Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6975
Doknr.
276853
Dato
21-08-2020
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 76
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL) og Christoffer Aagaard Melson (V).
Spørgsmål nr. 76:
”Vil ministeren redegøre for,
hvilke muligheder der er for støtte til grønlandske udsat-
te familier i Danmark?”
Svar:
Efter serviceloven har udsatte familier mulighed for at få hjælp og støtte af kommu-
nen. Herboende grønlandske børn og unge er danske statsborgere og har mulighed for
og ret til hjælp og støtte i Danmark.
Det betyder, at kommunerne som led i det tidlige forebyggende arbejde skal sørge for,
at forældre, børn og unge kan få gratis familieorienteret rådgivning til løsning af van-
skeligheder i familien. Rådgivningen skal også tilbydes som et anonymt og åbent til-
bud.
Efter servicelovens § 11 skal kommunerne tilbyde en forebyggende indsats til barnet
eller den unge, når denne form for indsats kan imødekomme barnets eller den unges
behov. De forebyggende indsatser, som kommunerne kan iværksætte, kan fx være
konsulentbistand, der også kan ydes som familierettede indsatser, netværks- eller
samtalegrupper eller andre indsatser, der har til formål at forebygge barnets, den un-
ges eller familiens vanskeligheder.
Hjælp efter servicelovens § 11 kan iværksættes uden forudgående børnefaglig undersø-
gelse, da formålet med bestemmelsen netop er at forebygge, at problemerne vokser sig
så store, at det bliver nødvendigt at iværksætte en mere indgribende foranstaltning.
Hvis et barn eller en ung antages at have et mere omfattende behov for støtte, har
kommunen pligt til at sikre, at der iværksættes en børnefaglig undersøgelse af barnets
eller den unges forhold efter reglerne i servicelovens § 50. Undersøgelsen har til for-
mål at afdække barnets og familiens ressourcer såvel som problemer, og undersøgel-
sen skal som udgangspunkt være afsluttet, før der ydes særlig støtte.
Hvis det på baggrund af den børnefaglige undersøgelse vurderes, at barnet eller den
unge har behov for særlig støtte, skal kommunen iværksætte de nødvendige foran-
staltninger efter servicelovens § 52 om særlig støtte. Særlig støtte kan fx være støtte i
form af familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer, eller
anden hjælp, der har til formål at yde rådgivning, behandling, og praktisk og pædago-
gisk støtte.