Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2159245_0001.png
Folketinget
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
6. marts 2020
Nordatlantkontoret
Frederik Plesner
2020-0032/09-0084
1391906
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 35 (Alm. del), som Folketingets
Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 7. februar 2020. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Nick Hækkerup
/
Marie Mølsted
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om det er uhensigtsmæssigt at gennemføre den ønskede forhøjelse, hvis der ikke samtidig iværksættes tiltag for at håndtere disse følger´ og om det er en politisk beslutning ikke at iværksætte tiltag, der kan håndtere følgerne af, at f.eks. krænkere på børn foranstaltes i længere tid, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 35 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:
”Ministeren bliver, jf. artiklen ”Pladsmangel: Seksualforbrydere
undgår hårdere straffe” i onlinemediet Sermitsiaq.ag den 6. fe-
bruar 2020, citeret for at mene, at det er ”uhensigtsmæssigt at
gennemføre den ønskede forhøjelse, hvis der ikke samtidig
iværksættes tiltag for at håndtere disse følger”. Ministeren bedes
redegøre for bevæggrundene for dette svar samt gøre rede for,
om det er en politisk beslutning ikke at iværksætte tiltag, der kan
håndtere følgerne af, at f.eks. krænkere på børn foranstaltes i
længere tid, når dette så åbenlyst er et ønske fra grønlandsk
side.”
Svar:
Naalakkersuisoq for Sundhed, Sociale Anliggender og Justitsområdet
Martha Abelsen har bl.a. på baggrund af en Inatsisartutbeslutning rettet hen-
vendelse til mig med anmodning om, at Justitsministeriet igangsætter et ar-
bejde med at hæve foranstaltningsloftet i kriminalloven for derved at sikre
længere anstaltsdomme i sager om drab, seksualforbrydelser og grov vold.
Jeg vil gerne slå fast, at jeg deler det grønlandske ønske om at hæve foran-
staltningsloftet, og at jeg er enig i, at anstaltsdommene i de nævnte typer
sager burde være markant længere.
Ofre for seksualforbrydelser og grov personfarlig kriminalitet bliver udsat
for en alvorlig og voldsom krænkelse, som vil kunne påvirke dem resten af
livet. Derfor er det efter min opfattelse afgørende, at den idømte foranstalt-
ning står mål med forbrydelsens alvor.
Jeg har derfor stor forståelse og sympati for det grønlandske ønske om læn-
gere foranstaltninger, og når jeg er citeret for at tilkendegive, at det er ”uhen-
sigtsmæssigt at gennemføre den ønskede forhøjelse, hvis der ikke samtidig
iværksættes tiltag for at håndtere disse følger”, er det således ikke et udtryk
for, at jeg ikke ønsker at imødekomme forslaget.
Det er derimod et udtryk for, at Justitsministeriet har foretaget en beregning
af de kapacitets- og ressourcemæssige virkninger i anstalterne, som længere
foranstaltninger for voldtægt, kønsligt forhold til barn under 15 år, drab og
grov vold vil indebære. Denne beregning har vist, at en forhøjelse vil med-
føre et væsentligt overbelæg i anstalterne og dermed en væsentlig stigning i
venterkøen, hvilket vil indebære, at der vil gå længere tid fra domsafsigelse
til fuldbyrdelse af anstaltsdom.
2
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 35: Spm. om det er uhensigtsmæssigt at gennemføre den ønskede forhøjelse, hvis der ikke samtidig iværksættes tiltag for at håndtere disse følger´ og om det er en politisk beslutning ikke at iværksætte tiltag, der kan håndtere følgerne af, at f.eks. krænkere på børn foranstaltes i længere tid, til justitsministeren
Det vil derfor være uhensigtsmæssigt at gennemføre den ønskede forhøjelse,
hvis der ikke samtidig iværksættes tiltag for at håndtere disse følger. Som
mulig løsning på dette problem vil det kunne overvejes at bygge en eller
flere nye anstalter, hvilket dog vil være forbundet med meget væsentlige
udgifter, som der vil skulle skaffes finansiering til, ligesom det vil have en
lang tidshorisont. Det kan i den forbindelse oplyses, at den nye anstalt i
Nuuk, der imidlertid har en anden karakter end de øvrige anstalter, beløb sig
til ca. 420 mio. kr. Det er endvidere kriminalforsorgens vurdering, at det
ikke på nuværende tidspunkt vil være muligt at rekruttere anstaltsbetjente til
bemanding af en eller flere nye anstalter.
På kort sigt vil det derfor ikke være realistisk at gennemføre den ønskede
forhøjelse af foranstaltningsloftet og også på længere sigt vil det være for-
bundet med betydelige vanskeligheder. Det er naturligvis meget beklageligt
og utilfredsstillende for både de grønlandske politikere, den samlede grøn-
landske befolkning og regeringen i Danmark, men vi er desværre nødt til at
forholde os til, hvordan virkeligheden ser ud.
For at sikre fortsat fokus på ønsket er spørgsmålet om en forhøjelse af for-
anstaltningsniveauet i sager om seksualforbrydelser og vold mod børn under
18 år inddraget i det grønlandsk-dansk tværgående arbejde om udsatte børn
og unge i Grønland, som er igangsat på baggrund af en anmodning fra
Naalakkersuisut til den danske stat om hjælp til børnene i Tasiilaq og resten
af Grønland. I den forbindelse er Justitsministeriet ved at foretage en analyse
af, om der vil kunne gennemføres en forhøjelse af foranstaltningsniveauet i
disse sager, ligesom Justitsministeriet generelt overvejer muligheden for at
forhøje foranstaltningsniveauet for nogle få nærmere afgrænsede alvorlige
forbrydelser og desuden helt generelt overvejer muligheden for andre tiltag,
der i forhold til krænkelser af børn vil kunne tilgodese befolkningens rets-
følelse.
Jeg vil afslutningsvis gerne understrege, at jeg naturligvis vil fastholde dia-
logen med Naalakkersuisut vedrørende spørgsmålet om en forhøjelse af for-
anstaltningsloftet, og med det formål mødes jeg i slutningen af marts med
Naalakkersuisoq Martha Abelsen.
3