GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om redegørelse for, hvad Grønland via Grønlandsinstrumentet vil modtage af øremærkede midler fremadrettet, sammenlignet med indeværende periode, samt baggrunden herfor og de forventede effekter (i Grønland) heraf, til udenrigsministeren

Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Grønlandsudvalg

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2017 - 38554

ANA, EUP

24. februar 2020

GRU alm. del

–

svar på spørgsmål 33 fra Aaja Chemnitz Larsen

stillet den 28. januar 2020 til udenrigsministeren.

Spørgsmål

Set i lyset af EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027

bedes

ministeren redegøre for, hvad Grønland via Grønlandsinstrumentet vil

modtage af øremærkede midler fremadrettet, sammenlignet med

indeværende periode, samt baggrunden herfor og de forventede effekter

(i Grønland) heraf. Ministeren bedes ligeledes redegøre for Grønlands

adgang til nye EU puljer, samt hvordan regeringen vurderer, at disse kan

komme Grønland til gavn, samt vurdere hvor stort et beløb der reelt vil

tilfalde Grønland af disse puljer.

Svar

Forhandlingerne om EU’s kommende flerårige finansielle ramme (MFF)

for årene 2021-2027 nærmer sig sin afsluttende fase. Formanden for Det

Europæiske Råd har nu overtaget forhandlinger med henblik på at indgå

en endelig aftale. Der er stadig store uenigheder blandt medlemslandene,

men i sidste ende skal der indgås et kompromis blandt stats- og

regeringscheferne.

Det er vigtigt at understrege, at det endnu ikke er afklaret, hvor mange

midler EU vil allokere til partnerskabet med Grønland. MFF-

forhandlingerne er særdeles vanskelige og er blevet mere udfordret af, at

Storbritannien har valgt at forlade EU, hvilket efterlader et betydeligt

finansieringshul i budgettet. Dertil mister Danmark og ligesindede en

traditionel kerneallieret i forhandlingerne. Det kan derfor ikke udelukkes,

at bevillingen til Grønland også fremadrettet kan komme under pres. Der

skal dog ikke være tvivl om, at regeringen arbejder for at bevare det, under

GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 33: Spm. om redegørelse for, hvad Grønland via Grønlandsinstrumentet vil modtage af øremærkede midler fremadrettet, sammenlignet med indeværende periode, samt baggrunden herfor og de forventede effekter (i Grønland) heraf, til udenrigsministeren

omstændighederne, fornuftige udgangspunkt for allokeringen af midler til

Grønland.

Idet forhandlingerne endnu ikke er afsluttet, tages der i det følgende

udgangspunkt i Kommissionens

forslag

til bevilling.

I den kommende MFF vil Grønlandsbeslutningen blive lagt sammen

med Rådsafgørelsen om samarbejdet med de oversøiske lande og

territorier. I Kommissionens forslag til en kommende fælles retsakt for

Grønland og de øvrige oversøiske lande og territorier lægges op til et

samlet budget for retsakten på 444 mio. euro, hvoraf 200 mio. euro er

øremærket Grønland. Dette svarer til en reduktion på 22 mio. euro i

forhold til indeværende MFF-periode,

jf. tabel 1.

Tabel 1

Øremærkede midler til Grønland

(Mio. euro, 2018-priser)

Bevilling til Oversøiske Territorier og

Grønland, ekskl. UK OLTere

Heraf Grønlandsbevilling

Grønlands andel

MFF 2014-2020

499*

222

44 pct.

MFF 2021-2027

444

200

45 pct.

Anm.:

Et estimat for de britiske OLT’eres hjemtag (95 mio. euro, løbende priser) er fraregnet det samlede

niveau for OLT-bevillingen (594 mio. euro, 2018 priser) i den nuværende MFF for 2014-2020 for at

muliggøre en sammenligning med den kommende budgetperiode,

hvor de britiske OLT’ere ikke vil

være omfattet af bevillingen.

Kilde: The Overseas Association Decision (2014-2020) & KOM (2018) 321

Faldet i øremærkede midler til Grønland kan henføres til en reduktion i

den samlede allokering af midler til de oversøiske lande og territorier og

Grønland, idet Grønlands relative andel på ca. 44-45 pct. af de samlede

OLT-midler fastholdes.

Kommissionens forslag til en samlet reduktion af midler til oversøiske

lande og territorier, inkl. Grønland, skal som nævnt ses i lyset af

Storbritanniens udtræden af EU, der efterlader et betydeligt

finansieringsgab for EU.

Ud over de øremærkede midler vil Grønland i den kommende MFF få

adgang til en række OLT-puljer til bl.a. nødhjælpsforanstaltninger og

interregionale programmer, der beløber sig til i alt ca. 45 mio. euro. Det er

på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvor stor en andel af de

fælles midler, som vil tilfalde Grønland. Det skyldes, at midlerne vil skulle

ansøges

–

af Grønland såvel som de øvrige oversøiske lande og territorier.

I tillæg til muligheden for hjemtag af konkurrenceudsatte midler i OLT-

puljerne lægges der i Kommissionens forslag op til, at Grønland og de

øvrige oversøiske lande og territorier i den kommende MFF-periode i

særlige tilfælde kan blive tildelt midler fra det nye, sammenlagte

Instrument for Naboskab, Udvikling og Internationalt Samarbejde

(NDICI) under EU’s eksterne politikker. Ligeledes lægges der op til, at

Grønland og de øvrige oversøiske lande og territorier fortsat vil kunne

hjemtage midler fra en lang række EU-interne programmer såsom

Erasmus, Horizon Europe, InvestEU og Civilbeskyttelsesmekanismen.

Midlerne allokeret til Grønland gennem den kommende

Grønlands/OLT retsakt forventes at have positive finansielle

konsekvenser for Grønland. I 2020

–

dvs. under den nuværende

Grønlandsbeslutning

–

forventes budgetstøtten at have udgjort ca. 3 ¼

pct. af landskassens indtægter.

Regeringen

er fuldt opmærksom på, at størrelsen af EU’s budgetstøtte

af meget stor vigtighed for Grønland, og ikke mindst for den

grønlandske uddannelsessektor.

Det er regeringens vurdering, at Kommissionens samlede forslag til

finansiel støtte til Grønland

–

med bevarelse af den relative andel af

midler, adgang til nye OLT-puljer og adgang til øvrige EU programmer

–

er et godt udgangspunkt for de igangværende forhandlinger. Dette gode

udgangspunkt har vi opnået, fordi vi fra dansk og grønlandsk side har

haft en intens forhandlingsindsats. Dette arbejde fortsætter. Det er en

prioritet for regeringen

–

i fortsat tæt koordination og samarbejde med

Naalakkersuisut

–

at arbejde for det bedst mulige forhandlingsresultat

for Grønland i de igangværende vanskelige forhandlinger.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod