Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2261470_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. oktober 2020
HR-kontoret
Christina Grene Thom-
sen
2020-0032/09-0109
1629447
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 92 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 15. september 2020.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 92 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ifølge Justitsministeriets pressemeddelelse "Nye initiativer
skal styrke indsatsen for PTSD-ramte betjente" og det tilknyt-
tede link til fakta med "Nye tiltag i indsatsen mod PTSD" er der
igangsat tiltag i Direktoratet for Kriminalforsorgen. Dog står der
intet specifikt om tiltag målrettet anstaltsbetjente i Grønland,
som udgør den gruppe, der er hårdest ramt af belastningsreak-
tioner. Hvilke tiltag er igangsat for anstaltsbetjente i Grønland?”
Svar:
Jeg finder tallene i VIVE-rapporten vedrørende PTSD og andre psykiske
belastningsreaktioner for de grønlandske politi- og anstaltsbetjente alarme-
rende.
Den grønlandske kriminalforsorg har haft svære vilkår i noget tid med man-
gel på anstaltsbetjente.
Forud for offentliggørelsen af VIVE’s rapport blev der igangsat tiltag for de
grønlandske anstaltsbetjente. Der er bl.a. bevilget midler til efteruddannelse
af personale i håndtering af indsatte med psykiske vanskeligheder, ligesom
alle medarbejdere i dag har adgang til individuelle psykologsamtaler. Disse
tiltag skal fastholdes og følges tæt for at vurdere, om betjentene får den nød-
vendige gavn heraf.
I VIVE’s rapport peger de interviewede i Grønlands kriminalforsorg bl.a.
på, at der er begrænset tid til at bearbejde de mange voldsomme hændelser,
som de udsættes for i tjenesten, og at betjentene er en del af små lokalsam-
fund, hvor de kender alle, hvilket kan udgøre en ekstra belastning.
Jeg har ikke en snuptagsløsning på udfordringerne med belastningsreaktio-
ner hos grønlandske betjente. Det er problemet for komplekst og omfattende
til. Jeg vil i første omgang gå i dialog med myndighederne, forbundene, de
grønlandske folketingsmedlemmer og Naalakkersuisut om, hvordan vi får
målrettet indsatsen og hjulpet de grønlandske betjente på bedste vis.
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Direktoratet for Kriminalforsorgen, der har oplyst, at Kriminal-
forsorgen i Grønland har oplyst følgende:
”Kriminalforsorgen i Grønland tager konklusionerne i VIVE’s
rapport om belastningsreaktioner hos polititjenestemænd og
2
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, til justitsministeren
fængselsbetjente meget alvorligt. Kriminalforsorgen fastholder
og videreudvikler allerede igangsatte initiativer for at begrænse
stress, angst og PTSD blandt de ansatte. Initiativerne er oplistet
nedenfor:
Arbejdspladsvurdering
Der er i første halvdel af 2020 gennemført APV på alle anstalter,
og opfølgningen er nu i gang. En særlig indsats i forhold til mob-
ning, sygefravær, tryghedsfornemmelse og kriseberedskab er
blandt de fokusområder, der går på tværs af hele organisationen.
Kriseberedskab
Kriseberedskabet blev evalueret i juni 2020, og konceptet er nu
tilpasset i samarbejde med anstaltsledergruppen. Det er under-
streget, at det er en ledelsesopgave at sikre, at kriseberedskabet
følges hver gang, der opstår en konflikt, og at det ligeledes er en
ledelsesopgave at samle op på eventuelle hændelser. Der gen-
nemføres i efteråret et brush-up kursus i kriseberedskabet. Kon-
cern HR i Direktoratet for Kriminalforsorgen har oversendt det
danske materiale vedrørende kriseberedskabet i kriminalforsor-
gens institutioner til Kriminalforsorgen i Grønland og tilbudt bi-
stand i forhold til implementering, såfremt dette bliver relevant.
Individuel psykologbistand
Alle medarbejdere i Kriminalforsorgen i Grønland har adgang
til individuelle psykologsamtaler, uanset om behovet skyldes
forhold i tjenesten eller private forhold.
Sygefravær
Der har været afholdt samarbejdsmøder mellem Grønland og
Koncern HR/Task force fravær om Grønlands nuværende prak-
sis i forhold til sygefravær og mulige yderligere tiltag. Krimi-
nalforsorgen i Grønland har på den baggrund i foråret 2020 re-
videret deres sygefraværspolitik, sat fokus på den tidlige indsats
i forhold til at reducere fravær og har generelt arbejdet med at
kvalitetssikre den eksisterende sygefraværssagsbehandling. Af
konkrete initiativer kan nævnes:
Koncepterne til brug for sygefraværssagsbehandlingen er
revideret, og der er udarbejdet opfølgningsskemaer samt
skemaer til indkaldelser og referater.
Samarbejdet mellem Koncern HR og Kriminalforsorgen i
Grønland omkring implementeringen og kvalitetssikringen
af sygefraværshåndteringen i Kriminalforsorgen i Grønland
er styrket. Der er aftalt kvartalsvise opfølgningsmøder, og
formålet er at drøfte nye relevante tiltag, værktøjer samt ge-
nerelle drøftelser om den overordnede sygefraværshåndte-
ring. Task force fraværs rolle er således at være sparrings-
partner, og Kriminalforsorgen i Grønland har ansvaret for
at implementere samt følge anvisninger og rollefordeling i
sygefraværshåndteringen.
3
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, til justitsministeren
Tilbagemeldingerne i forhold til den igangsatte fokusering er
positive, og der er fokus på at være i dialog med langtidssyge-
meldte medarbejdere.
Obligatorisk supervision
I VIVE’s rapport peges bl.a. på behovet for mere supervision for
at forebygge udviklingen af belastningsreaktioner hos medar-
bejdere i kriminalforsorgen. I Kriminalforsorgen i Grønland er
deltagelse i supervision obligatorisk, hvis medarbejderen er
kontaktperson for en forvarings- eller behandlingsdømt eller ar-
bejder i anstalten i Nuuk. De umiddelbare erfaringer med tiltaget
har været blandede, og konceptualiseringen er derfor fortsat un-
der udvikling i lyset af erfaringerne. Området følges tæt.
Øget tryghedsfornemmelse
Der arbejdes fortsat med at skabe ensartede rammer på tværs af
organisationen for at øge oplevelsen af tryghed og sikkerhed hos
medarbejderne.
I 2019 blev regimerne for henholdsvis åbne og lukkede af-
snit tydeliggjort skriftligt og mundtligt på møder.
Der er udarbejdet en fælles husorden, således at indsatte
ikke oplever divergerende regler fra én institution til en an-
den, hvilket kunne afstedkomme uro og konflikt.
Der pågår efteruddannelse i konflikthåndtering.
Der er netop igangsat en systematisk indsats i forhold til
visitationer. Fokuseringen skal føre til flere fund af ulovlige
genstande og være med til at nedbringe trusselsbilledet.
Indsamlingen af organisationsdata på vold og trusler er for-
bedret. Synliggørelsen af et generelt lavt trusselsbillede i
anstalterne kan medvirke til at øge trygheden, og synliggø-
relsen vil også muliggøre en tidlig indgriben i forhold til
eventuelle stigninger. Kriminalforsorgen i Grønland har på
nuværende tidspunkt ikke den relevante systemunderstøt-
telse i forhold til at kunne udarbejde løbende statistikker,
men man har en ambition om på sigt at udarbejde månedlige
statistikker. Kriminalforsorgen i Danmark vil i forhold til
det videre arbejde kunne bistå med viden og erfaringer om-
kring fokuseringen og kvalitetssikringen af området, som
har fundet sted i kriminalforsorgen i Danmark siden 2016.
Efteruddannelse
Kriminalforsorgen i Grønland har fra Justitspuljen modtaget
midler til efteruddannelse af personale i håndtering af indsatte
med psykiske vanskeligheder. Der er to kurser til det uniforme-
rede personale. Det første kursus handlede specifikt om psykia-
tri og sammenhængen til den deraf følgende adfærd, og det an-
det kursus, som endnu ikke er afviklet, handler om antisocial
adfærd og giver konkrete redskaber til at spotte antisocial ad-
færd.
4
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 89: Spm. om, hvordan regeringen så konkret vil sikre, at indsatser i Grønland prioriteres henset til de voldsomme forekomster af PTSD og stress hos både politi- og anstaltsbetjente i Grønland, til justitsministeren
Kriminalforsorgen i Danmark er løbende i dialog med Krimi-
nalforsorgen i Grønland om mulige tiltag og indsatser mod
PTSD og har et vedvarende fokus på at yde Grønland relevant
bistand inden for området, vidensdele og give løbende sparring.
Endelig skal det bemærkes, at kriminalforsorgen i Danmark fra
den 1. oktober 2020 har dedikeret et årsværk (en seniorkonsu-
lent i Koncern Uddannelse) til i samarbejde med hovedkontoret
i Grønland at igangsætte en særlig indsats i forhold til fortsat
understøttelse og forankring af færdigheder og kompetencer i
den daglige praksis – særligt i Anstalten i Nuuk. Ankerfunktio-
nen skal dels fastholde momentum på de igangværende initiati-
ver og dels være det koordinerende bindeled mellem Koncern
Uddannelse og Hovedkontoret i Nuuk.”
5