Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2191394_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
15. maj 2020
2020-4360
Grønlandsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Grønlandsudvalget har i brev af 20. april 2020 stillet mig følgende spørgsmål
(GRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål nr. 49:
I Grønland gælder det, at man skal besidde et kørekort for at betjene ATV’er,
ligesom en ATV skal indregistreres efter de regler, som gør sig gældende for
biler. På trods af dette, skal udstyr til ATV’er leve op til kravene til traktorer,
ligesom ATV’er kun må være i stand til at køre op til 30 km/t. ATVer er derfor
ikke at sammenligne med biler. Færdselsloven for Grønland bør rettelig tilpas-
ses de særlige grønlandske forhold. Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt der
har været en dialog med Naalakkersuisut omkring en om-klassificering af
ATV’er, således at de sidestilles med og klassificeres som snescootere, og hvor-
vidt der pågår et arbejde omkring netop dette.
Svar:
Der har senest i 2017/2018 været dialog med Departementet for Boliger og
Infrastruktur og Grønlands Politi om klassificeringen og kørekortkravene for så
vidt angår ATV’er
i Grønland.
Drøftelserne har omhandlet de konkrete behov, særligt i bygderne, og afvejnin-
gen af disse over for hensynet til færdselssikkerheden. Der blev i den forbindel-
se lagt op til, at der fra grønlandsk side skulle træffes en politisk beslutning om,
hvilke ønsker der var til kørsel med ATV.
Der har herefter ikke været tilbagemeldinger eller drøftelser om konkrete øn-
sker til løsninger i forhold til en ændring af kravene for ATV-kørsel. Der er dog
- på opfordring af Departementet for Boliger og Infrastruktur og i samarbejde
med Transport- og Boligministeriet - i februar 2020 blevet nedsat et kontakt-
udvalg, bestående af relevante danske og grønlandske myndigheder, som lø-
bende skal se på, hvor der er behov for revision inden for den grønlandske
færdselslovgivning. Regulering af
ATV’er og
kørekortkrav hertil er identificeret
som et punkt, som kontaktudvalget vil tage op.
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 49: Spm. om, der har været en dialog med Naalakkersuisut omkring en om-klassificering af ATV’er, således at de sidestilles med og klassificeres som snescootere, og hvorvidt der pågår et arbejde omkring netop dette, til transportministeren
2191394_0002.png
Side 2/2
Kontaktudvalget har endnu ikke haft mulighed for at mødes grundet håndte-
ringen af COVID-19, men det forventes, at kontaktudvalget mødes snarest mu-
ligt.
En eventuel ændring af kravene for ATV-kørsel i Grønland bør kun ske efter en
klar tilkendegivelse fra Naalakkersuisut samt grønlandske og danske myndig-
heders vurdering af, at det kan gøres på en færdselssikkerhedsmæssigt forsvar-
lig måde. I første omgang vil jeg afvente kontaktudvalgets drøftelser omkring
dette.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht