TRANSPORTMINISTEREN
4. juni 2020
2020-4506
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 4. maj 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 62:
I færdselsloven for Grønland kap. 3, §10 fremgår det, at køretøjer ikke må føres
af bilister påvirket af opstemmende eller bedøvende midler. Ministeren bedes
oplyse, hvordan Politiet i Grønland kontrollerer bilister, de mistænker for at
være påvirket af euforiserende stoffer, såsom hash. Herudover bedes ministe-
ren oplyse, hvorvidt Regeringen og Naalakkersuisut har haft en dialog om, eller
påtænker, at der i Grønland skal indføres proportional sanktionering ved kørsel
med hash (THC) i blodet, så sanktionerne stiger i takt med det målte indhold af
THC i blodet.
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet, om Politiet i Grønlands håndhævelse af de grøn-
landske regler om kørsel med euforiserende stoffer i blodet, såsom THC (hash),
har jeg anmodet Justitsministeriet om bidrag til besvarelsen. Justitsministeriet
har i den forbindelse indhentet bidrag fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Grøn-
lands Politi. Det kan indledningsvis oplyses, at bekendtgørelse af
færdselslov for Grønland
–
i modsætning til den danske færdsels-
lov
–
ikke indeholder bestemmelser, der forbyder kørsel med en
bestemt mængde THC
(det psykoaktive stof i hash)
i blodet. Dom-
fældelse i sager om kørsel under påvirkning af euforiserende stof-
fer kræver i stedet, at der kan føres bevis for, at føreren af køretøjet
ikke var i stand til at føre dette på en fuldt betryggende måde.
Grønlands Politi har mulighed for at lade en fører af et motordre-
vet køretøj, hvor der f.eks. er mistanke om overtrædelse af færd-
selslovens § 10, fremstille til en klinisk undersøgelse, jf. § 12, stk. 2,
såfremt mistanken angår andre forhold end spiritus
–
eksempelvis
hash.
Det vil i så fald være en læge, der, i supplement til det der kan påvi-
ses i en blodprøve for så vidt angår medicin, euforiserende stoffer