Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2133874_0001.png
Grønlandsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
10. januar 2020
J nr.
2019 - 5239
Grønlandsudvalget har i brev af 16. december 2019 stillet mig følgende spørgsmål
26 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Aaja Chemnitz Larsen (IA).
Spørgsmål 26
Ministeren bedes redegøre for, hvilke varslingssystemer der i dag benyttes for at
forudsige voldsomt vejr i Grønland, samt om det vurderes, at disse bør forbedres,
for bedre at kunne varsle voldsomt vejr lokalt i grønlandske byer.
Svar
DMI oplyser, at de som rigsfællesskabets meteorologiske myndighed overvåger
vejret i Grønland døgnet rundt og året rundt.
DMI’s prognoser er baseret på model-
ler og observationer af havet og atmosfæren. Disse formidles på dmi.dk og bruges
af meteorologerne som grundlag for udarbejdelse af vejrudsigter og varsler.
DMI udsender tre typer af varsler for Grønland. For det første udsender DMI varsler
for kuling, storm og overisning for alle farvandsdistrikter omkring Grønland i tråd
med SOLAS-konventionen om sikkerhed til søs. For det andet udsender DMI vars-
ler for piteraq-vinde i Tasiilaq-området. For det tredje udsender DMI varsler til luft-
farten i Grønland om vejrforhold op til 19.500 fods højde (ca. 6 km), der kan være til
fare for lufttrafikken. Over 19.500 fod varetages denne opgave af Island og Cana-
da. Derudover udarbejder DMI vejrudsigter til KNR-TV, hvor oplysninger om vold-
somt vejr medtages.
DMI udvikler og forbedrer løbende sin kapacitet til at forudsige vejret og varsle
voldsomt vejr i Grønland, bl.a. gennem udvikling af bedre vejr- og havmodeller.
DMI har udviklet og i 2018 idriftsat en vejrmodel i høj opløsning over Østgrønland,
så DMI bedre kan forudsige og varsle de farlige piteraq-vinde. DMI har også udvik-
let, og i september 2019 idriftsat, en vejrmodel i høj opløsning for Sydgrønland, der
giver bedre vejrudsigter og varslinger for området. DMI udvikler ligeledes på yderli-
gere to vejrmodeller til specifikt at forbedre vejrudsigter og varsler i Vestgrønland.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 26: Spm. om, hvilke varslingssystemer der i dag benyttes for at forudsige voldsomt vejr i Grønland, samt om det vurderes, at disse bør forbedres, for bedre at kunne varsle voldsomt vejr lokalt i grønlandske byer, til klima-, energi- og forsyningsministeren
2133874_0002.png
DMI er jævnligt i kontakt med Selvstyret, Grønlands Politi og Arktisk Kommando. I
samarbejde med disse parter planlægger DMI i 2020 at undersøge behov og mu-
ligheder for varsling i Grønland. I 2020 flytter DMI’s vejrtjeneste fra Kangerlussuaq
til Nuuk, hvor meteorologerne samlokaliseres med Arktisk Kommando med henblik
på at styrke samarbejdet med de øvrige grønlandske myndigheder, særligt i forbin-
delse med eftersøgning, søredning og beredskabssituationer.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Side
2/2