Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 12. august 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 130
(alm. del) efter ønske fra Peder Hvelplund (EL) til udlændinge- og integrationsmi-
nisteren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 130:
Vil ministeren oplyse, om det i de betalingssystemer, der i perioden 2018-20 har
været anvendt til digital indbetaling af gebyr for ansøgning om dansk indfødsret,
er eller har været muligt at indbetale gebyret uden samtidig at afsende en ansøg-
ning, og om registrering af et modtaget gebyr i ministeriet i benægtende fald så-
ledes er dokumentation for, at der er søgt dansk indfødsret?
Svar:
1.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelse af spørgsmå-
let anmodet Netcompany, som er ministeriets leverandør på ansøgningsløsnin-
gen, om bidrag.
Netcompany har i den forbindelse oplyst, at ansøger i sin ansøgning skal markere,
om man tidligere har søgt om dansk statsborgerskab. Hvis der svares positivt på
dette spørgsmål, vil ansøgningen kunne indsendes, uden at der betales gebyr.
Netcompany har endvidere oplyst, at hvis man ansøger første gang, vil man skulle
betale gebyr. Den tekniske løsning er sat op således, at ansøger ikke kan få lov til
at afslutte og indsende ansøgningen, uden at gebyret er betalt. Gebyrbetalingen
er integreret i de trin, man skal igennem i forbindelse med udfyldelse af ansøgnin-
gen.
Man kan heller ikke betale gebyret uden at indsende ansøgningen, da alle obliga-
toriske felter skal være udfyldt, før man kan få lov at indsende løsningen. Løsnin-
gen vil i så fald gøre opmærksom på, at der mangler felter i udfyldelsen. Data om
betaling er en del af ansøgningsdata, som sendes videre fra ansøgningsløsningen
til F2, herunder OrdreID og transaktionsnummer. Man vil således kunne finde
betalingsoplysninger sammen med ansøgningsdata i databasen og i sagsbehand-
lingssystemet F2.
2. september 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 14537
1355569
Side
1/2