IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende det notat, der er vedlagt det fortrolige svar på IFU alm. del - spørgsmål nr. 121 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt

Regler og praksis for ansøgninger om bevis for og/eller bevarelse af dansk ind-

fødsret

På mødet den 27. februar 2020 med aftaleparterne bag indfødsretsaftalen af 29.

juni 2018 blev der anmodet om, at reglerne om bevis for og/eller bevarelse af

dansk indfødsret blev gennemgået for at se, om sagsbehandlingen kunne gøres

mere fleksibel.

Anmodningen var foranlediget af en konkret ansøgning om bevis for bevarelse af

dansk indfødsret, jf. nærmere den fortrolige besvarelse af IFU (alm. del) spørgs-

mål nr. 76.

Der kan være forskellige grunde til, at en person ansøger om et bevis for sin dan-

ske indfødsret. Der kan f.eks. være tale om, at personer, der er født i udlandet af

mindst én dansk forælder, i forbindelse med en pasudstedelse, af den pasudste-

dende myndighed bliver anmodet om at dokumentere sin danske indfødsret. Der

kan også være tale om, at en sådan person ønsker at få et bevis for, at pågælden-

de har bevaret sin danske indfødsret.

1. Regelgrundlag i sager om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret

Ved en ansøgning om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret er der to

trin i vurderingen, som typisk kræver dokumentation (erhvervelse og bevarelse af

den danske indfødsret).

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer som det første trin, hvorvidt

ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret, f.eks. ved fødslen eller ved forældre-

nes efterfølgende indgåelse af ægteskab.

Det fremgår af indfødsretslovens § 1, stk. 1, bl.a., at et barn erhverver dansk ind-

fødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.

9. juni 2020

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Indfødsret

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Tel.

Mail

Web

CVR-nr.

70 80 24 50

[email protected]

www.uim.dk

36977191

Side

1/4

IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 132: Spm. om ministeren vil oversende det notat, der er vedlagt det fortrolige svar på IFU alm. del - spørgsmål nr. 121 m.v., til udlændinge- og integrationsministeren

Det fremgår af indfødsretslovens § 2, at har et barn, som er født inden den 1. juli

2014, af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved

fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægte-

skab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse

er ugift og under 18 år.

Reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved fødslen er løbende blevet æn-

dret. Om man har erhvervet dansk indfødsret kan derfor være afhængig af; hvil-

ken forælder der er dansk statsborger, om forældrene var gift på tidspunktet for

fødslen, og om fødslen har fundet sted i Danmark eller i udlandet.

Hvis forældrene ikke var gift på tidspunktet for ansøgerens fødsel, har der siden

1951 været mulighed for, at et barn, født af en dansk far og en udenlandsk mor,

under visse betingelser erhverver dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af

ægteskab.

Hvis det kan konstateres, at ansøgeren har erhvervet dansk indfødsret, foretager

Udlændinge- og Integrationsministeriet som det andet trin desuden en vurdering

af, om ansøgeren efterfølgende har bevaret sin danske indfødsret.

Det fremgår af indfødsretslovens § 8, stk. 1, at den, der er født i udlandet og aldrig

har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder på

samhørighed med Danmark, taber sin danske indfødsret ved det fyldte 22. år,

medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Udlændinge- og integrati-

onsministeren eller den, han bemyndiger dertil, kan dog efter ansøgning indgivet

inden dette tidspunkt tillade, at indfødsretten bevares.

Efter Udlændinge- og Integratio

s i isteriets faste praksis a ses bopæl i Dan-

ark for at foreligge, år bopæle er registreret i Det Ce trale Perso register

(CPR) og har været af mindst 3 måneders varighed. Endvidere kan bopæl i et an-

det nordisk land i sammenlagt mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark. Efter

Udlændinge-

og I tegratio s i isteriets faste praksis a ses ophold u der for-

hold, der tyder på sa hørighed

ed Da

ark for at foreligge, hvor a søgere

forud for det fyldte 22. år samlet har opholdt sig i Danmark i mindst 1 år.

Hvis en person, som ikke er født i Danmark, har haft bopæl i Danmark eller har

opholdt sig i Danmark under forhold, der tyder på sammenhørighed med Dan-

mark, inden det fyldte 22. år, vil den pågældende ikke have fortabt det danske

statsborgerskab. Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere

–

efter

Side

2/4

ansøgning inden det fyldte 22. år

–

tillade, at indfødsretten uden for disse tilfælde

bevares.

2. Dokumentationskravet i sager om bevis for og/eller bevarelse af dansk ind-

fødsret

For at kunne foretage en vurdering af, hvorvidt en ansøger om bevis for og/eller

bevarelse af dansk indfødsret har erhvervet og eventuelt fortabt sin danske ind-

fødsret, skal ansøgeren typisk fremlægge dokumentation, herunder for eksempel

sin fødselsattest og forældrenes vielsesattest.

Borgere, der er født i en række lande uden for Europa, stilles over for ét doku-

mentationskrav, mens borgere, der er født i de fleste lande i Europa og enkelte

andre lande, stilles over for et andet dokumentationskrav, hvilket skyldes, at ikke

alle dokumenter udstedt i lande uden for Europa umiddelbart kan anerkendes i

Danmark, da der kan være lande, hvor der er en lettere adgang til uægte doku-

menter.

En ansøger, der er født i f.eks. Venezuela, vil således blive anmodet om at frem-

sende sin dokumentation legaliseret eller apostillepåtegnet og original.

Dette gøres for, at afgørelsen kan træffes på et tilstrækkeligt sikkert grundlag,

således at der ikke udstedes bevis for dansk indfødsret til personer, som ikke er

danske statsborgere.

Hvis der ikke kan skaffes dokumentation, kan det være nødvendigt i visse tilfælde

at få foretaget DNA-test for at få verificeret slægtsskab.

3. Løbende effektiviseringer i sagsbehandlingen

Udlændinge- og Integrationsministeriet er løbende opmærksom på, hvorvidt

praksis på området for bl.a. bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret kan

forbedres og gøres mere effektiv.

Som et resultat heraf har Udlændinge- og Integrationsministeriet f.eks. primo

2018 indført en ny og mere smidig proces for ansøgere, der er født i Israel. Mini-

steriet indhentede et juridisk responsum fra en israelsk advokat angående rets-

virkningerne af israelske fødselsattester. Det har bevirket, at ministeriet selv kan

vurdere slægtskab, hvilket har givet en langt hurtigere sagsbehandlingstid for

denne gruppe af ansøgere.

Side

3/4

Ministeriet har endvidere i december 2019 af hensyn til bl.a. ønsket om en øget

effektivisering indført elektronisk behandling af ansøgninger om bevis for og/eller

bevarelse af dansk indfødsret. Dette indebærer at indkomne ansøgninger oprettes

i Indfødsretskontorets sagsstyringssystem, hvor sagerne også efterfølgende be-

handles, hvad der giver en procesoptimering. Sagerne samles elektronisk i forskel-

lige kategorier, alt efter hvor i processen sagerne er, hvilket giver et større over-

blik over sagerne. Teamet, der behandler sagerne, kan dermed hurtigere iværk-

sætte tiltag for at minimere eventuelle sagsbunker.

Herudover har Folketingets Ombudsmand i en årrække og frem til 2019 haft op-

mærksomhed på bl.a. den gennemsnitslige sagsbehandlingstid og antallet af ver-

serende sager for den pågældende sagsgruppe. Udlændinge- og Integrationsmini-

steriet indførte i den forbindelse flere tiltag for bl.a. at imødekomme ombuds-

mandens kritik på området, herunder at alle indkomne ansøgninger om bevis for

og/eller bevarelse af dansk indfødsret screenes med henblik på i umiddelbar for-

længelse af screeningen at afgøre ukomplicerede sager. Tiltagene har bevirket, at

antallet af verserende sager og den gennemsnitslige sagsbehandlingstid er ned-

bragt, hvorfor ombudsmanden den 3. september 2019 orienterede ministeriet

om, at han ikke ville foretage sig yderligere i sagen.

4. Statistik over om bevis for og/eller bevarelse af dansk indfødsret

Den gennemsnitslige sagsbehandlingstid

2017

2018

2019

341

232

157

2020 (frem til den

9. juni)

115

Tilgang af nye sager

2017

2018

996

Afsluttede sager

2017

1.586

1087

2019

1.211

2020 (frem til den

9. juni)

534

2018

1.307

2019

959

2020 (frem til den

9. juni)

640

Side

4/4