Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 8. juni 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 110 (alm.
del) efter ønske fra Morten Dahlin (V) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 110:
Er det muligt for Folketinget under hensyntagen til Danmarks internationale for-
pligtelser at give domstolene mulighed for at frakende dansk indfødsret ved dom
efter straffelovens § 81 a (bandeparagraffen), hvis de domfældte er dobbelte
statsborgere og derved ikke bliver statsløse ved frakendelsen af deres danske
indfødsret?
Svar:
1.
Den Europæiske konvention af 6.november 1997 om statsborgerret (statsbor-
gerretskonventionen), som Danmark har tiltrådt, fastsætter udtømmende, i hvilke
situationer en stats lovgivning må indeholde regler om fortabelse af statsborger-
skab. Af relevans for spørgsmålet om fortabelse som følge af kriminalitet følger
det af statsborgerretskonventionen, at fortabelse kun kan komme på tale i tilfæl-
de af en handlemåde, som er til alvorlig skade for den kontraherende stats vitale
interesser.
Den forklarende rapport til statsborgerretskonventionen indeholder begrænsede
bidrag til den nær
ere forståelse af for uleri ge ”ha dle åde, so er til alvor-
lig skade for de ko trahere de stats vitale i teresser”
i artikel 7, stk. 1, litra d.
Det er således alene anført, at bestemmelsen navnlig omfatter landsforræderi og
andre handlinger rettet mod statens vitale interesser (f.eks. arbejde for en uden-
landsk efterretningstjeneste), mens almindelig kriminalitet ikke er omfattet, hvor
alvorlig denne end måtte være.
2.
Efter indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, kan den, som dømmes for overtrædelse af
en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 (landsforræderi og andre
forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) og kapitel 13 (forbrydelser
mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.), ved dom
frakendes sin danske indfødsret, medmindre den pågældende derved bliver stat-
sløs.
6. oktober 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 9838
1287715
Side
1/3