Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
Dato:
12. december 2019
SIO
2019/002066
27519
2
Medlem af Folketinget Eva Flyvholm (EL) har den 20. november 2019
stillet følgende spørgsmål nr. 8, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8:
I det der henvises til artiklen "Efterforskere: Britisk regering dækkede
over krigsforbrydelser" på DR's hjemmeside dr.dk den 18. november
2019, bedes ministeren redegøre for, hvorvidt danske soldater kan
have været medvidende om mulige overgreb begået af britiske soldater
i Irak og Afghanistan, herunder om danske soldater har samarbejdet
med infanterienheden Black Watch.
Svar:
Der er tale om et meget bredt spørgsmål i lyset af den tidsmæssige
periode for de militære indsatser i Irak og Afghanistan og antallet af
danske og britiske soldater, der har været udsendt til Irak og Afghani-
stan. Siden 1991 drejer det sig om mere end 11.000 udsendelser af
dansk personel til Irak og siden 2002 mere end 19.000 udsendelser til
Afghanistan, jf. opgørelserne, der kan findes på Forsvarsministeriets
Personalestyrelses hjemmeside.
Hvad angår Irak har Forsvarskommandoen oplyst, at danske og britiske
soldater primært har samarbejdet i perioden 2003-2007 under Opera-
tion Iraqi Freedom og i perioden fra 2015-2018 under Operation Inhe-
rent Resolve.
Hvad angår Afghanistan har Forsvarskommandoen oplyst, at danske og
britiske styrker primært har samarbejdet i perioden 2006-2014 under
International Security Assistance Force, og i perioden fra 2015 frem til i
dag under
NATO’s
Resolute Support Mission.
I forhold til spørgsmålet om, ”hvorvidt danske soldater kan have været
medvidende om mulige overgreb begået af britiske soldater i Irak og
Afghanistan”,
har jeg fået oplyst fra Forsvarskommandoen, at Forsva-
ret for hver operation udsender ordrer og direktiver, der blandt andet
indeholder en handle- og meldepligt for soldater i forhold til den enkel-
te operation. Danske styrker, enheder og enkeltpersoner udsendt til
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Side 1 af 3