Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 18. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 27
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 27:
Er det regeringens og ministerens intention også at anvende den foreslåede
hjemmel i udkast til lovforslag om ændring af reglerne for frakendelse af frem-
medkrigeres statsborgerskab, jf. IFU alm. del - bilag 7, til administrativ frakendelse
af statsborgerskab over for personer, der endnu ikke er fyldt 18 år, hvis disse per-
soner af regeringen anses for at have handlet til alvorlig skade for landets vitale
interesser?
Svar:
Den foreslåede ordning, som der med lovforslaget lægges op til, omfatter som
udgangspunkt alle danske statsborgere, uanset hvordan de har erhvervet dansk
indfødsret. Den omfatter således f.eks. både personer, som har erhvervet dansk
indfødsret ved fødslen, ved adoption, ved erklæring og ved naturalisation. Det er
dog en betingelse for fratagelse af dansk indfødsret, at den pågældende ikke der-
ved bliver statsløs.
Fratagelsen af dansk indfødsret har alene virkning i forhold til den person, der har
udvist en handlemåde, som er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser.
Eventuelle børn under 18 år, som har erhvervet dansk indfødsret gennem den
pågældende, vil således ikke være omfattet af fratagelsen, hvilket er i overens-
stemmelse med Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborger-
ret.
Det forudsættes, at der i hver enkelt sag foretages en konkret proportionalitetsaf-
vejning af fratagelsens betydning for den pågældende sammenholdt med hand-
lemådens grovhed. Proportionalitetsvurderingen vil være på linje med den pro-
portionalitetsafvejning, der skal foretages ved domstolene i forbindelse med fra-
kendelse efter den nuværende § 8 B, stk. 1, i indfødsretsloven, som omhandler
frakendelse af dansk indfødsret for personer, der er dømt for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og 13.
21. oktober 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2019 - 15434
1058432
Side
1/2