Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2174983_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. april 2020
HR-kontoret
Christina Grene Thom-
sen
2020-0032/09-0088
1423450
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 42 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 9. marts 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Michelle Argir Simonsen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan de etablerede støttetiltag forventes gennemført på konsekvent basis samt redegøre for yderligere støttetiltag, der agtes igangsat for Politiet i Grønland og Kriminalforsorgen i Grønland, jf. rapport fra VIVE, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 42 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Af den nyligt udkomne rapport Omfang af belastningsreaktio-
ner hos politibetjente og fængselsbetjente samt erfaringer med
indsatser, som er udgivet af VIVE, fremgår det, at knap 15 pct.
af de grønlandske politibetjente oplever stress og knap 10 pct.
scorer højt på PTSD. Herudover oplever 33 pct. af de grønland-
ske anstaltsbetjente stress og knap 25 pct. scorer højt på PTSD.
Hertil skal det lægges, at de interviewede betjente giver udtryk
for, at arbejdet de senere år er blevet mere krævende, mere psy-
kisk belastende og med flere voldsomme hændelser. Ministeren
bedes redegøre for, hvordan de etablerede støttetiltag forventes
gennemført på konsekvent basis samt redegøre for yderligere
støttetiltag, der agtes igangsat for Politiet i Grønland og Krimi-
nalforsorgen i Grønland.”
Svar:
Vores politi- og anstaltsbetjente udfører hver dag krævende og nødvendige
opgaver for at opretholde den fælles tryghed i hele Rigsfællesskabet. Det
kan i værste fald have store fysiske og psykiske konsekvenser for den en-
kelte betjent. Det er derfor vigtigt, at vi gør, hvad vi kan for at sikre vores
betjente de bedst mulige arbejdsvilkår. Samtidig skal vi sørge for, at be-
tjente, der udsættes for voldsomme hændelser på arbejdspladsen og rammes
af f.eks. PTSD, får den støtte og hjælp, de har brug for.
Jeg er meget bekymret over, at der ifølge de foreløbige resultater fra Det
Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE), som blev of-
fentliggjort den 4. marts 2020, er så mange grønlandske politi- og anstalts-
betjente med belastningsreaktioner, herunder f.eks. PTSD. Det er alvorligt.
I forbindelse med den nye flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden,
som skal indgås for 2021-2024, vil regeringen se på, hvordan arbejdsforhol-
dene i politiet og anklagemyndigheden, herunder også i Grønland, kan for-
bedres. Resultaterne af den foreløbige kortlægning fra VIVE vil indgå i
disse overvejelser.
På den korte bane har jeg bedt Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminal-
forsorgen om at redegøre for den eksisterende indsats for politi- og anstalts-
betjente i Grønland.
Jeg vil i den forbindelse invitere til et møde med de grønlandske folketings-
medlemmer, Rigspolitiet og Direktoratet for Kriminalforsorgen, så vi kan
2
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 42: Spm. om ministeren vil redegøre for, hvordan de etablerede støttetiltag forventes gennemført på konsekvent basis samt redegøre for yderligere støttetiltag, der agtes igangsat for Politiet i Grønland og Kriminalforsorgen i Grønland, jf. rapport fra VIVE, til justitsministeren
drøfte den eksisterende indsats og se på, hvordan myndighederne inden for
de nuværende rammer kan forbedre denne.
Jeg er bevidst om, at der ikke findes nogen lette løsninger. Kortlægningen
og evalueringen skal give os et fyldestgørende grundlag for at kunne tage
stilling til, hvordan indsatsen på området kan styrkes. Jeg vil derfor se nær-
mere på nye initiativer, når den endelige rapport fra VIVE foreligger efter
sommerferien.
3