GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om den ændret sygehusbekendtgørelse, der trådte i kraft den 2. juli 2019, som indebærer, at regionerne skal opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling i Danmark af personer, som ikke bor i Danmark, til sundheds- og ældreministeren

Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Grønlandsudvalg

Dato: 21-11-2019

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Sagsnr.: 1909277

Dok. nr.: 1027630

Folketingets Grønlandsudvalg har den 24. oktober 2019 stillet følgende spørgsmål nr.

3 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU).

Spørgsmål nr. 3:

”Sundheds-

og Ældreministeriet har udstedt en ændret sygehusbekendtgørelse, der

trådte i kraft den 2. juli 2019, som indebærer, at regionerne skal opkræve betaling for

fortsat sygehusbehandling i Danmark af personer, som ikke bor i Danmark, hvilket

rammer danske statsborgere, der er bosiddende i Grønland og på Færøerne og som

midlertidigt er i Danmark. Vil ministeren i den sammenhæng redegøre for de æn-

drede regler samt besvare følgende spørgsmål:

–

Grønland og Færøerne er ikke kategoriseret som selvstændige stater, hvilket bety-

der, at personer med bopæl i Grønland og på Færøerne bor i den danske stat. Hvor

konkret i lovgivningen eller bekendtgørelsen specificeres det, at personer med bopæl

i Grønland og på Færøerne, ikke skal kategoriseres som personer med bopæl i Dan-

mark?

–

Hvordan vil ministeren løse dette problem, så danske statsborgere, der er bosid-

dende i den danske stat, herunder i Grønland eller på Færøerne, ikke opkræves beta-

ling for fortsat sygehusbehandling i Danmark?

–

Hvilken dialog har ministeren med Naalakkersuisut og Færøernes Landsstyre om

løsning af problemet?

”

Svar:

Udgangspunktet i sundhedsloven er, at personer, der har bopæl i Danmark, har ret til

sundhedslovens ydelser, jf. sundhedslovens § 7, stk. 1. Ved bopæl forstås i sundheds-

lovens forstand folkeregistrering i det centrale personregister (CPR), jf. sundhedslo-

vens § 7, stk. 2.

Personer, der ikke er folkeregistrerede i CPR, har under midlertidigt ophold her i lan-

det ret til sygehusbehandling efter reglerne i sundhedslovens § 80, jf. sundhedslovens

§ 8, stk. 1. Det indebærer, at alle personer, det vil sige også personer fra Færøerne og

Grønland, har ret til

akut

sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 80, stk. 1. Desuden

ydes disse personer

fortsat

sygehusbehandling, når regionen ikke vurderer det rime-

ligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland,

eller personen ikke tåler at blive flyttet til et sygehus i hjemlandet, herunder Færø-

erne og Grønland, jf. sundhedslovens § 80, stk. 2.

Efter sundhedslovens § 8, stk. 2, kan sundhedsministeren fastsætte regler om, at lo-

vens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer, der ikke har bopæl i Danmark.

Denne bemyndigelse er bl.a. anvendt til bekendtgørelse nr. 565 af 29. april 2015 om

ydelser i praksissektoren m.v. til personer med bopæl på Færøerne eller i Grønland

under midlertidigt ophold her i landet. Heraf fremgår, at personer, der har bopæl på

Færøerne eller i Grønland, under midlertidigt ophold her i landet i tilfælde af pludse-

GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om den ændret sygehusbekendtgørelse, der trådte i kraft den 2. juli 2019, som indebærer, at regionerne skal opkræve betaling for fortsat sygehusbehandling i Danmark af personer, som ikke bor i Danmark, til sundheds- og ældreministeren

ligt opstået eller forværret sygdom, ulykkestilfælde og lignende, har ret til praksissek-

torens ydelser, tilskud til lægemidler, tilskud til ernæringspræparater, befordrings-

godtgørelse og tolkebistand. De nævnte ydelser gives på samme vilkår, som gælder

for herboende personer.

Personer med bopæl på Færøerne og Grønland, der opholder sig her i landet på sko-

leophold eller i uddannelsesøjemed, har ret til sygehusbehandling m.v. på samme vil-

kår, som gælder for herboende personer, jf. bekendtgørelse nr. 657 af 28. juni 2019

om ret til sygehusbehandling m.v.

Folketinget vedtog d. 26. marts 2019 lov nr. 272 om ændring af sundhedsloven (Beta-

ling for akut og fortsat sygehusbehandling af visse personer uden bopæl i Danmark).

De ændrede regler indebærer, at regionerne fra 1. juli 2019 opkræver betaling for

både akut og fortsat sygehusbehandling af personer, som ikke er folkeregistrerede i

CPR. Formålet med reglerne er primært at opkræve betaling for akut og fortsat syge-

husbehandling af turister mv. fra lande uden for EU, som kortvarigt opholder sig i

Danmark.

For så vidt angår personer fra Færøerne og Grønland, er der ingen ændringer i rela-

tion til disse personers ret til at modtage vederlagsfri akut sygehusbehandling, jf.

sundhedslovens § 81, stk. 3 og § 237, 2. pkt.

Men konsekvensen af, at regionerne nu

skal

og ikke bare

kan

opkræve betaling for

den fortsatte sygehusbehandling, medfører, at også personer fra Grønland og Færø-

erne opkræves betaling for fortsat sygehusbehandling, jf. sundhedslovens § 81, stk. 2.

Det skal dog bemærkes, at ingen akut syge eller tilskadekomne personer nægtes sy-

gehusbehandling med henvisning til krav om betaling, og at regionerne stadig kan

yde både akut og fortsat sygehusbehandling vederlagsfrit, når regionerne under de

foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt, f.eks. ved behandling af hjemløse

og personer, som ikke er i stand til at betale herfor. Det gælder også personer fra Fæ-

røerne og Grønland.

Det grønlandske Departement for Sundhed har efter lovens vedtagelse påpeget, at

lovændringen medfører, at danskere på midlertidigt ophold i Grønland stilles bedre

end grønlændere på midlertidigt ophold i Danmark.

Sundheds- og Ældreministeriet har herefter løbende været i kontakt med det grøn-

landske Departement for Sundhed om problemstillingen. Senest har ministeriet bl.a.

den 30. september 2019 anmodet departementet om at beskrive, hvilke sundheds-

ydelser danskere under midlertidigt ophold i Grønland har ret til, med henblik på at

sikre, at reglerne ved midlertidigt ophold for Rigsfælleskabets borgere inden for Rigs-

fælleskabet kan gøres så ensartet som muligt. På samme måde blev de færøske myn-

digheder samme dag anmodet om at beskrive, hvilke sundhedsydelser danskere un-

der midlertidigt ophold på Færøerne har ret til. På den baggrund fortsættes dialogen

herom.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Signe Struberga

Side 2