Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2233710_0001.png
Folketingets Grønlandsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6975
Doknr.
276853
Dato
21-08-2020
Folketingets Grønlandsudvalg har d. 6. juli 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 73
(alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL) og Christoffer Aagaard
Melson (V).
Spørgsmål nr. 73:
”Vil ministeren redegøre for det
eksisterende statistiske grundlag, der findes i dag
vedr. anbringelser og tvangsfjernelse af grønlandske børn i Danmark?”
Svar:
Der foreligger ikke offentligt tilgængeligt data, som specifikt omhandler anbringelser
og tvangsfjernelse af grønlandske børn i Danmark. Det er dog, med adgang til
registerdata fra Danmarks Statistik, muligt at koble data om anbringelser og
tvangsfjernelser med data om, hvorvidt man er født i Grønland. Det er dermed muligt
at identificere grønlandske børn i Danmark, der er eller tidligere har været anbragt
med eller uden samtykke. Således er der grundlag for at kunne udarbejde statistiske
opgørelser og analyser om anbringelser og tvangsfjernelse af grønlandske børn i
Danmark i perioden 1980 til 2019, som er den periode, der findes data for.
Social- og Indenrigsministeriet har adgang til data om anbringelser og tvangsfjernelse,
men har ikke på nuværende tidspunkt adgang til data, der indebærer oplysninger om,
hvorvidt personer er født i Grønland. Der arbejdes på at få adgang til disse oplysninger
fra Danmarks Statistik.
Med venlig hilsen
Astrid Krag