socialpolitik. En kort ledighedsperiode på 3
måneder, hvor en ansøger har modtaget ledighedsydelse, vil derfor være til hin-
der for opnåelse af dansk indfødsret, hvis ydelsen er givet inden for de seneste 2
år forud for fremsættelse af et lovforslag. Hvis en ansøger er visiteret til fleksjob
og er i arbejde, vil ansøgeren modtage A-indkomst og fleksløntilskud, hvilket ikke
er til hinder for dansk indfødsret.
Jeg kan oplyse, at det er fast praksis at forelægge sager vedr. ansøgere, der er
visiteret til fleksjob, men ikke har et arbejde, for Folketingets Indfødsretsudvalg
med henblik på udvalgets stillingtagen til, om ansøgeren kan meddeles dispensa-
tion fra kravet om selvforsørgelse efter cirkulæreskrivelsens § 23.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2