Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del
Offentligt
2196992_0001.png
Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Indfødsretsudvalget har den 6. maj 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 104 (alm.
del) efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Andreas Steenberg (RV) til
udlændinge- og integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 104:
Kan ministeren forklare, hvorfor man ikke som statsborger automatisk har et så-
kaldt indfødsretsbevis og hvorfor følger de to ting ikke hinanden og vil ministeren
ændre reglerne, så folk får et indfødsretsbevis samtidig med, at de erhverver eller
får anerkendt statsborgerskab?
Svar:
1.
Et statsborgerretsbevis skal som udgangspunkt kun bruges i tilfælde, hvor der
er tvivl om en persons statsborgerretlige forhold, og hvor den pågældende skal
dokumentere sit danske statsborgerskab. I et sådant tilfælde kan man søge Ud-
lændinge- og Integrationsministeriet om et bevis for dansk indfødsret.
Behovet for et bevis for dansk indfødsret kan f.eks. opstå, hvor en person søger
om dansk pas, og kommunen eller den danske repræsentation, som skal udstede
passet, vurderer, at der er behov for et bevis for at udstede passet. Det kan f.eks.
være, hvis den pågældende er født i udlandet.
2.
Personer, der har erhvervet dansk statsborgerskab ved fødslen, ved forældre-
nes indgåelse af ægteskab eller ved adoption, kan søge om bevis for deres danske
statsborgerskab. Ministeriet udsteder årligt ca. 1.200 beviser for dansk indfødsret
til denne persongruppe, og langt de fleste danskere har aldrig behov for et stats-
borgerretsbevis.
Danske statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej hel-
ler har opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark,
taber som udgangspunkt deres danske indfødsret ved det fyldte 22. år. Det kan
dog efter ansøgning indgivet inden det fyldte 22. år tillades, at indfødsretten be-
vares.
26. maj 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 7493
1258254
Side
1/2
IFU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 104: MFU spm. om, hvorfor man ikke som statsborger automatisk har et såkaldt indfødsretsbevis m.v., til udlændinge- og integrationsministeren
På den baggrund udstedes en stor del af de ca. 1.200 årligt udstedte beviser i sa-
ger, hvor der er søgt om bevarelse af dansk statsborgerskab.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har ikke kendskab til, at der har været
praksis for at udstede statsborgerretsbeviser til ovennævnte personer, uden de
først har ansøgt herom.
Personer, der erhverver dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring,
får udstedt et statsborgerretsbevis af Udlændinge- og Integrationsministeriet i
forbindelse med erhvervelsen af deres danske statsborgerskab.
3.
Det vil kræve betydelige administrative ressourcer, hvis der skal udstedes et
statsborgerretsbevis til alle danske statsborgere, herunder hvis de pågældende
mister deres statsborgerretsbevis og skal have udstedt et nyt.
Endvidere vil en sådan ordning, hvor alle danske statsborgere får udstedt et stats-
borgerretsbevis, være svær at administrere i tilfælde, hvor danske statsborgere
fødes i udlandet, idet danske myndigheder ikke automatisk bliver bekendt med de
pågældendes fødsel, ligesom danske myndigheder heller ikke er bekendt med
opholdsstedet for alle danskere i udlandet.
Det bemærkes i den forbindelse, at et statsborgerretsbevis udstedt til et dansk
barn født i udlandet skal indeholde et forbehold for, at barnet bevarer sit danske
statsborgerskab efter det fyldte 22. år.
På denne baggrund ser jeg ingen grund til at ændre de gældende regler eller prak-
sis.
Mattias Tesfaye
/
Louise Hauberg Wilhelmsen
Side
2/2