GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en oversigt, der viser udviklingen år for år i de sidste 10 år på retsområdet i Grønland på sagsbehandlingstider, responstider og politiets opklaringsprocent, til justitsministeren

Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt

Folketinget

Grønlandsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

27. februar 2020

Nordatlantkontoret

Nikolai Pindstrup

2020-0032/09-0081

1381809

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 23 (Alm. del), som Folketingets

Grønlandsudvalg har stillet til justitsministeren den 29. januar 2020. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Christoffer Aagaard Melson (V).

Nick Hækkerup

Marie Mølsted

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 23: Spm. om en oversigt, der viser udviklingen år for år i de sidste 10 år på retsområdet i Grønland på sagsbehandlingstider, responstider og politiets opklaringsprocent, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 23 (Alm. del) fra Folketingets Grønlandsudvalg:

”Vil ministeren fremsende en oversigt, der viser udviklingen år

for år i de sidste 10 år på retsområdet i Grønland på disse områ-

der:



Sagsbehandlingstider fra anmeldelse til fældende afgørelse.



Responstider fra anmeldelse af en episode er modtaget hos

politiet, til politiet er fremme.



Politiets opklaringsprocent.

I det omfang det er muligt, bedes de samme tal angivet for Dan-

marks og Færøernes vedkommende med kommentarer til de for-

skelle, der måtte være mellem rigsdelene.”

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om udviklin-

gen i sagsbehandlingstiden udarbejdet en opgørelse over sagsbehandlingsti-

den fra anmeldelse til seneste fældende afgørelse på retsområdet i Grønland

fra 2014-2018. Opgørelsen er foretaget på baggrund af data fra kriminalre-

gisteret og Grønlands Politis sagsstyringssystem Avannarleq. Det skal her-

til bemærkes, at en sag kun indgår i opgørelsen, hvis sagen er korrekt regi-

streret i Avannarleq og indrapporteret til kriminalregisteret. Tallene kan så-

ledes afvige fra opgørelser, hvor der kun er anvendt data fra en af kilderne.

Opgørelsen er foretaget fra 2014 til 2018, da det er vurderet, at datakvalite-

ten før 2014 ikke er tilstrækkelig. Opgørelsen er vist i tabel 1 nedenfor.

Justitsministeriet har fremsendt tabel 1 til Rigsadvokaten og bl.a. i lyset

heraf indhentet en udtalelse fra Rigsadvokaten, der oplyser følgende:

”Med hensyn til sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til fæl-

dende afgørelse har Rigsadvokaten fra Justitsministeriet modta-

get en opgørelse af sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til se-

neste fældende afgørelse på retsområdet i Grønland fra 2014-

2018. Rigsadvokaten har til sammenligning udarbejdet en opgø-

relse af sagsbehandlingstiden fra anmeldelse til seneste fæl-

dende afgørelse fra 2014 til 2018 i Danmark. Opgørelsen for

Danmark er foretaget på baggrund af data fra POLSAS, og da

POLSAS ikke anvendes på Færøerne, er det ikke muligt at op-

gøre sammenligningstal for Færøerne. Opgørelsen for Danmark

er vist i tabel 2.

Tabel 1: Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til seneste fældende afgørelse –

Grønland (dage)

Afgørelsestype

Domme

Udeblivelsesdom

Udenretlige bøder

Øvrige afgørelser

2014

919

705

478

2015

896

724

762

2016

640

324

852

2017

577

311

708

2018

593

360

103

666

Gennemsnitlig sags-

691

720

478

415

419

behandlingstid

Anm.: Tabellen viser udviklingen i sagsbehandlingstiden i antal dage fra anmeldelse til senest fældende afgø-

relse fordelt på år og afgørelsestype. Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på justitsministeriets datamo-

del, der bygger på data fra kriminalregisteret og Avannarleq. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på

dynamiske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt

af tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Sagsbehandlingstiden er opgjort på forholdsniveau.

Kilde: Justitsministeriet, på baggrund af data fra kriminalregisteret og Avannarleq.

Tabel 2: Sagsbehandlingstid fra anmeldelse til seneste fældende afgørelse –

Danmark (dage)

Afgørelsestype

Domme

Udeblivelsesdom

Udenretlige bøder

Øvrig afgørelse

2014

328

131

216

2015

352

122

217

2016

378

129

236

2017

399

169

252

2018

428

202

348

Gennemsnitlig sags-

114

118

113

120

136

behandlingstid

Anm.: Tabellen viser udviklingen i sagsbehandlingstiden i antal i dage fra anmeldelse til seneste fældende afgø-

relse fordelt på år og afgørelsestype. Det bemærkes, at opgørelserne er baseret på tal fra politiets sagsstyrings-

system (POLSAS). Opgørelserne er derfor behæftet med en vis usikkerhed, da POLSAS er et journaliserings- og

sagsstyringssystem og ikke et egentligt statistiksystem. Det skal bemærkes, at opgørelsen er baseret på dyna-

miske data, hvilket betyder, at opgørelsen ikke er endelig. Således vil der kunne ske ændringer afhængigt af

tidspunktet for udtrækket af oplysningerne i opgørelsen, idet der f.eks. kan forekomme efterregistreringer.

Sagsbehandlingstiden er opgjort på forholdsniveau.

Kilde: Anklagemyndighedens datamodel på baggrund af data fra POLSAS.

Rigsadvokaten har i forbindelse med besvarelsen indhentet bi-

drag fra Grønlands Politi, der oplyser følgende:

”Med hensyn til tallene i tabel 1 bemærkes generelt,

at tallene for sagsbehandlingstiden i de afgjorte sa-

ger for navnlig 2014 og 2015 er præget af det bun-

kebekæmpelsesprojekt, der afviklede en stor

mængde gamle sager, der havde afventet beram-

melse i kredsretterne, hvilket i sagens natur driver

den gennemsnitlige afgørelsestid op.

Det bemærkes endvidere, at en række forhold i

Grønland medfører, at sagsbehandlingstiden i nogle

sager trækker ud. Dette skyldes bl.a. de geografiske

forhold, hvor det pga. vidners eller gerningsmænds

bopæl i bygder og adresseskift er vanskeligt at få af-

sluttet efterforskningen i sagen, ligesom berammel-

sestiden i kredsretten kan være lang.

Den begrænsede adgang til at afsige udeblivelses-

domme (i praksis kun i bødesager) bevirker endvi-

dere, at sager i højere grad end i Danmark må ud-

sættes, hvis tiltalte ikke møder. I Danmark er ande-

len af alle sager med en udeblivelsesdom

på ca.

50%, hvorimod andelen af sager i Grønland, der af-

gøres som udeblivelsesdomme måles i promiller.

Et forhold, der endvidere kan bevirke en øget sags-

behandlingstid, er de sager, hvor der skal foretages

mentalobservation. Sagsbehandlingstiden kan i

disse sager ofte trække ud, idet mentalobservationer

foretages af psykiatere fra Danmark, der kommer til

Grønland 2-3 gange om året. Afhængigt af omstæn-

dighederne kan sådanne mentalundersøgelser

trække sagsbehandlingstiden ud med 5-6 måneder.

Det bemærkes herved, at karakteren af kriminalite-

ten i Grønland, hvor en større andel af de afgjorte

sager vedrører drab og sædelighedsforbrydelser mv.

end i Danmark (i 2018 var andelen 10,6 % i Grøn-

land imod 0,5% i Danmark), skønnes at medføre et

større behov for at lade en mentalobservation indgå

i sagen end i Danmark.””

Jeg er opmærksom på de grønlandske forhold, der gør, at sagsbehandling-

stiden gennemsnitligt er højere end i Danmark, og det ligger mig meget på

sinde, at kriminalsagskæden fungerer i Grønland, ligesom Justitsministeri-

ets myndigheder i Grønland skal leve op til deres ansvar for at sikre kortest

mulige sagsbehandlingstider navnlig af hensyn til de personer, der er invol-

veret i sagen. Jeg kan i den forbindelse oplyse, at Justitsministeriet har op-

rettet et egentligt kontor (Nordatlantkontoret), som bl.a. har til opgave at op-

datere ministeriets lovgivning for Grønland og Færøerne samt sikre, at Ju-

stitsministeriet har et vedvarende fokus på at styrke justitsområdet i Grøn-

land. For mig er det helt naturligt at arbejde for en standard, der svarer til

standarden i Danmark.

Der afholdes desuden et årligt møde i Rådet for Grønlands Retsvæsen, der

navnlig har til formål at varetage koordinationen mellem Grønlands Selv-

styre og rigsmyndighederne om kriminal- og retsplejelovgivningen, herun-

der også i relation til kriminalsagskæden.

Jeg kan oplyse, at Justitsministeriet i 2019 gennemførte flere lovgivningsi-

nitiativer for Grønland. I den forbindelse kan nævnes lov nr. 1427 af 17. de-

Kategorien udeblivelsesdomme indeholder også sager, der gennemgår den forenklede

bødesagsproces.

cember 2019 om ændring af retsplejelov for Grønland (Gengivelse af for-

klaringer i kriminalsager, revision af reglerne om legemsundersøgelse, nor-

mering af Retten i Grønland m.v.), som trådte i kraft den 1. januar 2020, der

indførte hjemmel til at udnævne en yderligere dommer ved Retten i Grøn-

land. Ansættelsen af en yderligere dommer ved Retten i Grønland vil i endnu

højere grad gøre det muligt for Retten i Grønland og kredsretterne at foku-

sere på kortere sagsbehandlingstider, ligesom Retten i Grønland vil kunne

øge indsatsen for at kompetenceudvikle kredsdommere og kredsdommer-

kandidater.

I indeværende år arbejder Justitsministeriet – efter aftale med Naalakkersu-

isut – bl.a. på et lovforslag, der har til formål at udvide adgangen til at af-

sige udeblivelsesdomme og indføre regler om behandling af tilståelsessa-

ger, så der kan afsiges straksdomme. Justitsministeriet er desuden ved at

færdiggøre et lovforslag, der bl.a. har til formål at implementere politirefor-

men for Grønland. Grønlands Politi ligestilles herved med de øvrige danske

politikredse, hvilket indebærer, at der skabes rammer, som styrker under-

støttelsen af politiets arbejde i politikredsen og en bedre koordinering og

strategisk styring af dansk politi som helhed.

Formålet med disse initiativer er bl.a. at nedbringe sagsbehandlingstiden i

kriminalsager i Grønland. Jeg er i øvrigt meget opmærksom på løbende at

tage initiativer, der kan være med til forbedre sagsbehandlingstiden i krimi-

nalsager i Grønland.

Rigspolitiet har for så vidt angår spørgsmålet om responstider oplyst, at

der ikke findes systemer hos Grønlands Politi, der understøtter registrering

af responstider, hvorfor det ikke er muligt at besvare den del af det stillede

spørgsmål.

Det bemærkes i forhold til spørgsmålet om politiets opklaringsprocent i

Grønland og Danmark, at der i denne besvarelse forstås andelen af sager,

der ikke henlægges (tabel 3 og 4 nederst).

Det har ikke været muligt at udarbejde en oversigt over udviklingen i sags-

produktionen de seneste 10 år, da datakvaliteten i Grønlands Politis sagssty-

ringssystem Avannarleq før 2014 er vurderet til at være for tvivlsom og

usikker. Tabel 3 viser af denne grund udviklingen i sagsproduktionen fra

2014 og frem til 2018 fordelt på afslutningsformer for alle forhold i Grøn-

land. Af sammenligningsmæssige hensyn er det tilsvarende valgt at vise ud-

viklingen i Danmark i samme periode (tabel 4).

Tabel 3: Andel af henlagte sager i forhold til den samlede sagsproduktion i

Grønland

Afslutningsår

Henlæggelse

Antal afgjorte sager

- Heraf andel ikke henlagte sager

- Heraf andel henlagte sager

2014 2015 2016 2017 2018

2291

6613

65%

35%

2586

7660

66%

34%

2498

6063

59%

41%

2213

5191

57%

43%

2144

4849

56%

44%

NOTE: Opgørelsen er baseret på en kombination af data fra Kriminalregisteret og Avannarleq. Det be-

mærkes, at Grønlands politis sagsstyringssystem (Avannarleq) er et journaliserings- og sagssystem og

ikke et egentligt statistiksystem. Opgørelsen er behæftet med stor usikkerhed, idet datakvaliteten

er afhængig af en manuel indtastning af oplysninger. Opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvil-

ket betyder at data opdateres løbende, og tallene fremover vil kunne ændre sig som følge af efte-

ropdateringer. Alle afgørelser er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange personer pr.

journalnummer, der er blevet afgjort. For at indgå i opgørelsen af antal henlæggelser er det en nød-

vendig betingelse, at sagerne ikke har en sigtelse, er afsluttet og har en foranstaltning, der er mar-

keret med blank eller ”henlagt” i Avannarleq og samtidig ikke eksisterer i kriminalregisteret.

Tabel 4: Andel af henlagte sager i forhold til den samlede sagsproduktion i

Danmark (uden ATK)

Afslutningsår

Henlæggelse

Antal afgjorte sager

- Heraf andel ikke henlagte sager

- Heraf andel henlagte sager

2014

2015

2016

2017

2018

265.957 249.916 253.380 248.062 230.460

717.274 666.621 627.410 590.277 618.440

63%

37%

63%

37%

60%

40%

58%

42%

63%

37%

NOTE: Opgørelsen er baseret på en kombination af data fra POLSAS og Kriminalregisteret. Det be-

mærkes, at politiets sagsstyringssystem (POLSAS) er et journaliserings- og sagssystem og ikke et

egentligt statistiksystem. Der er et efterslæb i opdatering af afgørelser på alle sagsområder i POLSAS,

hvorfor data for tidligere år først anses for at være pålidelige 2 måneder efter årets udgang. Der

tages forbehold for indtastningsfejl. Opgørelsen er baseret på dynamiske data, hvilket betyder at

data opdateres løbende, og tallene fremover vil kunne ændre sig som følge af efteropdateringer. Af-

gørelser er opgjort efter antal forhold. Det vil sige, hvor mange personer pr. journalnummer, der er

blevet afgjort.

Bortset fra i 2018, hvor andelen af henlagte sager er lidt højere i Grønland

end i Danmark, fremgår det af tabellerne, at andelen af henlagte sager er no-

genlunde ens i Grønland og Danmark. Opgørelserne over sagsproduktionen

i Grønland og Danmark bør sammenlignes med stor forsigtighed, da krimi-

nalitetsbilledet og sagsproduktionens størrelse er vidt forskellig (Danmark

har en ca. 100 gange større sagsproduktion end Grønland). Derudover er da-

takilderne baseret på forskellige systemer, modenhed og ”datadisciplin”.

Det bemærkes afslutningsvist, at Rigspolitiet har været i dialog med Færø-

ernes Politi, der oplyser, at en tilsvarende opgørelse af opklaringsprocenten

for Færøernes Politi vil kræve en manuel gennemgang af en meget betyde-

lig datamængde henset til dataproduktionen de pågældende fire år. En så-

dan opgørelse vil samtidig være behæftet med betydelig usikkerhed grundet

datakvaliteten, og Rigspolitiet har således ikke fundet anledning til at fore-

tage en sådan gennemgang.