Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2093048_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 28
(alm. del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Sikandar Siddique (ALT)
til udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 28:
Vil ministeren redegøre for, hvilke ufravigelige standarder til informationens kvali-
tet ministeren vil anlægge i sin vurdering af, om en person er til fare for landets
vitale interesser?
Svar:
Der er lagt op til en proces, hvor der i hvert enkelt tilfælde vil skulle foretages en
konkret og individuel vurdering af, om der kan ske fratagelse af statsborgerskabet.
Afgørelsen om administrativ fratagelse vil være en afgørelse i forvaltningslovens
forstand. Det vil påhvile myndighederne at sørge for, at sagen er tilstrækkeligt
belyst, før der træffes afgørelse. Pågældende vil i den forbindelse som udgangs-
punkt være omfattet af de retssikkerhedsgarantier, som følger af forvaltningslo-
ven og forvaltningsretten.
Hertil kommer, at de almindelige principper for forvaltningens vurdering af oplys-
ningernes rigtighed og troværdighed (bevisvurderinger) tillige finder anvendelse.
Som al anden forvaltningsvirksomhed skal også bevisbedømmelser være saglige
og konkrete. Da fratagelse af statsborgerskab udgør en indgribende foranstalt-
ning, vil kravene til bevissikkerhed alt andet lige være højere, end når forvaltnin-
gen træffer begunstigende afgørelser. Det kan eksempelvis betyde, at myndighe-
derne efter omstændighederne bør foretage mere omfattende undersøgelser,
inden der træffes afgørelse.
Det fremgår nærmere af det netop fremsatte lovforslags pkt. 2.2.3, hvilke oplys-
ninger en afgørelse om administrativ fratagelse ofte vil bero på. Det fremgår her-
af, at en sag om administrativ fratagelse ofte vil tage udgangspunkt i oplysninger
fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). Det er dog ikke udelukket, at en sag om
administrativ fratagelse kan blive indledt i anledning af oplysninger, Udlændinge-
og Integrationsministeriet modtager fra andre myndigheder eller personer. I så-
22. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 15436
1058444
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 28: MFU spm. om, hvilke ufravigelige standarder til informationens kvalitet ministeren vil anlægge i sin vurdering af, om en person er til fare for landets vitale interesser, til udlændinge- og integrationsministeren
danne tilfælde må det i praksis altid forventes, at det vil være relevant at høre
PET.
PET vil kunne være i besiddelse af relevante oplysninger om danske statsborgere,
der kan vurderes at have udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for lan-
dets vitale interesser. PET kan f.eks. være i besiddelse af oplysninger om en per-
sons indrejse eller ophold i et område omfattet af straffelovens indrejse- og op-
holdsforbud. Der kan dog være situationer, hvor PET ikke
eller kun i begrænset
omfang
vil kunne videregive sådanne oplysninger af hensyn til disses karakter.
Det er således forudsat med indførelsen af muligheden for administrativ fratagel-
se, at Udlændinge- og Integrationsministeriet får indberettet oplysninger fra PET
om pågældende person, når der kan være grundlag for at indlede en sag om ad-
ministrativ fratagelse, samt at PET videregiver relevante oplysninger i tilfælde,
hvor Udlændinge- og Integrationsministeriet anmoder herom som led i behand-
lingen af en sag om administrativ fratagelse, i det omfang PET kan udlevere disse
oplysninger.
Det bemærkes endvidere, at der vil være mulighed for efterfølgende domstols-
prøvelse af en administrativ fratagelse af statsborgerskabet, ligesom det vil være
muligt at klage til Ombudsmanden over den administrative afgørelse.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2