FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om ministeren kan forklare, hvorfor NATO- og EU lande som Frankrig, USA, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien foretager stort set alle forsvarsmaterielle indkøb nationalt hos egne virksomheder, jf. vedhæftede tabel, og hvorfor Danmark ikke i samme grad sørger for, at materielanskaffelser sker nationalt hos danske leverandører, til forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Forsvarsudvalg

Christiansborg

Medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S) har den 30. april 2020 stillet

følgende spørgsmål nr. 95, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 95:

Kan ministeren i forlængelse af daværende udenrigsminister, Per Stig

Møllers svar til Europaudvalget på L53 - spørgsmål 524 (folketingsåret

2007-08, 2. samling) om, at medlemslandene ikke behøver sende ma-

terielanskaffelser i udbud, hvis det vurderes at stride imod landets væ-

sentlige sikkerhedsinteresser, forklare, hvorfor NATO- og EU lande som

Frankrig, USA, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien foretager

stort set alle forsvarsmaterielle indkøb nationalt hos egne virksomhe-

der, jf. vedhæftede tabel, og hvorfor Danmark ikke i samme grad sør-

ger for, at materielanskaffelser sker nationalt hos danske leverandører?

Svar:

Det er mit klare politiske ønske, at anskaffelse af forsvarets materiel

gennemføres med størst mulig inddragelse af danske leverandører.

Vi har i Danmark nogle meget dygtige forsvarsvirksomheder, som un-

derstøtter det danske forsvar i opgaveløsningen nationalt og internati-

onalt. Samtidig er det danske forsvar på mange områder for lille til

–

alene

–

at danne udgangspunkt for virksomhedernes investeringer i

udvikling og produktionsanlæg.

Ifølge DI er ca. 80 pct. af dansk forsvarsindustris omsætning eksport-

relateret, hvor hovedmarkederne er Nordamerika og Europa. Nogle af

de danske forsvarsvirksomheder har eksport, der overstiger 95 pct. af

deres samlede forretning. Det er derfor afgørende, at danske virksom-

heder har adgang til forsvarsindustrielle leverandørkæder på det inter-

nationale marked.

Dette er et hovedfokus for Danmarks nationale forsvarsindustrielle

strategi og er bl.a. kommet til udtryk i etableringen af F-35 industri-

partnerskabet (Industripartnerskabet for forsvarsrelateret eksport til

USA), den nationale handlingsplan til fremme af danske interesser i

forhold til EU’s

Forsvarsfond samt løbende ift. krav om industrisamar-

bejde i forbindelse med forsvarets anskaffelser.

Dato:

Enhed:

Sagsnr.:

Dok.nr.:

Bilag:

27. maj 2020

PMK

2020/003095

87020

Ingen

FORSVARSMINISTEREN

Holmens Kanal 9

1060 København K

Tlf.: +45 7281 0000

Fax: +45 7281 0300

E-mail: [email protected]

www.fmn.dk

EAN: 5798000201200

CVR: 25 77 56 35

Side 1 af 3

FOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 95: Spm. om ministeren kan forklare, hvorfor NATO- og EU lande som Frankrig, USA, Tyskland, Storbritannien, Spanien og Italien foretager stort set alle forsvarsmaterielle indkøb nationalt hos egne virksomheder, jf. vedhæftede tabel, og hvorfor Danmark ikke i samme grad sørger for, at materielanskaffelser sker nationalt hos danske leverandører, til forsvarsministeren

Mange større landes forsvarsindustrier er i højere grad karakteriseret

ved flere større systemleverandører

–

dvs. virksomheder, der eksem-

pelvis producerer fly eller kampvogne. Dette gør sig i mindre grad gæl-

dende i Danmark og andre, mindre EU-lande. Dansk forsvarsindustri

leverer hovedsageligt avancerede komponenter, delsystemer samt

slutmontage og service/vedligehold, som underleverancer til de uden-

landske systemleverandører. Denne industristruktur udgør en vigtig del

af baggrunden for dansk tilgang på området. Hvor de større lande i

højere grad søger at varetage deres væsentlige sikkerhedsinteresser

gennem nationale udbud eller direkte tildelinger til virksomheder, søger

mindre lande typisk at varetage deres væsentlige sikkerhedsinteresser

gennem krav om industrisamarbejde (modkøb). På den måde kan de

mindre lande sikre opretholdelsen af vigtige forsvarsindustrielle kompe-

tencer gennem nationale underleverandører og dermed fremme lande-

nes forsyningssikkerhed. Desuden sikres en vigtig gensidig afhængig-

hed med vores alliancepartnere via integrationen af virksomhedernes

værdikæder.

Der vil dog også i Danmark være situationer, hvor eksempelvis natio-

nale udbud eller direkte tildelinger til danske virksomheder vil være det

mest hensigtsmæssige for varetagelsen af væsentlige nationale sikker-

hedsinteresser.

Som det også blev anført i svaret til spørgsmål 524 ad L 53 af 8. april

2008 stillet af Morten Messerschmidt (DF) er det jf. artikel 346 i Trak-

taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) op til de re-

spektive medlemsstaters

egen vurdering, om der foreligger ”væsentlige

sikkerhedsinteresser”. EU-Domstolen

vil i sidste instans kunne tage

stilling til, om den pågældende medlemsstat har overtrådt den skøns-

margin, der tilkommer medlemsstaterne.

EU-Kommissionen har løbende fokus på at fremme et effektivt europæ-

isk marked for forsvarsmateriel, herunder ensartede rammer og spille-

regler ift. medlemslandenes varetagelse af væsentlige sikkerhedsinte-

resser. Dette har bl.a. været baggrund for vedtagelsen af forsvars- og

sikkerhedsdirektivet (2009/81/EF).

Det bemærkes i den forbindelse, at EU-Kommissionen har rejst en åb-

ningsskrivelse mod Danmark i relation til landenes anvendelse af und-

tagelsesbestemmelsen i artikel 346 på forsvarsområdet (Kommissio-

nens åbningsskrivelse nr. 2017/2187). Jeg kan i den forbindelse henvi-

se til erhvervsministerens orientering af Folketinget om denne sag den

27. marts 2018.

Sagsnr.: 2020/003095

Dok.nr.: 87020

Side 2 af 3

Med venlig hilsen

Trine Bramsen

Sagsnr.: 2020/003095

Dok.nr.: 87020

Side 3 af 3