Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2196787_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
20. april 2020
Nordatlantkontoret
Malene Lynggaard
2020-0032/09-0091
1439512
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 45 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 23. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 54: Spm. om reglerne i grønlandsk eller dansk psykiatrilovgivning er gældende for en person, som i henhold til en grønlandsk retsafgørelse er indlagt som anbringelses-/behandlingsdømt, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 45 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren bedes oplyse, hvad den aktuelle retstilstand er for
så vidt angår tvang over for personer indlagt på psykiatrisk af-
deling i Grønland i henhold til en retsafgørelse, efter at den Inat-
sisartutlov om tvang i psykiatrien, som Justitsministeriets be-
kendtgørelse nr. 800/2014 henviser til, er ophævet, jf. § 50, stk.
2, i Inatsisartutlov nr. 11 af 12. juni 2019 om frihedsberøvelse
og anden tvang i psykiatrien.”
Svar:
Justitsministeriet kan oplyse, at ministeriet har udstedt bekendtgørelse nr.
800 af 26. juni 2014 om personer indlagt på psykiatrisk afdeling i Grønland
i henhold til kriminalretlig afgørelse, og at denne bekendtgørelse henviser
til Inatsisartutlov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien. Ved ud-
stedelse af bekendtgørelsen var Inatsisartutlov nr. 24 af 3. december 2012
gældende, men denne er blevet ophævet og erstattet af Inatsisartutlov nr. 11
af 12. juni 2019 om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien, som i det
væsentligste indeholder de samme regler. Den omstændighed, at regler om-
fattet af en bekendtgørelse fremgår af en nyere Inatsisartutlov end den, der
var gældende ved bekendtgørelsens udstedelse, ændrer ikke i sig selv på
retstilstanden for den persongruppe, som er omfattet af bekendtgørelsen,
hvis der i bekendtgørelsen blot henvises generelt til Inatsisartutloven.
Det bemærkes imidlertid, at flere af de bestemmelser i Inatsisartutlov nr. 24
af 3. december 2012, som der henvises til i bekendtgørelsen, er blevet tildelt
et andet paragrafnummer i Inatsisartutlov nr. 11 af 12. juni 2019. Justitsmi-
nisteriet finder på den baggrund ikke, at retstilstanden er tilstrækkelig klar,
og ministeriet vil derfor tage initiativ til at ændre bekendtgørelsen, således
at henvisningerne ajourføres. Herudover vil Justitsministeriet undersøge,
om der er sket en fejlagtig anvendelse af reglerne på baggrund af den nye
Inatsisartutlov. Justitsministeriet vil orientere Grønlandsudvalget om under-
søgelserne, når disse er tilendebragt.
Afslutningsvis bemærkes, at Justitsministeriet vil styrke opmærksomheden
på, at der ved udstedelsen af Inatsisartutlove kan være behov for at foretage
konsekvensrettelser i rigslovgivningen.
2