Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del - Bilag 59
Offentligt
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Orientering om sag fra 2006 om britiske styrkers behandling og
forvaltning af tilbageholdte afghanere
I forlængelse af min besvarelse den 18. december 2019 af FOU alm.
del spørgsmål nr. 8 har Forsvarsministeriet nærmere undersøgt den
ene af de to hændelser, som Forsvarskommandoen ved søgning i dets
elektroniske arkiver identificerede om
”mulige
overgreb begået af briti-
ske soldater
i Irak og Afghanistan”, og som danske soldater
kan have
været medvidende om.
Den pågældende hændelse fandt sted i Afghanistan i september 2006,
og da Folketinget ikke tidligere har været orienteret om hændelsen,
finder jeg, at udvalget bør orienteres om de nærmere omstændighe-
der.
Militærpolitiet fra den danske styrke under ISAF Regional Command
South besøgte den 19. september 2006 den britiske tilbageholdelsesfa-
cilitet i Camp Bastion med henblik på at skabe sig et indtryk af de pro-
cedurer, som blev anvendt. Dette skete kort forud for indgåelse af afta-
le med Storbritannien den 13. oktober 2006, hvor danske styrker blev
bemyndiget til ved behov midlertidigt at overdrage tilbageholdte til
britiske styrker inden overdragelse til afghanske sikkerhedsstyrker.
På baggrund af besøget udarbejdede militærpolitiet den 22. september
2006 en rapport om observationerne i forbindelse med besøget. Det
fremgår af rapporten, at militærpolitiet overværede britiske styrkers
behandling og forvaltning af i alt otte tilbageholdte afghanere. Dansk
militærpoliti overværede den indledende håndtering af de tilbageholdte
og processen med registrering og medicinsk undersøgelse. I den for-
bindelse observerede man bl.a. anvendelse af hunde til at skræmme de
tilbageholdte, anvendelse af stressstillinger og tildeling af spark. Endvi-
dere blev dansk militærpoliti under besøget ved samtale med britisk
militærpoliti oplyst om, at britisk militærpoliti
”gerne” blev instrueret i
at presse fanger af speciel interesse, hvad angik mad, vand og søvn i
forbindelse med afhøringer.
I forhold til det tidsmæssige forløb fremgår det af sagen, at dansk mili-
tærpolitis rapport af 22. september 2006 først blev sendt til Hærens
Operative Kommando (HOK) den 8. februar 2007. Samme dag blev
rapporten videresendt til Forsvarskommandoen, der efter indledende
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
24. januar 2020
JSI
2019/002066
40741
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3