GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

12. oktober 2020

HR-kontoret

Christina Grene Thom-

sen

2020-0032/09-0109

1629447

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).

Nick Hækkerup

Michelle Argir Simonsen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse "Nye initiativer

skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente" og det tilknyt-

tede link til fakta med "Nye tiltag i indsatsen mod PTSD" er der

igangsat tiltag i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dog står der

intet specifikt om tiltag målrettet anstaltsbetjente i Grønland,

som udgør den gruppe, der er hårdest ramt af belastningsreak-

tioner. Hvilke tiltag er igangsat for anstaltsbetjente i Grønland?”

Svar:

Jeg finder tallene i VIVE-rapporten vedrørende PTSD og andre psykiske

belastningsreaktioner for de grønlandske politi- og anstaltsbetjente alarme-

rende.

Den grønlandske kriminalforsorg har haft svære vilkår i noget tid med man-

gel på anstaltsbetjente.

Forud for offentliggørelsen af VIVE’s rapport blev der igangsat tiltag for de

grønlandske anstaltsbetjente. Der er bl.a. bevilget midler til efteruddannelse

af personale i håndtering af indsatte med psykiske vanskeligheder, ligesom

alle medarbejdere i dag har adgang til individuelle psykologsamtaler. Disse

tiltag skal fastholdes og følges tæt for at vurdere, om betjentene får den nød-

vendige gavn heraf.

I VIVE’s rapport peger de interviewede i Grønlands kriminalforsorg bl.a.

på, at der er begrænset tid til at bearbejde de mange voldsomme hændelser,

som de udsættes for i tjenesten, og at betjentene er en del af små lokalsam-

fund, hvor de kender alle, hvilket kan udgøre en ekstra belastning.

Jeg har ikke en snuptagsløsning på udfordringerne med belastningsreaktio-

ner hos grønlandske betjente. Det er problemet for komplekst og omfattende

til. Jeg vil i første omgang gå i dialog med myndighederne, forbundene, de

grønlandske folketingsmedlemmer og Naalakkersuisut om, hvordan vi får

målrettet indsatsen og hjulpet de grønlandske betjente på bedste vis.

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en

udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at Kriminal-

forsorgen i Grønland har oplyst følgende:

”Kriminalforsorgen i Grønland tager konklusionerne i VIVE’s

rapport om belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og

fængselsbetjente meget alvorligt. Kriminalforsorgen fastholder

og videreudvikler allerede igangsatte initiativer for at begrænse

stress, angst og PTSD blandt de ansatte. Initiativerne er oplistet

nedenfor:

Arbejdspladsvurdering

Der er i første halvdel af 2020 gennemført APV på alle anstalter,

og opfølgningen er nu i gang. En særlig indsats i forhold til mob-

ning, sygefravær, tryghedsfornemmelse og kriseberedskab er

blandt de fokusområder, der går på tværs af hele organisationen.

Kriseberedskab

Kriseberedskabet blev evalueret i juni 2020, og konceptet er nu

tilpasset i samarbejde med anstaltsledergruppen. Det er under-

streget, at det er en ledelsesopgave at sikre, at kriseberedskabet

følges hver gang, der opstår en konflikt, og at det ligeledes er en

ledelsesopgave at samle op på eventuelle hændelser. Der gen-

nemføres i efteråret et brush-up kursus i kriseberedskabet. Kon-

cern HR i Direktoratet for Kriminalforsorgen har oversendt det

danske materiale vedrørende kriseberedskabet i kriminalforsor-

gens institutioner til Kriminalforsorgen i Grønland og tilbudt bi-

stand i forhold til implementering, såfremt dette bliver relevant.

Individuel psykologbistand

Alle medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland har adgang

til individuelle psykologsamtaler, uanset om behovet skyldes

forhold i tjenesten eller private forhold.

Sygefravær

Der har været afholdt samarbejdsmøder mellem Grønland og

Koncern HR/Task force fravær om Grønlands nuværende prak-

sis i forhold til sygefravær og mulige yderligere tiltag. Krimi-

nalforsorgen i Grønland har på den baggrund i foråret 2020 re-

videret deres sygefraværspolitik, sat fokus på den tidlige indsats

i forhold til at reducere fravær og har generelt arbejdet med at

kvalitetssikre den eksisterende sygefraværssagsbehandling. Af

konkrete initiativer kan nævnes:



Koncepterne til brug for sygefraværssagsbehandlingen er

revideret, og der er udarbejdet opfølgningsskemaer samt

skemaer til indkaldelser og referater.

Samarbejdet mellem Koncern HR og Kriminalforsorgen i

Grønland omkring implementeringen og kvalitetssikringen

af sygefraværshåndteringen i Kriminalforsorgen i Grønland

er styrket. Der er aftalt kvartalsvise opfølgningsmøder, og

formålet er at drøfte nye relevante tiltag, værktøjer samt ge-

nerelle drøftelser om den overordnede sygefraværshåndte-

ring. Task force fraværs rolle er således at være sparrings-

partner, og Kriminalforsorgen i Grønland har ansvaret for

at implementere samt følge anvisninger og rollefordeling i

sygefraværshåndteringen.

Tilbagemeldingerne i forhold til den igangsatte fokusering er

positive, og der er fokus på at være i dialog med langtidssyge-

meldte medarbejdere.

Obligatorisk supervision

I VIVE’s rapport peges bl.a. på behovet for mere supervision for

at forebygge udviklingen af belastningsreaktioner hos medar-

bejdere i kriminalforsorgen. I Kriminalforsorgen i Grønland er

deltagelse i supervision obligatorisk, hvis medarbejderen er

kontaktperson for en forvarings- eller behandlingsdømt eller ar-

bejder i anstalten i Nuuk. De umiddelbare erfaringer med tiltaget

har været blandede, og konceptualiseringen er derfor fortsat un-

der udvikling i lyset af erfaringerne. Området følges tæt.

Øget tryghedsfornemmelse

Der arbejdes fortsat med at skabe ensartede rammer på tværs af

organisationen for at øge oplevelsen af tryghed og sikkerhed hos

medarbejderne.



I 2019 blev regimerne for henholdsvis åbne og lukkede af-

snit tydeliggjort skriftligt og mundtligt på møder.

Der er udarbejdet en fælles husorden, således at indsatte

ikke oplever divergerende regler fra én institution til en an-

den, hvilket kunne afstedkomme uro og konflikt.

Der pågår efteruddannelse i konflikthåndtering.

Der er netop igangsat en systematisk indsats i forhold til

visitationer. Fokuseringen skal føre til flere fund af ulovlige

genstande og være med til at nedbringe trusselsbilledet.

Indsamlingen af organisationsdata på vold og trusler er for-

bedret. Synliggørelsen af et generelt lavt trusselsbillede i

anstalterne kan medvirke til at øge trygheden, og synliggø-

relsen vil også muliggøre en tidlig indgriben i forhold til

eventuelle stigninger. Kriminalforsorgen i Grønland har på

nuværende tidspunkt ikke den relevante systemunderstøt-

telse i forhold til at kunne udarbejde løbende statistikker,

men man har en ambition om på sigt at udarbejde månedlige

statistikker. Kriminalforsorgen i Danmark vil i forhold til

det videre arbejde kunne bistå med viden og erfaringer om-

kring fokuseringen og kvalitetssikringen af området, som

har fundet sted i kriminalforsorgen i Danmark siden 2016.

Efteruddannelse

Kriminalforsorgen i Grønland har fra Justitspuljen modtaget

midler til efteruddannelse af personale i håndtering af indsatte

med psykiske vanskeligheder. Der er to kurser til det uniforme-

rede personale. Det første kursus handlede specifikt om psykia-

tri og sammenhængen til den deraf følgende adfærd, og det an-

det kursus, som endnu ikke er afviklet, handler om antisocial

adfærd og giver konkrete redskaber til at spotte antisocial ad-

færd.

Kriminalforsorgen i Danmark er løbende i dialog med Krimi-

nalforsorgen i Grønland om mulige tiltag og indsatser mod

PTSD og har et vedvarende fokus på at yde Grønland relevant

bistand inden for området, vidensdele og give løbende sparring.

Endelig skal det bemærkes, at kriminalforsorgen i Danmark fra

den 1. oktober 2020 har dedikeret et årsværk (en seniorkonsu-

lent i Koncern Uddannelse) til i samarbejde med hovedkontoret

i Grønland at igangsætte en særlig indsats i forhold til fortsat

understøttelse og forankring af færdigheder og kompetencer i

den daglige praksis – særligt i Anstalten i Nuuk. Ankerfunktio-

nen skal dels fastholde momentum på de igangværende initiati-

ver og dels være det koordinerende bindeled mellem Koncern

Uddannelse og Hovedkontoret i Nuuk.”