Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del
Offentligt
2113132_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
27. november 2019
I brev af 1. november 2019 har Grønlandsudvalget efter ønske fra Aaja Chemnitz
stillet mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 10
I regeringens Strategi for forskning og uddannelse vedrørende Arktis beskrives et
”arbejde
for, at grønlandske studerende får adgang til introduktionsforløb på
samme måde som udenlandske studerende i Danmark”; kan ministeren redegøre
for status på dette arbejde?
Svar
Der er i de senere år, bl.a. som opfølgning på Strategi for forskning og uddannelse
vedrørende Arktis, taget en række initiativer målrettet grønlandske studerendes in-
troduktion til videregående uddannelse i Danmark.
For så vidt angår undervisning i dansk gælder det for udlændinge,
som
kommer til
Danmark, herunder som studerende, at de bl.a. modtager et tilbud om brugerbe-
talt danskuddannelse. Grønlændere, som kommer til Danmark, betragtes ikke
som udlændinge og tilbydes dermed ikke danskuddannelse, som nytilkomne ud-
lændinge.
Det er Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering, at det behov for dansk-
undervisning, som grønlandske studerende har, grundlæggende er et andet, end
det som nytilkomne udlændinge har. Derfor er der initieret tilbud specifikt målrettet
grønlandske studerende i Danmark.
De grønlandske studerende er spredt på de videregående uddannelser med en-
kelte studerende på mange forskellige uddannelser og institutionstyper i hele lan-
det. Derfor har hvert af De Grønlandske Huse, som er lokaliseret i Odense, Kø-
benhavn, Aalborg og Aarhus, fået bevilliget 0,5 mio. kr. årligt i perioden 2019-2022
til studieforberedende forløb, der understøtter indføring i dansk akademisk sprog-
brug og studiekultur for grønlandske studerende.
Derudover
er der etableret et intensivt danskkursus (”turbodansk”),
som er målret-
tet grønlandske unge, der starter på en videregående uddannelse i Danmark. Kur-
set udbydes af Københavns Universitet én gang om året og består af 14-dages
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
75216
Side 1/2
GRU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 10: Spm. om en status på arbejdet med at grønlandske studerende får adgang til introduktionsforløb på samme måde som udenlandske studerende i Danmark , til uddannelses- og forskningsministeren
2113132_0002.png
fjernundervisning i juli måned og 4-ugers holdundervisning i august enten i
Aarhus, Odense eller København.
Endelig er der, som beskrevet i svaret på GRU alm. del. spm. 2, i et pilotprojekt på
Aarhus Universitet tilbudt et mindre antal nye studerende med grønlandsk bag-
grund, som er startet på en videregående uddannelse i Region Midt i 2018, et indi-
viduelt tilpasset studiestartsprogram
herunder introduktion til dansk og dansk
kultur.
Med venlig hilsen
Ane Halsboe-Jørgensen
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/2