Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2111222_0001.png
Ministeren
Grønlandsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Grønlandsudvalget har den 13. november 2019 stillet følgende spørgsmål nr. 18
(alm. del) efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA) til udlændinge- og integrati-
onsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 18:
Vil ministeren være indstillet på at lette og forenkle reglerne for arbejds- og op-
holdstilladelser, således at udlændinge, som er meddelt tilladelse til ophold og
arbejde i Danmark, fremover vil kunne tage arbejde i Grønland uden særskilt
(grønlandsk) tilladelse og uden at fortabe den i Danmark tildelte arbejds- og op-
holdstilladelse?
Svar:
Efter gældende ret betragtes Grønland som et fra Danmark adskilt rejseområde.
Det betyder, at alene statsborgere i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige
kan indrejse og opholde sig i Grønland uden tilladelse.
Ifølge den for Grønland gældende udlændingelov skal udlændinge som udgangs-
punkt have arbejdstilladelse for at arbejde i Grønland. Enkelte grupper er imidler-
tid fritaget for arbejdstilladelse, herunder nordiske statsborgere, personer med
permanent ophold og flygtninge i Grønland m.fl.
Udlændinge, der meddeles opholds- og arbejdstilladelse i Danmark, er ikke omfat-
tet af de grønlandske fritagelsesbestemmelser og kan således ikke arbejde i Grøn-
land uden en særskilt tilladelse.
De fleste personer med opholdstilladelse i Danmark er fritaget for krav om ar-
bejdstilladelse. Det omfatter bl.a. flygtninge, familiesammenførte, EU-borgere,
personer med permanent ophold og medfølgende familie til arbejdstagere og
studerende m.fl. Det er derfor med få undtagelser alene arbejdstagere og stude-
rende fra tredjelande, dvs. lande udenfor Norden og EU/EØS, som har behov for
en arbejdstilladelse for at arbejde i Danmark.
En opholdstilladelse som arbejdstager i Danmark er som udgangspunkt stedfæstet
til én bestemt arbejdsplads og til en specifik stilling. Med en opholdstilladelse som
25. november 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 16928
1087040
Side
1/2
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om at lette og forenkle reglerne for arbejds- og opholdstilladelser, således at udlændinge, som er meddelt tilladelse til ophold og arbejde i Danmark, fremover vil kunne tage arbejde i Grønland uden særskilt (grønlandsk) tilladelse og uden at fortabe den i Danmark tildelte arbejds- og opholdstilladelse, til udlændinge- og integrationsministeren
studerende ved en videregående uddannelsesinstitution i Danmark får man en
begrænset arbejdstilladelse og kan arbejde op til ca. 20 timer om måneden. Stu-
derende ved andre uddannelsesinstitutioner har ikke ret til at arbejde i Danmark.
Opholds- og arbejdstilladelse i Grønland kan meddeles til en udlænding, hvis væ-
sentlige beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn taler for at imøde-
komme ansøgningen. En ansøgning vurderes således på baggrund af, om den på-
gældendes arbejdskraft og kvalifikationer efterspørges i Grønland.
En person, som er meddelt opholds- og arbejdstilladelse i Danmark som arbejds-
tager, kan søge om opholds- og arbejdstilladelse i Grønland. Såfremt den pågæl-
dendes arbejdskraft og kvalifikationer efterspørges i Grønland og ansættelsen
sker på sædvanlige grønlandske løn- og ansættelsesvilkår, vil den pågældende
kunne meddeles en tilladelse.
En opholdstilladelse bortfalder imidlertid, når en udlænding opgiver sin bopæl i
Danmark og/eller opholder sig uden for Danmark i mere end seks måneder. Der
findes dog undtagelser for visse grupper, herunder personer med ophold efter
fast-track ordningen og forskerordningen samt deres medfølgende familier, hvor
bortfald ikke finder sted.
Ønsker den pågældende at vende tilbage til Danmark efter en længere periode i
Grønland, vil den pågældende således som udgangspunkt på ny skulle ansøge om
opholds- og arbejdstilladelse i Danmark.
Såfremt det grønlandske selvstyre har ønsker om ændringer i de gældende regler
på udlændingeområdet, indgår jeg naturligvis meget gerne i en dialog herom.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2