Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 28. februar 2020 stil-
let følgende spørgsmål nr. 87, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 87:
Hvad er ministerens holdning til, at Forsvarsministeriet forsøgte at på-
virke konklusionerne hos de forskere, der skrev Afghanistan-evaluerin-
gen?
Svar:
Jeg synes, det er vigtigt, at den forskning, der bliver bedrevet på For-
svarsministeriets område lever op til standarderne for god forskning.
Også i forhold til uafhængighed. Jeg synes også det er fint, når man
forholder sig kritisk til det, der sker på Forsvarsministeriets område.
Det er vigtigt for en fortsat udvikling.
Som led i udarbejdelsen af Afghanistan-erfaringsopsamlingen skulle
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet
–
i samarbejde med For-
svarsakademiet
–
opsamle erfaringer med de projekter, som Forsvaret
havde gennemført til støtte for militære operationer (de såkaldte CI-
MIC-projekter), samt stabiliseringsprojekter. Der var dermed ikke tale
om forskning eller en evaluering som sådan.
Spørgeren lægger til grund, at Forsvarsministeriet forsøgte at påvirke
konklusionerne i Afghanistan-erfaringsopsamlingen. Men da det drejede
sig om en erfaringsopsamling, ville det være mærkeligt, hvis der ikke
var bidrag fra de involverede ministerier.
Forsvarsministeriet afgav bemærkninger baseret på Forsvarsministeri-
ets kendskab til de områder, der behandles i erfaringsopsamlingen. Det
blev understreget, at bemærkningerne udelukkende var tænkt som
forslag, og at det var Forsvarsakademiet alene, der afgjorde rapportens
indhold.
For mig virker det som en naturlig proces, hvor erfaringer og faglighe-
den i Forsvarsministeriet i forhold til indsatsen i Afghanistan blev nyt-
tiggjort.
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
27. marts 2020
SIO
2020/001743
63088
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 2